Lars-Christian BraskModerat mandefald koster Henrik Frandsen hans plads i Folketingets Præsidium

Ved Folketingsvalget i 2022 kvalificerede Moderaterne sig til at sidde med i Folketingets Præsidium som Danmarks tredjestørste parti.
Men som konsekvens af den seneste tids interne kriser i Moderaterne, har de på to år mistet tre pladser i Folketinget.
Nu er de altså reduceret til kun 13 folketingsmedlemmer fra de 16 mandater, som de fik ved valget i 2022.
Først vinkede Moderaterne farvel til Jon Stephensen grundet upassende beskeder. Dernæst blev Mike Fonseca smidt ud, fordi han var kærester med en 15-årig, og senest har Jeppe Søe smækket med døren i forbindelse med sagerne om et betændt arbejdsmiljø i Moderaternes sekretariat på Christiansborg.
Jeppe Søes udmeldelse betød også, at han overlod sin plads i Folketingets Præsidium til Henrik Frandsen (M), der overtog posten 10. september.
Det skulle dog vise sig at blive et ultrakort visit i præsidiet.
Med kun 13 mandater i Moderaterne, må Henrik Frandsen (M) overlade pladsen til en kollega fra Liberal Alliance, der har 15 mandater. Allerede i juni meldte partiet, at folketingsmedlemmet Lars-Christian Brask (LA) var klar til at indtræde i præsidiet.
Rokaden skyldes, at medlemmerne af præsidiet skal komme fra de fem aktuelt største partier, som konstitueres på hvert år i forbindelse med Folketingets åbning.
I dag ledes præsidiet af formand Søren Gade (V), hvortil en repræsentant fra Socialdemokratiet, SF, Danmarksdemokraterne og nu Liberal Alliance også sidder rundt om bordet.
Præsidiet leder møderne i Folketingssalen og repræsentere Folketinget officielt. Præsidiet vurderer også, om der skal laves ændringer i Folketingets forretningsorden.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Kommunernes udgifter til Microsoft er næsten fordoblet på seks år: "Det er en ret voldsom stigning"
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug



















