Militæranalytiker: Derfor er Danmark ikke klar til russisk angreb på vores kritiske infrastruktur

Det er svært at forestille sig det danske samfund uden el, gas, olie og vand.

Kan vi som samfund og befolkning overhovedet klare dette? Næppe, for hele samfundet ville hurtigt gå i stå uden en stabil energiforsyning.

Dette kan dog meget vel blive en realitet, såfremt den nuværende sikkerhedspolitiske situation mellem Rusland og den vestlige verden skulle spinde ud af kontrol og sprede sig fra Ukraine og videre op til Østersøregionen.

Et Nato i konflikt med Rusland ville kunne betyde, at danske samfundsinstitutioner og kritisk infrastruktur hurtigt kunne være i fare for et angreb og for blive sat ud af kraft.

Skrækscenarie uden el og betalingsmidler

Eksempelvis kunne målrettede cyberangreb eller andre typer af nålestiksangreb mod Danmarks kritiske infrastruktur, såsom el, gas og varmeværker, hurtigt neutralisere det danske samfund og være et skrækscenarie for de fleste danskere.

Er Danmarks katastrofeberedskab parat til håndtere en krise baseret på ovenstående scenarie? Næppe

Jens Wenzel Kristoffersen
Militæranalytiker, Center for Militære Studier

Befolkningen ville kunne stå i en situation uden el og varme i huse, ingen strøm til mobiltelefonerne, uden tv og internet.

Betalingssystemer og vores elskede dankort eller andre elektroniske betalingssystemer ville ikke fungere, og vi skulle til at bruge rigtige penge igen. Altså hvis vi kan få fat i dem. Og regeringen ville være midlertidigt paralyseret, indtil kriseberedskabet var oppe at stå.

Næppe forberedte nok

Så galt går det næppe. Selv i den nuværende sikkerhedspolitiske situation, og så længe dialogen med Rusland forsætter.

Men skulle det helt utænkelige nu ske, at Danmark drages ind i konflikt via vores Nato-allianceforhold, hvor parat er regeringen og Danmark til et samfund uden energi og elektricitet? Hvor klar er vi til et samfund, hvor kritisk infrastruktur er sat ud af kraft?

De gule markeringer på kortet viser, hvor de væsentligste elkraftværker er placeret, som kunne være mål for et angreb.

Er vi forberedt? Er Danmarks katastrofeberedskab parat til håndtere en krise baseret på ovenstående scenarie? Næppe, men ovenstående scenarie tjener som et interessant udgangspunkt for en nødvendig og relevant debat om graden af robusthed og sikkerhed i Danmarks samlede beredskab.

Kun institutioner med nødstrømsanlæg ville fungere

For hvad ville egentlig fortsætte med at fungere i samfundet uden elektricitet?

Ifølge en undersøgelse fra 2008 er svaret begrænset til sygehuse, nogle af ministerierne og styrelserne, fængsler og arresthuse samt centrale institutioner som eksempelvis Christiansborg.

Herudover ville alle kritiske militære installationer som kommandocentre, flåde- og flyvestationer samt hærens kaserner og depoter også kunne fortsætte i en form for nødberedskab.

Kort sagt: Alle de samfundsinstitutioner, som har etableret større eller mindre nødstrømsanlæg, ville formentlig fungere.

Men hvad med den danske befolkning, som ikke vil have adgang til elektricitet? Og hvad betyder det for samfundets samlede evne til at fungere? Og hvad kan gøres for at modvirke dette?

Ansvar hos kommuner og regioner

Ansvaret for den nationale håndtering af et angreb på Danmarks samlede strømforsyning ville blive placeret ved den myndighed, som normalt har ressortansvar for området – i dette tilfælde Energistyrelsen.

Det kunne derfor være en rigtig god ide, hvis vi i befolkning opbygger en vis form for beredskab

Jens Wenzel Kristoffersen
Militæranalytiker, Center for Militære Studier

Det skyldes en af de helt centrale principper for dansk krisestyring kendt som sektoransvarsprincippet. Det betyder, at den myndighed, som til daglig bærer ansvaret for en opgave, bevarer ansvaret for opgaven i en krisesituation.

Det vil i praksis sige kommunerne og regionerne, og er de klar med hver deres beredskabsplaner? Derfor kan man med rette spørge: Har vi det rette beredskab til at imødegå store kriser i Danmark?

Beredskab er usexet men kan redde liv

Beredskab er både dyrt og usexet. Det er svært for folkevalgte politikere at forklare skatteborgere, hvorfor pengene skal bruges på at være klar til at håndtere en hændelse, som måske aldrig indtræffer.

Det være sig klimakriser, pandemikriser eller sågar militære kriser, konflikter og krig. Men det er det tunge ansvar, som vores folkevalgte politikere skal være rede til at påtage sig, ved at vise rettidig omhu og afsætte ressourcer til at imødegå denne slags trusler i fremtiden.

Både fordi det i sidste ende vil redde menneskeliv, og fordi den nuværende sikkerhedssituation tvinger Danmark til at overveje scenarier, som siden Den Kolde Krig og indtil for få år siden var både vanvittige og usandsynlige.

Også som befolkning må vi også påtage os et ansvar. Verden omkring Danmark forandrer sig hastigt. Det har den seneste pandemi og den nuværende sikkerhedspolitiske situation mellem Rusland og Ukraine vist med al tydelighed.

Det kunne derfor være en rigtig god ide, hvis vi i befolkning opbygger en vis form for beredskabsmæssig robusthed ud over det eksisterende kriseberedskab.

At vi hver især opbygger vores eget mentale såvel som fysiske beredskab i de små hjem og familierne, hvor vi til hverdag lever en tryg tilværelse fyldt med energi.