Kim Escherich: Er vi nu også så digitale som vi troede? Og på den rigtige måde?

KLUMME: Hvis Danmark skal beholde sin digitale plads i verden og følge med udviklingen, skal vi være modige, innovative og dygtige, skriver Kim Escherich, Executive Innovation Arcitecht, IBM.

Af Kim Escherich
Executive Innovation Arcitecht, IBM

I mange undersøgelser af digitaliseringsgraden på tværs af lande kommer Danmark ofte ind på enten en førsteplads eller ligger i den meget attraktive ende.

Og det er der bestemt en grund til: Vi har fra et tidligt tidspunkt investeret i massive digitale infrastrukturprojekter, vi har en relativt forandringsberedt befolkning, som har et fornuftigt uddannelsesniveau, og vi har et erhvervsliv, som på mange måder er ganske godt med på digitaliseringen. 

I det årlige Digital Evolution Index fra The Fletcher School at Tufts University kommer Danmark også som forventet ind på en flot fjerdeplads af de 60 omfattede lande målt på det nuværende stade af digitalisering.

Men undersøgelsens oplistning af score på det såkaldte “Momentum Index”, det vil sige, hvor meget gør vi reelt, fortæller en lidt anden historie.

Desværre er vi ikke i top her, og vi ligger med en 56. plads langt fra landene på de første fem pladser på indekset, nemlig Kina, Malaysia, Bolivia, Kenya og Rusland.

Det er en udfordring, og vi skal jo heller ikke glemme, at konteksten omkring digitaliseringen drevet af eksponentielle teknologier har ændret sig markant de seneste år, hvilket ret beset kan give dem, som ikke er tynget af eksisterende snærende systemer, en markant fordel i digitaliseringskapløbet.

Alting går hurtigere, og alene inden for de seneste år har vi set adskillige teknologiskridt, som for alvor er begyndt at ændre vores verden: mobilteknologi, kunstig intelligens, big data, Internet of Things, cloud og meget mere. 

Og dette er jo tilmed et stærkt forsimplet verdensbillede; ud over informationsteknologien kommer vi jo også til at se bio-, nano- og kognitive teknologier sive ind i vores hverdag og forandre den endnu mere, end vi kan forestille os, og vi kan risikere, at de nye teknologidomæner trækker tæppet væk under vores verdensbillede og leverer helt nye løsninger langt uden for informationsteknologiens domæne.

Så vi har behov for at forandre os til at blive mere modstandsdygtige over for den udvikling, som kan ramme os, da det på sigt vil have betydning for vores rolle i verden.

Så hvad gør vi så?

Hvad nu hvis vi tænkte i digitaliseringskultur i stedet? Da ekstrem digitalisering kommer til at have så markant en betydning for vores dagligdag, er vi nødt til at blive udstyret med en række grundlæggende værdier for at kunne trives i den ekstreme og eksponentielle forandring.

For politikere, ledelse i virksomheder og organisationer og for det enkelte individ, som forsøger at agere i en eksponentielt digitaliserende verden fyldt med ustoppelige informationsstrømme, hvor man måske ikke altid kan stole på alt, der kommunikeres via de mange digitale kanaler. 

Så måske vi skal til at tale om digitale værdier. Altså hvilke grundlæggende kompetencer vil være nødvendige for at kunne agere derude, hvor udviklingen medfører, at vi skal gøre op med tidligere tiders traditioner, grænser, processer, forudsætninger, systemer, arkitekturer og kompetencer. 

Så hvad skal der til?

Mod, fordi vi ofte ser, at danske virksomheder har en tendens til at fokusere for meget på driften, indtjeningen og det sikre, men at vi mangler evnerne og modet til at kunne foretage de rå, kontroversielle beslutninger, som måske gør ondt på os selv lige nu, men som på sigt vil kunne udvikle sig til noget stort.

Specielt i forhold til digitaliseringsinitiativer har vi en tendens til vanemæssigt at fokusere på det kendte og afskrive det, som er på vej. 

Nysgerrighed, fordi den udvikling, vi befinder os i lige nu – og den, som kommer om et øjeblik – medfører, at vi bliver bombarderet med nye teknologier, nye løsninger og nye måder at gøre ting på.

Så for løbende at kunne agere er man nødt til at være udstyret med et element af organisatorisk nysgerrighed: Vi ønsker hele tiden at gøre ting bedre, vi forsøger at befinde os i konstant læring, og vi er altid nysgerrige over for det nye.

Vi skal ikke vide alting, men vi skal lade os omgive af teknologiske kuratorer – der finder de løsninger, tendenser og teknologier, som har betydning for virksomheden. 

Kompetencer, fordi viden, indsigt og livslang læring er en klar forudsætning for at kunne klare sig i en ultradigitaliseret verden, men også fordi ændrede snitflader mellem mennesker og maskiner, når de suppleres med automatisering, kan have markante konsekvenser for arbejdsmarkedet og de mennesker, som tilhører det.

Virksomheder, medarbejdere og andre interessenter forstår, at højhastighedskompetenceopbygning i en ultradigitaliseret verden er vores allesammens ansvar. 

Digital dannelse er udtryk for de underliggende værdisæt, som vi anvender, når regler, strukturer og logik holder op med at fungere.

I stedet er den digitale dannelsesproces et sæt af værdier, som medfører, at vi bliver i stand til at fungere i en verden, hvor vi er omgivet af en uopholdelig strøm af informationer, fake news, manipulation, skjult markedsføring, manglende neutralitet og meget mere, så vi er nødt til at lære at navigere i en verden, hvor kun sund fornuft virker. 

Innovationsevne, fordi innovation bliver vigtigere i en verden, som i stigende grad er kortsigtet og drevet af kontinuerlig udvikling.

Her spiller en række nye tendenser som design thinking, co-creation, nye forretningsmodeller og de allestedsnærværende innovationsgarager en væsentlig rolle.

Men det er også vigtigt at erindre, at innovation sjældent er noget, som man kan isolere til et enkelt sted i organisationen, en enkelt afdeling eller et enkelt fagligt område, så vi skal have deployeret innovationsaktiviteterne helt ud i hjørnerne af organisationen. 

Forrige artikel DI: Databeskyttelse må ikke føre til dataforskrækkelse DI: Databeskyttelse må ikke føre til dataforskrækkelse Næste artikel AOF: Danskerne skal lære at fange antidemokratiske signaler på nettet AOF: Danskerne skal lære at fange antidemokratiske signaler på nettet