Kronik

SDU: Danmark kan blive et internationalt kraftcenter for drone- og robotteknologi

Danmark står ekstremt stærkt inden for drone- og robotteknologi. Derfor foreslår vi, at man i rammen af det kommende forsvarsforlig beslutter at etablere et dansk ledet drone og robot-center i Nato, skriver Martin Svensson og Sten Rynning.

Erfaringerne fra Ukraine viser, at moderne teknologi, og særligt det at kunne anvende teknologi, er afgørende, hvis man vil være et seriøst forsvar og en troværdig allieret, skriver Martin Svensson og Sten Rynning.
Erfaringerne fra Ukraine viser, at moderne teknologi, og særligt det at kunne anvende teknologi, er afgørende, hvis man vil være et seriøst forsvar og en troværdig allieret, skriver Martin Svensson og Sten Rynning.Foto: Leah Millis/Reuters/Ritzau Scanpix
Sten RynningMartin Svensson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk forsvar står over for nogle kolossale udfordringer, der skal håndteres i rammen af det næste tiårige forsvarsforlig.

Den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, satte ord på udfordringerne under offentliggørelsen af det såkaldte kasseeftersyn 4. maj i år:

”Materiel og kaserner er nedslidte, der mangler soldater, og it-systemerne er forældede. Det skal, der nu gøres op med. Derfor vil regeringen afsætte 38 milliarder kroner over ti år til at modernisere Forsvaret.”

Dette og den alvorlige situation, som Danmark og dansk forsvar står i, blev yderligere understreget ved fremlæggelsen af regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig tirsdag 30. maj. Her lagde regeringen op til at investere cirka 143 milliarder kroner til initiativer i forsvarsforliget.

Forsvaret skal være klar til kamp samtidigt med, at store dele heraf skal genopbygges og moderniseres

Martin Svensson og Sten Rynning
Hhv. institutleder og professor, SDU

Læser man ind i debatten om Forsvarets udfordringer, er det let at se, at Forsvaret mangler personel, bygninger, og at kaserner er faldefærdige, man har udfordringer med at indkøbe og implementere i tilstrækkeligt tempo, og man står overfor en kæmpe teknologisering af hele Forsvaret.

Oven på disse udfordringer viser erfaringerne fra kamppladsen i Ukraine, at moderne teknologi, og særligt det at kunne anvende teknologi, er afgørende, hvis man vil være et seriøst forsvar og en troværdig allieret.

Hvad betyder alt det så for dansk forsvar? Det betyder, at dansk forsvar skal genoprettes på alle områder samtidigt med, at Forsvaret skal lære ny teknologi og den moderne kampplads at kende.

Eller sagt på en anden måde; dansk forsvar skal være klar til kamp samtidigt med, at store dele heraf skal genopbygges og moderniseres.

Det bliver en kæmpe opgave, og det kan blive ekstremet svært, hvis man er alene om det. Men det er man nødvendigvis heller ikke – både erhvervslivet og universiteterne står klar til at bidrage til at løfte opgaven sammen med Forsvaret.

Et felt, hvor dette særligt gør sig gældende, er inden for drone- og robotteknologi.

Innovation gennem partnerskab

Danmark – og særligt området omkring Odense – står ekstremt stærkt inden for drone- og robotteknologien.

I løbet af de seneste år er der blevet etableret mere end 130 drone- og robot-virksomheder i Odense-området. Mange af disse virksomheder er spin-off fra det stærke forskningsmiljø ved Syddansk Universitet, hvoraf flere markerer sig i verdenseliten.

Læs også

For at støtte denne udvikling indviede Odense Kommune og Forsvaret i 2017 et kompetencecenter for droner på HCA Airport i Beldringe, og Syddansk Universitet investerede efterfølgende i et større område på det tidligere Lindøværft, hvor de seneste robotteknologier kan afprøves i større skala.

Senest er der også dannet et konsortium, hvor blandt andet centrale danske forsvarsvirksomheder og Syddansk Universitet samarbejder om udviklingen på disse områder.

