Magistrene: Der er brug for løsninger, der sikrer tillid til dataanvendelse

Af Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening, medlem af Dataetisk Råd

Det er ikke kun de store tech-firmaer som Google og Facebook, som høster vores data. 

Det offentlige har også utallige data om os, og derfor skal regeringen forholde sig til, hvordan det offentlige skal anvende borgernes data.

Der er ikke en modsætning mellem at sikre respekten for borgernes ret til kontrol med egne data og at sikre gevinsterne ved digitalisering. Tværtimod er samtykke og tillid helt afgørende for, at borgerne afgiver korrekte oplysninger, så data bliver retvisende og derved kan anvendes.

Der mangler debat om anvendelse af data
De mange nye digitale muligheder giver os genveje i livet, og der er både tid og mange penge at hente i de digitale løsninger.

Vi får personlige, digitale træningsprogrammer, der kan holde vores krop sundere, vi bruger sociale medier til at vedligeholde relationer, og vi kan stå i bussen og bestille varer, oplevelser eller tid til den kommunale tandpleje.

 Vi skal finde løsninger, der sikrer borgerne fra unødig stigmatisering, og som betrygger borgerne i, at de kan have tillid til samfundet.

Camilla Gregersen
Formand, Dansk Magisterforening, medlem af Dataetisk Råd

Fordi den digitale udvikling løber så stærkt, er det vigtigt at sikre, at retssikkerheden og dataetikken følger med.

Digitalisering og dataetik er desværre ikke en del af det forståelsespapir, der danner grundlaget for den nye regering. Men politikerne kommer til at forholde sig til valg og fravalg af, hvad der er legitimt at bruge borgernes data til.

Med GDPR-forordningen fik vi en række konkrete retningslinjer for, hvordan data skal håndteres. Men der mangler en grundlæggende diskussion af det offentliges anvendelse af borgernes data.

Det vakte mildt sagt furore, da medier i foråret skrev om samkøring af langtidslediges data. Bekymringen var blandt andet, om de arbejdsløse som en hurtig løsning ville blive sat i bås som mere eller mindre samarbejdsvillige og arbejdsmarkedsparate på baggrund af data - i stedet for dialog og sagsbehandling.

Den samme bekymring har der været i forhold til profilering af børn, hvor metoden kan betyde, at enkelte borgere uretmæssigt stigmatiseres.

Data skal samkøres via frivilligt samtykke
Det offentliges anvendelse af data kræver stor tillid fra borgerne til staten – og den tillid må vi ikke sætte over styr. Helt tilbage fra Platons tid har vi forholdt os til forholdet mellem stat og borger, og det bør vi også gøre i forhold til de digitale løsninger.

Samkøring af data må forudsætte frivilligt samtykke.

Det betyder ikke, at eksempelvis socialt udsatte børn skal lades i stikken. Eller at man ikke kan sætte ind overfor kriminalitet og skatteunddragelse, selv om det enkelte individ måske gerne vil unddrage sig myndighedernes søgelys.

Selvfølgelig skal det offentlige benytte viden om borgerne til at hjælpe og sætte ind, men der er andre redskaber end profilering.

Eksempelvis kan der laves hurtigere opfølgning, når pædagoger og lærere via digitale løsninger laver indberetning om dysfunktionelle hjem. Og der kan afsættes ressourcer til kriminalitetsopklaring og ikke mindst social forebyggelse. Alt dette kan styrkes ved brug af data, men med respekt for borgernes privatliv.

Generel telelogning skal stoppe
Og når vi nu taler privatliv, er det oplagt også at se på telelogning. Rigspolitiets brug af data fra telelogning med fejl har sat spot på en problemstilling, som stadig ikke er løst: Den konstante logning af vores teledata.

Vores medlemmer indenfor it-branchen tilkendegiver, at tålmodigheden med myndighedernes ulovlige telelogning til overvågning af alle danskere er ved at være tyndslidt.

Det er godt, at justitsministeren nu vil have kulegravet sagen, og at domsfældelse på baggrund af telelognings suspenderes. Men det må høre med til gennemsynet at se på, hvordan Danmark kan efterleve EU-dommen fra 2016 om, at den nuværende telelogning er ulovlig. Generel logning bør være et afsluttet kapitel.

Vi skal finde løsninger, der sikrer borgerne fra unødig stigmatisering, og som betrygger borgerne i, at de kan have tillid til samfundet.

Det er afgørende for, at borgerne bakker op om den digitale udvikling. Tillid til det offentliges anvendelse af data bør derfor stå højest på regeringens it-to-do-liste.