Debat

SF: Skoleelever skal programmere computerspil

DEBAT: It-undervisningen i folkeskolen skal oprustes. Enkelte skoler har succes med at undervise i programmering, men det burde være langt mere udbredt, skriver Jacob Mark (SF), der efterlyser efteruddannelse til lærerne og investeringer i ny teknologi. 

Enkelte skoler har succes med at undervise i programmering, men det burde være langt mere udbredt, skriver Jacob Mark (SF), der efterlyser efteruddannelse til lærerne og investeringer i ny teknologi.
Enkelte skoler har succes med at undervise i programmering, men det burde være langt mere udbredt, skriver Jacob Mark (SF), der efterlyser efteruddannelse til lærerne og investeringer i ny teknologi.Foto: Folketinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jacob Mark (SF)
It- og undervisningsordfører 

Man hører tit, at folkeskolen er bagud, når det kommer til brugen af it. Jeg ved ikke helt, om det er rigtigt, for skoler er forskellige. Men it fylder mere og mere i dagens samfund, og derfor skal vi selvfølgelig prioritere og opruste bruge af it i folkeskolen.

Hvis vi skal sikre, at folkeskolen giver vores unger mulighed for at søge efter den relevante information og håndtere viden bedst muligt, så skal børnene have velfungerende materialer til rådighed, og lærerne skal være rustet til at undervise børnene i it og programmering.

Derfor skal folkeskolelærerne efter- og videreuddannes, og der skal investeres i nye teknologier og materialer ude i kommunerne. Hvis folkeskolen fik stabilt internet, ny teknologi som for eksempel 3D-printere og minicomputere, som er egnede til at eksperimentere med programmering på, samt efteruddannelse til lærerne, så er vi - i min optik - godt på vej.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Børn skal lære at programmere
Et konkret indsatsområde kunne være øget brug af private tiltag som "Coding Pirates", der lærer børnene at kode og programmere. Der er allerede enkelte skoler, som har succes med at undervise børnene i programmering, men det burde være langt mere udbredt.

Med Coding Pirates lærer børnene ikke bare at bruge teknologien. De lærer også om den bagvedliggende teknologi - altså at være medprogrammører på den teknologi, de bruger i deres dagligdag. Det kan gøres igennem arbejde med 3D-printere, programmering af computerspil og på mange andre måder.

Lige nu er programmering mere udbredt i frivillige initiativer end i folkeskolen. Det skal vi have gjort noget ved. 

Jacob Mark (SF)
It- og undervisningsordfører

Det er dog ikke kun selve programmeringen, børn vil få en forståelse for. De vil også få en forståelse for teknologien i hverdagen - en teknologi, som der kun kommer mere af i fremtiden. Og det er vigtigt, for vi har som samfund en pligt til at sikre, at unge og børn har indsigt i baggrunden for teknologi, og hvordan man arbejder med teknologien.

Jeg tror samtidig, at indsigt i teknologiens baggrund vil åbne helt nye verdener for en stor del af eleverne i folkeskolen.

Fra frivillighed til folkeskole
I stedet for undervisning i folkeskolen opstår der private initiativer, som arbejder med programmering. I Coding Pirates sidder flere hundrede børn og leger med teknologien på måder, som folkeskolen kunne lære meget af. Desværre har frivillige organisationer altid udfordringer med at skaffe frivillige, og derfor er der ikke plads til alle de børn, som gerne vil lære programmering. Netop ventelisterne til Coding Pirates er et eksempel på en stor lyst til at lære mere, og det er en opgave, som folkeskolen burde bidrage til.

Danmark har brug for, at flere unge lærer at programmere og er helt trygge ved teknologi. Der vil blive brug for deres kompetencer og viden i alle dele af samfundet fremover. Lige nu er programmering mere udbredt i frivillige initiativer end i folkeskolen. Det skal vi have gjort noget ved. Der skal være økonomi til både det relevante udstyr samt at sende lærerne på efteruddannelse.

Og med tiden kan folkeskoleelever forhåbentlig programmere spil og forstå den teknologi, de bruger så ivrigt i deres hverdag.

Indlægget er skrevet i samarbejde Kasper Kiær (lærer)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

0:000:00