Regeringen foreslår stram finanslov med fokus på balance mellem land og by

Finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægger regeringens udspil til statens budget for 2022. "En stram og ansvarlig finanslov," kalder ministeren den. Regeringen har dog to satsninger: Velfærd og balance mellem by og land. Støtteparti savner klimafokus.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Næste år skal staten stramme op for at undgå overophedning frem for at bruge ekstra penge for at holde hjulene i gang.

Derfor lægger regeringen nu op til en finanslov uden de helt store, nye initiativer, men med to satsninger, der på forhånd var kendt:

Penge til at fastholde det nuværende velfærdsniveau, selv om antallet af ældre stiger, som det også er aftalt med kommuner og regioner. Og initiativer, der skal binde by og land bedre sammen.

Det fremgår af regeringens forslag til næste års finanslov, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer ved et pressemøde mandag klokken 11.

"En stram og ansvarlig finanslov," kalder ministeren udspillet.

Regeringen foreslår at afsætte 430 millioner kroner i 2022 stigende til 545 millioner kroner i 2024 og 2025 til initiativer, der "skal understøtte et Danmark,
der hænger bedre sammen". 

Pengene skal blandt andet finansiere regeringens to udspil fra foråret: "Tættere på – Flere uddannelser og stærke lokalsamfund" og "Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling". Udspillene omfatter blandt andet udflytning af uddannelsespladser fra de største byer og ud i landet, en mere bæredygtig hovedstad med "grønne åndehuller", bedre muligheder for at gå til idræt og renere luft i byerne.

Læs mere

Forslag til finansloven for 2022


Find hele regeringens udspil til finanslov på Finansministeriets hjemmeside her.

Penge til corona og kriminalforsorg

En anden prioritet for regeringen er håndtering af corona, hvor Nicolai Wammen foreslår at afsætte fire milliarder kroner til fortsat at håndtere pandemien.

"Jeg håber ikke, vi får brug for dem," siger ministeren, men uddyber, at uforudsete begivenheder som eksempelvis en ny variant kan give behov for nye tiltag.

Regeringen vil også afsætte penge til kriminalforsorgen. Der skal i efteråret forhandles en ny flerårsaftale for området, og her lægger regeringen op til at bruge 240 millioner kroner ekstra næste år stigende til 440 millioner kroner i 2025.

Der er også en forhandlingsreserve, og selv om nogen siger, at det ikke er mange penge: Det er rigtig mange penge. Og vi mener, der er to ting, de penge skal prioriteres til: Velfærd og grøn omstilling

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

"Et stigende antal indsatte og færre ansatte udfordrer kriminalforsorgens fysiske rammer og presser de ansatte, som samtidig oplever mere forhærdede og negativt styrende grupper af indsatte end tidligere. Regeringen ønsker derfor at forbedre kriminalforsorgens fysiske rammer og styrke fastholdelse og
rekruttering af det uniformerede personale, bl.a. med et fokus på uddannelse, bedre rammer for opgaveløsningen og et styrket arbejdsmiljø," står der i finanslovsforslaget.

Mindre beløb til forhandling

Regeringen har afsat 1,2 milliarder kroner om året i de kommende fire år til initiativer, som de andre partier kan få indflydelse på. Den såkaldte forhandlingsreserve er dermed mindre end i de foregående mindst syv år.

Sidste år var reserven på 1,5 milliarder kroner.

Læs også

Ingen nye initiativer til klima

Ved pressemødet blev Nicolai Wammen især spurgt til det, finanslovforslaget ikke indeholder: 

Nye initiativer til klima og til at skaffe mere arbejdskraft til det visse steder rødglødende arbejdsmarked, hvor der mangler hænder i eksempelvis byggeri og velfærdsjob. 

I forhold til klimaet svarede ministeren, at regeringen allerede har gjort meget for klimaet, og at den gerne ser, at forhandlingsreserven - altså de penge, der er afsat til de andre partiers prioriteter - bliver brugt på blandt andet grøn omstilling.

“Jeg synes faktisk, vi har været meget offensive som regering. Vi har lavet klimamålet om reduktioner, vi har lavet den første klimalov, og vi har på to år taget initiativer, der har bragt os halvdelen af vejen. I denne finanslov er også indbygget den grønne skattereform, vi har aftalt, og i øjeblikket sidder de og forhandler ovre hos fødevareministeren om grøn omstilling i landbruget. Der er også en forhandlingsreserve, og selv om nogen siger, at det ikke er mange penge: Det er rigtig mange penge. Og vi mener, der er to ting, de penge skal prioriteres til: Velfærd og grøn omstilling,” sagde Nicolai Wammen.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, savner klimafokus i udspillet.

"Regeringen overser fuldstændig den grønne omstilling med sit finanslovsforslag. Naturen og klimaet er i krise. Der er brug for investeringer i grøn omstilling nu – ikke først når klimaforandringerne er væltet ind over os," siger hun i en pressemeddelelse.

Forslag om arbejdskraft kommer senere

Der er kraftig vækst i dansk økonomi, og flere sektorer mangler hænder - både akut og på længere sigt. Derfor efterspørger blandt andet erhvervslivet og borgerlige partier tiltag, der kan øge udbuddet af arbejdskraft.

“Virksomhederne har et både alvorligt og akut behov for flere hænder, som kun bliver større dag for dag, selvom det ikke bliver konkret adresseret i regeringens finanslovsudspil. Det haster for regeringen og Folketingets partier at få løsninger på bordet”, siger direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen.

Flere journalister spurgte på pressemødet finansministeren, hvor initiativerne bliver af, og Wammen forklarede, at der nok skal komme forslag fra regeringen, men at det ligger “i reformsporet”. 

Det skal forstås sådan, at regeringen har bebudet en række forslag til reformer henover efteråret, som vil begynde at komme “inden for meget kort tid”. Regeringen vil altså foreløbig gerne holde diskussionen om arbejdskraft i et andet spor end finanslovsforhandlingerne.

Konkret nævnte Nicolai Wammen, at arbejdsudbuddet forventes at vokse med 32.000 personer næste år, og at regeringen snart vil komme med forslag til, hvor man kan hente de 10.000 personer, som forventes at forlade arbejdsmarkedet som følge af Arne-pensionen.

Det er en del af aftalen med støttepartierne - efter ønske fra Radikale – at regeringen ikke samlet set må føre en politik, der mindsker arbejdsudbuddet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Mai Villadsen

MF (EL), fhv. politisk ordfører

Lars Sandahl Sørensen

Adm. direktør, Dansk Industri, næstformand, PensionDanmark

0:000:00