Debat

Prosa: ”Hvis Hong Kong føles langt væk, så husk på, at vores egen justitsminister mener, at øget overvågning giver frihed”

Blandt EU-Kommissionens forslag til regulering af kunstig intelligens, er et forslag om et forbud mod ansigtsgenkendelse - men med undtagelser. Det kan give grundlag for at bruge teknologien i det offentlige rum i Danmark, skriver Niels Bertelsen.

Erfaringerne fra logningsbekendtgørelsen har vist, at det er meget svært efterfølgende at stoppe overvågning, når den først er sat i gang. mener Niels Bertelsen, formand for Prosa.<br>
Erfaringerne fra logningsbekendtgørelsen har vist, at det er meget svært efterfølgende at stoppe overvågning, når den først er sat i gang. mener Niels Bertelsen, formand for Prosa.
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Bertelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er umiddelbart fornuftigt, når EU-kommissionen i sit udspil om regulering af kunstig intelligens indplacerer ansigtsgenkendelse (eller helt korrekt: biometrisk fjernidentifikation, fordi teknologien også forholder sig til kropsform og bevægelse) som en uacceptabel brug af kunstig intelligens.

Temadebat

I april kom EU-Kommissionen med et forslag til, hvordan kunstig intelligens kan reguleres på verdensplan.

Ifølge Kommissionen selv, er det første gang nogensinde, der bliver foreslået en retlig ramme for kunstig intelligens.

Reglerne skal nu forhandles på plads mellem Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemslandene. Når det er sket, begynder en implementeringsperiode, hvorefter reglerne vil være gældende i hele EU.

Lovprocessen rejser dette grundlæggende spørgsmål: Hvordan skal vi udnytte kunstig intelligens?

Her er panelet

  • Natasha Friis Saxberg, direktør, IT-Branchen
  • Anders Kofod-Petersen, professor ved Norges Teknisk-Videnskabelige Universitet, Trondheim; afgående AI-forsker ved Alexandra Instituttet
  • Jesper Lund, formand, IT-Politisk Forening
  • Rikke Frank Jørgensen og Marya Akhtar, seniorforsker og specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder
  • Niels Bertelsen, formand, Prosa
  • Thomas Ploug, professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet
  • Karen Melchior (R), medlem af Europa-Parlamentet
  • Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør, Justitia
  • Rikke Hougaard  Zeberg, branchedirektør, DI Digital
  • Nanna Bonde Thylstrup, lektor med speciale i kommunikation og digitale medier, CBS
  • Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet
  • Janus Sandsgaard, digitaliseringspolitisk fagchef, Dansk Erhverv

Brugen er uacceptabel, fordi den krænker grundlæggende rettigheder til privatliv.

Men så er der lige undtagelserne i forslaget, som alligevel gør det muligt at bruge teknologien i forbindelse med blandt andet en terrortrussel.

Ansigtsgenkendelse kan indføres i det offentlige rum
Den undtagelse giver umiddelbart samme juridiske grundlag, som i dag findes for den danske logningsbekendtgørelse, der giver hjemmel til, at teleselskaber logger data fra vores mobiltelefoner, som viser, hvor vi (vores mobiltelefoner) befinder os, og hvem vi kommunikerer med.

Logningsbekendtgørelsen hviler på EU’s logningsdirektiv, som blev erklæret ugyldigt af EU-domstolen allerede tilbage i 2014 (og flere gange siden i forskellige landes udmøntning af overvågningen), fordi den generelle og udifferentierede logning netop krænker menneskers grundlæggende ret til privatliv – og dermed er et brud på EU’s menneskerettighedskonvention.

Masseovervågning af frie borgere til demonstrationer er ikke en tryg eller positiv samfundsudvikling, og derfor ønsker Prosa, at ansigtsgenkendelse gøres helt ulovligt i EU.

Niels Bertelsen
Formand, Prosa

Men i 2020 åbnede en EU-dom for, at en terrortrussel kunne fungere som undtagelse for det forbud, og nu justerer Justitsministeriet logningsbekendtgørelsen, så masseovervågningen via logning kan fortsætte med henvisning til truslen om terror.

Center for Terroranalyse vurderede i marts 2021, at terrortruslen mod Danmark fortsat er alvorlig. Det har været centerets vurdering siden 2014, hvor trusselsskalaen blev indført.

Hvad forhindrer politikerne i at indføre ansigtsgenkendelse i det offentlige rum med hjemmel i EU-lovgivning, hvis der laves samme åbning her, som det er tilfældet med logningen?

Overvågning er ikke tryghed
Selvfølgelig vil vi alle gerne føle os så trygge som muligt, men ansigtsgenkendelse og overvågning er ikke tryghed. Konsekvenserne af den brug af teknologien kan være store, og de ses ikke i et fjernt fremtidigt tech-dystopia – de ses allerede i dag.

I Hong Kong bruges kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse, så det via overvågningskameraer kan identificeres hvilke borgere, der har deltaget i en demonstration. Masseovervågning af frie borgere til demonstrationer er ikke en tryg eller positiv samfundsudvikling, og derfor ønsker Prosa, at ansigtsgenkendelse gøres helt ulovligt i EU.

Selv i et demokrati, kan vi ikke tage for givet, at myndighederne vil borgernes bedste.

Niels Bertelsen
Formand, Prosa

Hvis vi tillader myndigheder at have ansigtsgenkendelsesteknologien, vil teknologien blive rullet ud og ligge klar, så de kan bruge den i visse situationer. Derefter vil det alene kræve et politisk flertal at åbne op for flere og flere situationer, hvor man tillader ansigtsgenkendelse.

Og erfaringerne fra logningsbekendtgørelsen har vist, at det er meget svært efterfølgende at stoppe overvågningen, når den først er sat i gang.

Og hvis Hong Kong føles langt væk, så husk på, at vores egen justitsminister mener, at øget overvågning giver frihed. Selv i et demokrati, kan vi ikke tage for givet, at myndighederne vil borgernes bedste.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nick Hækkerup

Direktør, Bryggeriforeningen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994), ph.d. i EU og folkeret (Københavns Uni. 1998)

0:000:00