
Der er behov for tættere samarbejde mellem EU’s medlemsstater, når det gælder cybersikkerhed.
Det siger Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, der er blevet udpeget som forhandler på vegne af Indre Markeds-udvalget på et udspil til en opdatering af unionens regler for cybersikkerhed, til Altinget.
Det drejer sig om det såkaldte direktiv om sikkerhed i netværk og it-systemer (NIS), der har eksisteret i fem år, men som nu skal genforhandles.
Hvis man spørger Morten Løkkegaard, er der allerede nu, efter blot fem år, stærkt brug for en opdatering af reglerne.
”Cyberkrig kender ingen landegrænser. Derfor er vi nødt til at styrke samarbejdet i kampen mod cyberkriminelle for at beskytte danskernes og europæernes data og vores virksomheder. Formålet med at opdatere lovgivningen er for mig at hæve barren og harmonisere reglerne på tværs af medlemslandene, så vi hurtigere kan reagere på cyberangreb”.
Først skal EU-landende og Parlamentet diskutere en ændring af reglerne baseret på det direktiv, Kommissionen har fremlagt.
Brug for fælles forståelse
Står det til Morten Løkkegaard skal EU-landene blive enige om et fælles sæt definitioner for kritisk infrastruktur. Som reglerne er i dag, varierer lovene fra land til land.
Morten Løkkegaard ønsker, at virksomheder skal dele information om hackerangreb – altså en udvidet meldepligt til nationale myndigheder, hvis man oplever forsøg på cyberangreb. Med de nuværende regler er der en 24-timers-regel. Hvis ikke en virksomhed melder ind inden da, får de en bøde. Desuden skal kravene til myndighederne ifølge Morten Løkkegaard strammes.
”Når europæisk erhvervsliv er så sammenflettet, som det er i dag med handel på kryds og tværs af grænser, kan virksomheder fra et land være i fare, hvis et selskab i et andet medlemsland rammes af et hackerangreb. Netop derfor er det vigtigt, at vi har en fælles forståelse for, hvilke virksomheder og myndigheder der skal leve op til bestemte regler for at beskytte sig mod cybertrusler”.
Forhandlingerne om parlamentets holdning til forslaget forventes at være færdige i løbet af 2021.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet



















