SikkerhedsBranchen: Liberalisering af kontantpligten udhuler vores robusthed

Forleden vedtog Folketinget endnu en liberalisering af kontantpligten. Sidst det skete, gjorde man det ulovligt at købe noget over 20.000 kroner for kontanter.
Nu har man, igen ensidigt baseret på kommercielle og erhvervsmæssige hensyn, fritaget virksomheder for at tage imod kontanter, når de handler med hinanden. Ligesom midlertidige arrangementer som for eksempel festivaler bliver fritaget for kontantpligten.
Umiddelbart synes det måske som et lille indgreb, men det er endnu et forsøg på at gøre det sværere at bruge kontanter, og det virker ikke særligt gennemtænkt at svække landets robusthed og den kritiske infrastruktur, når der raser en krig i Europa.
Kontanter er et backup system
Jo mere vi liberaliserer kontantpligten, des ringere bliver betalingsinfrastrukturen – og dermed bliver vi mere sårbare.
Jo mere vi liberaliserer kontantpligten, des ringere bliver betalingsinfrastrukturen – og dermed bliver vi mere sårbare
Kasper Skov-Mikkelsen
Direktør, SikkerhedsBranchen
Vi bliver simpelt hen nødt til at spørge os selv: Hvilke konsekvenser får det, hvis vi kun kan betale via digitale betalingsløsninger? Hvilken situation er det, at vi sætter os selv i?
Bestyrelsesformanden for Danske Beredskaber, Jarl Vagn Hansen, har skrevet nogle kloge ord på LinkedIn:
”Med det risikobillede, som der er nu, virker det bestemt ikke klogt at arbejde for kontanternes afskaffelse. Det virker decideret uklogt og uovervejet. Vi er i Danmark utroligt afhængige af det digitaliserede samfund, og når det svigter, så skal der være manuelle arbejdsgange, herunder kontanter, som træder i stedet.”
Jeg kan ikke være mere enig. Kontanter er et backup system.
Udfordrer vores kritiske infrastruktur
I vores nabolande informerer man sine borgere om, hvad der er vigtigt at have i hjemmet som egen beredskab i en krise- eller krigssituation – og her er kontanter én af de ting, som myndighederne råder befolkningen til at have.
Hvorfor gør vi ikke det her i landet?
Jeg ønsker ikke at starte en skræmmekampagne, men jeg vil gerne komme med et opråb: Vi skal tænke os om, når vi laver indhug i lovgivning, som vedrører kritisk infrastruktur, fordi det kan have en større samfundsmæssig konsekvens.
Vi bør anskue alle vores kritiske infrastrukturer i en bredere sammenhæng – og dermed også når det gælder vores betalingsløsninger.
Som fortaler for kontanter bliver man ofte skudt i skoene, at man vil drive samfundet med pen og papir. Den myte vil jeg gerne til livs. Vi ønsker derimod, at digitale betalingsløsninger og kontanter skal sameksistere. På den måde er vi et langt mere robust samfund.
Omtalte personer
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- I fremtiden hedder din sidemakker ChatGPT. Og det er kun de rigeste, der vinder på det
- Forsker om politiets brug af omstridt software: "Det er fejlagtigt at tro, at Palantir ikke har adgang til data"
- International forsker advarer: Når mennesker ledes af maskiner, skader det demokratiet



















