
1. februar startede Agnes Egsgaard som kontorchef i Kontor for Økonomi og Ledelsesbetjening i Styrelsen for It og Læring (STIL).
Det skriver styrelsen på LinkedIn.
"Det bliver spændende at arbejde med den strategiske retning for styrelsen sammen med direktionen og at understøtte de politiske ønsker sammen med resten af ministeriet, så det bidrager til at skabe gode rammer for børn, unge og voksnes læring," siger Agnes Egsgaard.
Den nye kontorchef har de seneste 11 år haft lederstillinger i Danske Banks it-organisation. Her har hun blandt andet været afdelingsdirektør, programdirektør og sekretariats- og kommunikationschef. Inden dette var hun i flere år fuldmægtig i blandt andet Finansministeriet og departementschefsekretær i Kulturministeriet.
Agnes Egsgaard glæder sig til at kombinere sine erfaringer fra en it-organisation i den private sektor med sin tidligere erfaring fra andre ministerier.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ugens digitalchef: Sådan bruger vi kunstig intelligens i sundhedsvæsenet
- Lektor: Det svækker demokratiet, når debatten om AI foregår bag Marienborgs lukkede døre
- Det er symbolpolitik, når politikere vil forbyde sociale medier for unge, mens de selv har et absurd overforbrug
- Norden kan blive en global it-stormagt. Det ligger lige til højrebenet



















