Rudersdal: Virtuel hjemmepleje er en succes

Af Birgitte Schjerning Povlsen (K)
Formand for Socialudvalget, Rudersdal Kommune

Der kan siges meget godt om velfærdsteknologi, men det kræver grundigt arbejde, og vi skal øve os på det.

I Rudersdal har vi arbejdet med virtuel hjemmepleje – og det skal politikerne og medarbejderne øve sig på, så borgerne reelt oplever forbedringer.

I Rudersdal Kommune er det læren efter to års projektperiode med implementeringen af virtuel hjemmepleje. Virtuel hjemmepleje erstatter fysiske besøg med samtaler over nettet om ernæring, medicingivning med mere for borgere, som kan profitere af det. Virtuel hjemmepleje er også for borgere, som skal støttes til at forblive selvhjulpne efter forløb med træning i hverdagens aktiviteter.

En succes
Virtuel hjemmepleje har vist sig at være en succes i Rudersdal Kommune. I alt har 40 borgere været tilknyttet virtuel hjemmepleje og borgerne har generelt været meget tilfredse. Borgerne giver udtryk for, at de føler sig trygge ved at have kontakt med hjemmeplejen via en skærm.

Virtuel kontakt har været med til at gøre borgerne mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp fra hjemmeplejen. Flere af borgerne har efterfølgende helt kunnet undvære besøg af hjemmeplejen.

Virtuel kontakt har været med til at gøre borgerne mere selvhjulpne og mindre afhængige af hjælp fra hjemmeplejen. Flere af borgerne har efterfølgende helt kunnet undvære besøg af hjemmeplejen.

Birgitte Schjerning Povlsen (K)
Formand for Socialudvalget, Rudersdal Kommune

Projektet har vist, at der også er økonomisk ræson i at erstatte udvalgte besøg med virtuel kontakt, da et opkald over skærm i gennemsnit varer fem minutter set i forhold til for eksempel et frokostbesøg, som i gennemsnit varer 15 minutter foruden kørsel til borgerens bopæl.

Skepsis fra medarbejderne
Forsøget har været en succes, men det er ikke kun let: Det har været en udfordring at motivere medarbejderne og få dem til at engagere sig i projektet. En del af medarbejderne i hjemmeplejen var desuden usikre på den tekniske del, hvilket havde betydning for medarbejdernes holdning til den virtuelle kontakt med borgerne.

Endvidere var det for nogle af medarbejderne grænseoverskridende at se sig selv på en skærm, ligesom medarbejdernes forståelse af begrebet omsorg blev udfordret. Det sidste er en stor og væsentligt diskussion, som vi politikere er nødt til at adressere og blive ved med at være i dialog med plejepersonalet om.

For at imødekomme de personalemæssige udfordringer i projektperioden valgte man i kommunen at oprette et call center, hvorfra en enkelt medarbejder foretager alle skærmopkald. Den virtuelle kontakt er således samlet hos en enkelt medarbejder, som brænder for opgaven og som har stor erfaring med den virtuelle kontakt.

Komplekse plejebehov
Foruden medarbejdernes skepsis blev projektet udfordret af problemer med at finde borgere, hvis præcise plejebehov passer til den virtuelle hjælp, da borgere i hjemmeplejen i dag har meget komplekse plejebehov. Mange borgere ønskede ikke at deltage i projektperioden, da det blev klart, at ændringen betød, at den faste hjælp ikke kom som vanligt.

I projektperioden blev den virtuelle kontakt afprøvet på en bred gruppe af borgere for at få erfaring med, hvilke typer af borgere, som kan profitere af et skærmopkald.

I Rudersdal har vi valgt at gøre projektet permanent. Samlet set er virtuel hjemmepleje en succes for både borgere og kommune, men vi har stadig meget at øve os på.