Militæranalytiker: Rusland holdt lav profil under valget, men Kreml har stadig Danmark i kikkerten

'Den danske kvinde på hjørnet'

Men hvad skete der så i perioden fra valgudskrivelsen 26. februar til valgdagen 24. marts?

Som DR Verificerer har beskrevet, blev pro-Kremlsk indhold delt i mindre Telegram-kanaler og siden viderebragt på større platforme. Det gælder blandt andet den dansksprogede side af det russiske påvirkningsnetværk Pravda News, som opererer på en lang række sprog.

De danske opslag på Pravda-siden er typisk af ringe sproglig kvalitet og stammer ofte fra en række Telegram-kanaler. En af dem er 'Den danske kvinde på hjørnet', som både DR og TjekDet tidligere har skrevet om.

Pro-russisk desinformation synes ofte at handle om Danmark snarere end at være rettet mod Danmark.

Jeanette Serritzlev
Militæranalytiker og chefkonsulent, Forsvarsakademiet

Der er i øvrigt intet bevis for, at der er tale om hverken en kvinde eller en person bosiddende i Danmark. Til gengæld er det tydeligt, at profilen konsekvent er kritisk over for den nu afgående regering, statsminister Mette Frederiksen og Ukraine.

Den dårlige kvalitet holder måske menneskelige læsere væk. Men som DFRLab og finske CheckFirst har påvist, anvendes ​​indhold fra Pravda-netværket i Wikipedia-kildelinks, X Community Notes og af populære AI-chatbots.

Det afgørende er derfor ikke rækkevidden af en enkelt Telegram-kanal med få hundrede følgere, men hvordan indholdet cirkulerer. Materiale fra 'Den danske kvinde på hjørnet' viderebringes ikke kun via Pravda-siden, men også af Telegram-kanalen 'Velinformeret', som DR har kunne afsløre modtager støtte fra den russiske stat – og som samtidig er en hyppig kilde på den dansksprogede Pravda-side.

Et stærkt narrativ

Endelig blev Grønlands daværende naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, under valgkampen lokket i en fælde af det, som nogle til stadighed kalder en russisk "komikerduo". Der er nok tale om andet end spas og løjer, eftersom de konsekvent går efter fjender af Kreml og får teknisk støtte fra det russiske statsapparat.

Dagen efter valget blev der igangsat en kampagne på i hvert fald platformen X, som forsøgte at linke Socialdemokratiets og dermed Mette Frederiksens valgresultat med Danmarks støtte til Ukraine.

25. marts blev enslydende budskaber spredt om, at Mette Frederiksen var ramt af "Zelenskyj-forbandelsen" – en hentydning til, at stats- og regeringsledere, der knytter sig for tæt til den ukrainske præsident, efterfølgende taber valg. Det er der intet, der tyder på er tilfældet i Danmark. Tværtimod viser måling efter måling fortsat solid opbakning til den danske Ukraine-støtte.

Ikke desto mindre er det et stærkt narrativ, hvis målet er at miskreditere Danmark og statsministeren i udlandet, som pågældende kampagne rettede sig imod. Kampagnen blev spredt via en række konti – heraf flere med mange følgere – og opslagene blev delt næsten simultant, hvilket peger på en koordineret indsats. Indholdet blev i øvrigt ligeledes videredelt af den officielle X-profil fra den russiske ambassade i Kenya.

At en trussel ikke manifesterer sig er ikke ensbetydende med, at den er fraværende.

Jeanette Serritzlev
Militæranalytiker og chefkonsulent, Forsvarsakademiet

Netop det, at historierne handler om Danmark, er noget, vi har set tidligere: Russisk og pro-russisk desinformation synes nemlig ofte at handle om Danmark snarere end at være rettet mod Danmark og den danske befolkning.

Det så vi blandt andet i januar 2025, hvor en falsk historie om, at folketingsmedlem Karsten Hønge skulle have foreslået at søge russisk hjælp i spørgsmålet om Grønland, blev spredt. Det samme gjaldt historien om en angiveligt dræbt dansk F-16-pilot i Ukraine.

Begge historier var selvfølgelig pure opspind. Eller rettere: Decideret desinformation.

I tilfældet med Karsten Hønge har FE attribueret historien til Rusland, mens historien om F-16-piloten af forsvarsminister Troels Lund Poulsen blev kaldt en "falsk russisk historie" i et opslag fra Forsvarsministeriet.

Tog myndighederne fejl?

Myndighedernes trusselsvurdering beskrev en forventning om, at russiske påvirkningsaktiviteter ville blive gennemført af proxyaktører – for eksempel af de kanaler og konti beskrevet i denne kronik.

I begyndelsen af 2026 beskrev cybersikkerhedsfirmaet TrueSec, hvordan et pro-russisk hackerkollektiv havde kaldt til kamp mod Danmark under navnet 'OpDenmark' (Operation Denmark, red.). Gruppen tog da også ansvar for en række overbelastningsangreb mod danske hjemmesider i årets første måneder.

Men kort inde i valgkampen – efter USA's og Israels angreb på Iran – tydede opslag på Telegram på, at fokus blev flyttet mod Mellemøsten, og at 'OpDenmark' blev lagt i skuffen.

Alligevel blev Danmark dagen før valget på ny ramt af en række overbelastningsangreb. Denne gang tog en anden gruppe ansvar for angrebene. En gruppe, der også var aktiv op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2025, og som FE vurderer har forbindelser til den russiske stat.

Når myndighederne efter valget fastslår, at der ikke er "afdækket påvirkningsaktiviteter fra fremmede efterretningstjenester", er det derfor et meget bevidst ordvalg.

Valgkampen er ovre. Men det er påvirkningstruslen fra fremmede magter ikke.

Jeanette Serritzlev
Militæranalytiker og chefkonsulent, Forsvarsakademiet

Til spørgsmålet om, hvorvidt trusselsvurderingen tog fejl, lyder svaret derfor: Nej.

At en trussel ikke manifesterer sig, er ikke ensbetydende med, at den er fraværende. En trusselsvurdering ser på en aktørs evne, vilje og kapacitet. Det er ikke forudsigelser læst i en krystalkugle.

Det vil være en fejlslutning at tro, at Danmark er fraværende på Ruslands desinformationskort. Alene eksemplerne i denne kronik peger i den modsatte retning. Også selvom vi gerne ser os selv som kognitivt resiliente.

Ser man på den dansksprogede version af Pravda News, er det værd at notere sig, at antallet af opslag næsten er dobbelt så høje end på deres svensk-, norsk- og finsksprogede sider. Det er blot endnu en indikation på, hvad vi kan kalde "russisk opmærksomhed".

Vurderingen herfra skal derfor til slut lyde: Valgkampen er ovre. Men det er påvirkningstruslen fra fremmede magter ikke.