Om  
Lars Rebien Sørensen

Novos direktør er verdens bedste topchef

Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, er kåret til verdens bedste topchef af Harvard Business Review.

Nikita Selvig

Magasinet Harvard Business Review har udnævnt Novo Nordisks administrerende direktør, Lars Rebien Sørensen, til verdens bedste topchef. Det skriver Børsen

Placeringen som nummer ét på listen over de 100 bedste topchefer i verden har Lars Rebien Sørensen opnået ud fra faktorer såsom miljøhensyn og social ansvarlighed. De økonomiske resultater alene rækker kun til en 6. plads ud af de 100 topchefer. 

Men ifølge topchefen er der god ræson i at måle på andet end økonomisk omsætning:

"Hvis vi fortsætter med at forurene, vil der komme en mere striks regulering, og energiforbruget vil blive højere. Det gælder også på den sociale del: Hvis vi ikke behandler ansatte godt, ikke opfører os som gode eksempler i vores lokalmiljøer og ikke sælger vores produkter billigere i fattigere lande, så vil vi blive pålagt regler, der på sigt ender med at være meget dyrere for os," siger Lars Rebien Sørensen ifølge Børsen i et interview med Harvard Business Review.

Coloplasts direktør, Lars Rasmussen, indtager 17. pladsen på Harvards liste, mens den tyske virksomhed Henkels danske topchef, Kasper Rørsted, følger lige efter på en 18. plads.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Rebien Sørensen

Formand, Novo Nordisk Fonden
cand.silv. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1981), HD i udenrigshandel (Handelshøjskolen i København 1983)

0:000:00