Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal føre tilsyn med digitale tjenester
Regeringen peger på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som tilsynsmyndighed for forordningen om digitale tjenester, der indfører nye regler for blandt andre sociale medier og søgemaskiner.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørSenest den 17. februar næste år skal medlemsstaterne i EU have etableret en myndighed til at føre tilsyn med og håndhæve forordningen om digitale tjenester (DSA).
Regeringen har i Danmark udpeget Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, oplyser erhvervsminister Morten Bødskov i et svar til udvalget for digitalisering og it.
“Af det udkast til forslag til lov om håndhævelse af forordningen, der har været i offentlig høring fremgår, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udpeges som eneste kompetente myndighed og koordinator for digitale tjenester,” skriver han.