Krigen i Ukraine understreger vigtigheden af den digitale slagmark

Ukraine har med succes brugt teknologi og digitalisering i sin krigsførelse.

Landet har rekrutteret tusindvis af frivillige borgere og udnyttet deres it-talenter i bestræbelserne på at underminere russiske informationskampagner og samtidig fokuseret på at indsamle så meget data om fjenden som muligt. Ukraine har styrket sin internationale støtte gennem onlinekampagner og -møder og fået teknologivirksomheder til at blokere tjenester i Rusland.

Det har produceret en række kampagner på sociale medier, særligt videoer med præsident Volodymyr Zelenskyj, der har forenet og løftet ukrainernes moral og vestens støtte.

Brugen af ​​sociale medier har været en blanding af standard krigspropaganda med fortællinger om heltemod og politiske taler med tråde til tidligere krige, forfattere, digtere og statsmænd.

Historier, der spænder over det mytiske spøgelse fra Kiev, som angiveligt var en jagerpilot, der ødelagde en række russiske mål, til videoer af almindelige civile mål, der bliver bombet, hvor vi ser folk flygte eller gemme sig, mens fragmenter regner ned over dem, til Zelenskyjs verbale angreb på konstruktionen af vores nuværende multilaterale samarbejde i EU, Nato og FN og den manglende våbenstøtte.

I lyset af Putins krig i Ukraine tror jeg, at mange for alvor har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at føre krig på den digitale slagmark.

Ikke at det er noget nyt, at kommunikation betyder voldsomt meget i krig, men at de digitale platforme gør os i stand til at få informationer hurtigere og i langt større omfang. Både, hvad angår cyber warfare, men særligt den daglige kommunikation til det almindelige menneske.

Brugen af digitale værktøjer er i høj grad også det, der bragte meget af verden på Ukraines side 

Niels Tanderup

Jeg husker tydeligt, da "Komiske Ali" stod på et hustag i Baghdad og fortalte, hvordan de irakiske styrker holdt USA væk fra byen, mens man tydeligt i baggrunden kunne se amerikanske styrker rykke ind i byen.

Dengang var kommunikationen primært i trykte medier og flow tv. Sendefladen var mere kontrolleret og filtreret af redaktører. Det har ændret sig markant de seneste 20 år.

På mange måder har krigen i Ukraine vist, hvordan den teknologiske æra, som vi befinder os i, ændrer på vores klassiske opfattelse af militær styrke. Eller hvordan brugen af kommunikationsteknologi kan forskubbe magtforholdet.

Med risiko for at ende i en kliche kommer jeg til at tænke på Goliat. Den filistæiske kæmpe, der bliver slået ihjel med en enkelt sten fra en slynge sendt afsted af hyrdedrengen David, som senere bliver konge af Israel.

Goliat, som symboliserer den materialle overmagt hos Rusland, og så David, der symboliserer Ukraine, der med sociale medier formår at slynge bites efter russerne og bringe dem i knæ på den digitale slagmark.

Zelenskyj selv er en inspirerende skikkelse for mange ukrainere og for folk i udlandet. Han er trådt helt naturligt ind i rollen som "David". Godt hjulpet på vej af sin baggrund som skuespiller og komiker og evnen til at tale i oneliners, der straks går viralt. "The fight is here; I need ammunition, not a ride" udtalte han, da amerikanerne i starten af krigen tilbød at få ham ud af Kiev.

Historierne kommer også fra almindelige borgere og deles med verden på sociale medier. Tidligt i krigen var der en gammel kvinde, som kom hen til en russisk soldat og bad ham tage solsikkefrø i lommen, så når han døde på ukrainsk jord, ville der i det mindste gro blomster.

Alle disse øjeblikke bliver fanget på kamera og straks sendt jorden rundt. Men meget af dette sker, fordi den ukrainske regering dels har dygtige tekonologikyndige repræsentanter og medarbejdere, dels fordi de vidste, at den digitale kanal var en væsentlig faktor i krigen. Til at vise virkeligheden og til at vinde den kommunikative diskurs.