Bliv abonnent
Annonce
Om  
Martin Magelund Rasmussen

Region Hovedstaden forfremmer ny HR-direktør

30. juni 2016 kl. 11.54

Efter fem år som sekretariatschef i Region Hovedstadens Center for HR indtager Martin Magelund Rasmussen 1. juli afdelingens direktørstol.

Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

"Vi kender i forvejen Martin som solid og nytænkende med en stærk evne til strategisk, proaktiv HR-tænkning, så jeg glæder mig meget til samarbejdet med ham," siger koncerndirektør Jens Gordon Clausen med henvisning til den nye direktørs arbejde i regionen siden 2011, hvor han blandt andet har været en drivende kraft i etableringen af det fælles servicecenter for HR og uddannelse i Region Hovedstaden med ledelse af forandringerne i sundhedsvæsenet som fokuspunkt.

Den nye 40-årige direktør er uddannet jordbrugsøkonom fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og har tidligere arbejdet som fuldmægtig, forsker, specialkonsulent og sekretariatsleder ved Københavns Universitet. Derudover har han været sektionsleder ved EU Kommissionens delegation i Eritrea, hvor han arbejdede med landbrugsskoler og sundhedsprogrammer.

Nu glæder han sig til at tage fat i en vigtig ledelsesopgave i hovedstadsregionen, og han har en klar strategi:

"Jeg insisterer på, at alle ledere og medarbejdere, som jeg har ansvar for, skal tillade sig at undres og løbende tage kritisk stilling til, om arbejdet og indsatserne fortsat skaber de forventede resultater. Hvis det ikke er tilfældet, må vi gøre det anderledes," siger Martin Magelund Rasmussen i pressemeddelelsen.

Han er valgt til stillingen blandt et felt på 26 ansøgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026