Rådgiver: Eksplosion i emerging technologies kræver dansk handling

Af Anders Aaselund Høier
Juridisk rådgiver

Der er sket en eksplosion i emerging technologies, som er teknologier, der over den næste årrække vil ændre samfundet fundamentalt.

Men der tales meget lidt om herhjemme og i resten af Europa, hvilken enorm drivkraft teknologierne er, og hvordan de vil påvirke nationale interesser på en lang række politiske områder. Hvis Danmark ikke får et betydeligt mere præcist billede af dette, risikerer landet at miste vigtig indflydelse i det intense globale teknologikapløb.

Blandt emerging technologies er der teknologier, der vil blive udslagsgivende for militær og sikkerhedsmæssig anvendelse for at kunne imødegå det moderne hybride trusselsbillede.

Udvikles af private
Men teknologierne udvikles imidlertid, i modsætning til tidligere, i større grad af private virksomheder, og det giver stater et stort behov og en stor udfordring i at kunne kontrollere, hos hvem disse teknologier ender.

Det bliver derfor stadig vigtigere for staterne, at de får de nødvendige redskaber til at håndtere den situation. De internationale eksportkontrolregler, der regulerer spredningen af ødelæggende teknologier, produkter og våben, vil blive en af kamppladserne.

Når man tager i betragtning, hvor vidtrækkende konsekvenser emerging technologies har, vil det være en fejl, hvis Danmark forlader sig på sine større europæiske kolleger til at udstikke de europæiske prioriteringer.

Anders Aaselund Høier
Juridisk rådgiver

Det er her, et af de store slag skal stå, når det kommer til, hvad der skal gælde, når emerging technologies og de produkter, teknologierne kaster af sig, skal handles mellem lande.

Men udfordringen er stor, når den teknologiske udvikling bevæger sig med ubarmhjertig hastighed. En hastighed, der, viser det sig, langt overstiger den politiske (og dermed også den regulatoriske).

Behov for modernisering af reglerne
Den nuværende internationale regulering blev skabt i den bipolære tid efter Anden Verdenskrig for at hindre spredning af masseødelæggelsesvåben. Dengang var der tale om produkter, hvor det var muligt at afgrænse og kontrollere udførelsen (der var fysisk).

Det blev da også sådan, at ændringer i reglerne kræver konsensus i de pågældende internationale regimer. Hvad emerging technologies kan anvendes til, er ukendt, og udførslen sker ikke længere kun ad de traditionelle fysiske kanaler, der kan stoppes og kontrolleres ved grænserne.

Desuden søger Kina, blandt andet gennem sin Military Civil Fusion-strategi, aggressivt at tilegne sig vestlig teknologi, hvilket er klart uacceptabelt for især USA.

Der er utvivlsomt brug for en modernisering af de internationale eksportkontrolregler, men opgaven er for stor på den kortere bane.

Derfor er det mere sandsynligt, at man vil forsøge at håndtere emerging technologies gennem det nuværende regelsæt, selvom disse enten vil ramme for bredt og dermed hårdere eller slet ikke. Men hvordan regulerer man som myndighed noget, man ikke kender omfanget af?

Nationale sikkerhedsinteresser
Det amerikanske handelsministerium er i øjeblikket ved at analysere 14 konkrete emerging technologies for at vurdere, i hvilket omfang de er væsentlige for nationale sikkerhedsinteresser, og om yderligere eksportkontroltiltag derfor er nødvendige, for at de pågældende teknologier ikke ender hos forkerte slutbrugere.

Desuden nævner det amerikanske forsvarsministerium i den nationale forsvarsstrategi fra 2018 advanced computing, "big data" analytics, kunstig intelligens, autonomi, robotteknologi, fokuseret energi (laser, partikelstråler, mikrobølger), hypersonisk fremdrift og bioteknologi som afgørende for, at fremtidige krige kan vindes.

Ingen europæiske myndigheder er lige så langt, og EU-Kommissionen ses heller ikke at have taget skridt til holdninger, prioriteter eller strategi på området.

USA vil søge at finde forståelse hos og opbakning fra ligesindede lande til sine synspunkter på, hvordan den internationale regulering af emerging technologies skal stykkes sammen. Men der er heller ingen tvivl om, at hvis det ikke skulle lykkes, vil USA heller ikke tøve med at handle på egen hånd. Det er set før.

Som den globale teknologileder er amerikansk national regulering bestemt ikke i EU's interesse, da det vil ramme europæiske virksomheder. Hvis EU ikke kridter skoene, vil det ikke være muligt at give et tilstrækkeligt modspil, når problemstillingerne tages op i de internationale regimer.

Virksomhederne kommer i klemme
I kraft af at det er i de private virksomheder, at udviklingen af emerging technologies sker, har den amerikanske administration skubbet på en global udvikling, hvor erhvervslivet i højere grad end tidligere bliver sikkerhedsliggjort.

Derfor bør danske virksomheders eksport af og behov for import af emerging technologies kortlægges. Dette for at danske myndigheder er klædt bedst muligt på til at varetage nationale sikkerhedsinteresser, herunder at kunne sikre danske virksomheder bedst mulige vilkår i det uundgåelige spændingsfelt mellem national sikkerhed og den teknologiske udvikling.

Med et uklart fremtidigt reguleringsmiljø, teknologiske områder, der i højere grad bliver sikkerhedsliggjort, og hvor politiske vinde vil blive stadig mere udslagsgivende, kigger virksomheder, der agerer inden for højteknologi, ind i et miljø, der bliver sværere at manøvrere i.

Mulighederne for at eksportere og importere de mange produkter og teknologier, der i de kommende år vil udspringe af emerging technologies, vil blive mindre gennemsigtige og mindre forudseelige, ligesom det vil være forbundet med flere risici at træffe langsigtede dispositioner.

Det vil for eksempel ses inden for strategiske partnerskaber, forskning og udvikling, men også i forhold til det daglige salg, hvor ordrer tabes, fordi myndighedsgodkendelser sander til i langtrukne tekniske overvejelser og politiske prioriteter.

Sanktioner og handelskrige
Ud over erhvervspolitikken kommer aspektet om national sikkerhed ved emerging technologies også til at forstærke tendensen i udenrigs- og handelspolitikken, hvor eksportkontrol allerede i dag anvendes som et middel til at opnå politiske resultater.

Også her har Trump-administrationen været bannerfører gennem amerikanske sanktioner, handelskrige og trusler om samme.

Med udspring i den nationale sikkerhed vil emerging technologies i stigende grad flyde sammen med udenrigs-, handels-, sanktions-, industri-, forsvars- og sikkerhedspolitik.