De udfordringer, som Forsvaret står over for, kan man ikke løfte alene

Martin Svensson og Sten Rynning
Hhv. institutleder og professor, SDU

Rammerne er der altså allerede, så det vil være oplagt at indlede næste skridt via en formalisering af sammenarbejdet under en paraply kendt som ’triple helix’.

Triple helix er begrebet for en model og partnerskab, hvor universiteter, erhvervslivet og det offentlige indgår i et innovativt samarbejde og partnerskaber for at løse en given problemstilling.

Når vi taler om teknologi på den moderne kampplads og zoomer ind på drone- og robotområderne, hvor Danmark er med i verdensklasse, så handler det især om at identificere, udvikle, teste og implementere det nye sammen. Det kan et triple helix partnerskab danne rammerne for.

Nato-akkreditering

Når Forsvaret skal identificere de rigtige teknologier, der både passer til dansk forsvar, til vores samarbejdspartnere og til der, hvor dansk forsvar skal kunne indsættes, så kræver det innovation, agilitet og forsyningssikkerhed.

Det kræver også et fortroligt rum, hvor Forsvaret – allerede i den tidlige idéfase – kan række ud og sige ”Vi har denne her udfordring. Kan I hjælpe med at finde løsningen?”, eller “Kan I hjælpe med at indsamle relevante erfaringer fra Ukraine til brug for Forsvaret?”.

Vi foreslår derfor, at man i rammen af det kommende forsvarsforlig beslutter at etablere et dansk ledt Nato ”Center of Excellence on Drones and Robotics”. Og at man placerer det på Fyn under et triple helix-partnerskab.

Formålet med at opbygge et dansk ”Center of Excellence on Drones and Robotics” er dobbelt:

  1. Centret skal fungere som en videnshub, hvor dansk forsvar, erhvervslivet og universiteter i rammen af triple helix kan samarbejde tæt inden for drone- og robotteknologi til bred militær anvendelse
  2. Centret skal cementere Danmarks førende position inden for drone- og robotteknologi internationalt og i rammen af Nato.

Forslaget kan opbygges i to dele, hvor endemålet er, at det danske "Center of Excellence" fuldt ud skal akkrediteres i rammen af Nato.

Første etape har som mål at etablere centeret i et tæt samarbejde mellem dansk forsvar, erhvervslivet og universiteter samt at få etableret et solidt fundament herfor på Fyn. Anden etape har som mål at udbrede centerets arbejde i rammen af Nato for derigennem at opnå Nato-akkreditering.

Gevinsterne er åbenlyse

De udfordringer, som Forsvaret står over for, kan man ikke løfte alene. Opgaven er for stor og vigtig til ikke at stå sammen og løfte i flok. Ingen har den nødvendige viden og de rette kompetencer isoleret set.

Men sammen i en treenighed mellem Forsvaret, erhvervslivet og universiteterne kan man identificere, udvikle, teste og implementere det nye sammen.

Læs også

I regeringsgrundlaget står der blandt andet: ”Forsvarets digitalisering styrkes, og med tæt inddragelse af dansk forsvarsindustri og forskning skal der gennemføres et teknologisk løft, der ruster Danmark til at imødegå fremtidens trusler og udfordringer.”

Dette mål blev understreget ved offentliggørelsen af regeringens udspil til det kommende forsvarsforlig, hvor der står:

”Forsvarsrelevant forskning og udvikling skal styrkes, for eksempel inden for drone- og kvanteteknologi. For at understøtte dette skal samspillet mellem myndigheder, industrien og forskningsinstitutioner styrkes, så der sikres fortsat dansk innovations- og konkurrenceevne i tråd med udviklingen i Nato og EU.”

Så lad os komme i gang – allerede nu. Gevinsterne er åbenlyse. Forsvaret får det videnshub, som man har brug for inden for drone- og robotteknologi. Erhvervslivet og universiteterne bidrager massivt til dette til fordel for alle parter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sten Rynning

Professor, Center for War Studies, Syddansk Universitet; Chair, Danish Institute for Advanced Studies; Alphen Group member
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994), ph.d. i internationale studier (South Carolina 1999)

Martin Svensson

Institutleder, Department of Mathematics and Computer Science, SDU
Ph.d. i matematik, Lunds Universitet

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

0:000:00