Niels Tanderup: Vi mangler digitale kompetencer i udviklingspolitikken

DEBAT: Den digitale kløft mellem den vestlige verden og det globale syd bunder også i en digital kløft i Danmark mellem den politiske viden om informationsteknologien, og hvad informationsteknologien kan, skriver klummeskribent Niels Tanderup.

Af Niels Tanderup
International direktør, cBrain

Googler man "Danida og digitalisering", er den øverste søgning et myndighedssamarbejde mellem Danmark og Brasilien fra 2018.

Googler man danske politiske partier i kombination med udvikling og digitalisering, dukker der generelle søgninger fra partiernes overordnede holdninger til udviklingspolitikken op.

Ikke meget nyt under solen.

En googlesøgning klarer selvsagt ikke en videnskabelig metodetest, men den siger alligevel lidt om, at det politiske liv er bagefter den teknologiske udvikling.

Data er det nye olie
Vi oplever en diskrepans, der betyder, at lovgivningen ofte er på bagkant, og at vi jonglerer med begreber som kunstig intelligens, maskinlæring, block chain, cloud, GDPR, datacentre, kryptering, SSL, 5G, VPN og meget andet uden helt at forstå det. Og det er et problem.

For data er på mange måder den nye olie. Den bringer muligheder, men også risici. Hvis vi ikke forstår brugen af data og at agere på den, bliver det andre lande, herunder Kina, der svinger taktstokken for, hvilke teknologier der bliver anvendt i det globale syd og kommer til at bestemme formål og værdigrundlag for denne udvikling.

Fristelsen til at drage en parallel til dengang, Mærsk købte retten til den danske undergrund for 40 kroner i 1972, er stor. En handel, der sidenhen gav den danske stat over 500 milliarder kroner i indtægter, men hvor det politiske etablissement siden 1972 også haltede bagefter med reguleringen og forståelsen af olieindustrien. 

Den digitale kløft findes på flere planer
For at høste mulighederne og imødekomme udfordringerne, samt fremme danske udviklingspolitiske værdier, er vi nødt til at få den danske udviklingspolitik på omgangshøjde. Vi har en informationsteknologi i Danmark, der dels er førende i verden, dels er på et modenhedsstadie, hvor den for alvor kan transformere den måde, offentlige services leveres på uden for Danmarks grænser.

Teknologien kan i dag spore levering af varer, tjenester og resultater på en måde, som vi aldrig har været i stand til før. Jo mere vi bevæger os mod en digital offentlig sektor, jo ​​mere gennemsigtig bliver transaktionerne – og jo lettere bliver det at finde ud af, hvor korruptionen sker, eller hvor noget ikke fungerer. Dét er en styrkeposition, vi skal bruge.

At det politiske etablissement halter efter den private sektor i den teknologiske udvikling betyder ikke, at der ikke sker noget.

Danmark er i den seneste FN-måling nummer et over lande, der har den mest digitale offentlige sektor. Vi ser også, at udviklingen rundt om i verden inden for teknologi konstant vokser, og regeringer forbedrer omfanget og dybden af deres digitalisering. Men vi ser ligeledes, at den digitale kløft fortsætter med at eksistere mellem rige og fattige lande.

Fra infrastruktur til adgang til data
Ofte defineres denne digitale kløft med mangel på infrastruktur i fattige lande. Men den Internationale Telekommunikationsunion (ITU) anslår, at syv milliarder mennesker – 95 procent af den globale befolkning – bor i et område, der er dækket af mobilnetværk.

Ser man på det globale syd isoleret set, lever 80 procent af befolkningen under et mobilt internetsignal. Udfordringen er, at kun 30 procent nogensinde har brugt internettet og online services.

Den igangværende coronapandemi har understreget den kritiske betydning af digitale online teknologier og evnen til at anvende dem i den offentlige sektor.

Hvor vi i Danmark næsten ikke har mærket, at det offentlige er lukket ned, fordi mange services er digitale, og danske offentlige ansatte har kunnet sidde hjemme og tilgå offentlige databaser og fortsætte deres sagsbehandling, er det langtfra tilfældet andre steder i verden. Vi må derfor ikke forveksle graden af digitalisering i den danske offentlige sektor med graden af forståelse for anvendelsen af data og digitale teknologier i udviklingspolitikken.

Fælles forståelse
For at bygge bro mellem rige og fattige lande i den digitale udvikling er vi nødt til først at bygge bro mellem vidensniveauet i den offentlige og private sektor herhjemme.

Vi har brug for politikere og myndigheder, der forstår, hvad informationsteknologien kan bruges til, en lovgivning, der er på forkant med udviklingen, og en udviklingspolitisk strategi, der både understøtter brugen af data og sikkerheden omkring brugen af data.

For data og digitalisering kan, hvis det er brugt rigtigt, flytte bjerge i udviklingslande.

--

Niels Tanderup er international direktør i den danske software virksomhed cBrain. Han har tdligere arbejdet i Udenrigsministeriet, Dansk Industri, Den Europæiske Union, Grønlands Hjemmestyre samt Air Greenland. Kommentaren er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Forrige artikel Facebook-chef: EU burde rive digitale mure ned – ikke bygge nye Facebook-chef: EU burde rive digitale mure ned – ikke bygge nye Næste artikel ITD: Digitaliserede Danmark har ikke brug for et postvæsen ITD: Digitaliserede Danmark har ikke brug for et postvæsen