Software-direktør til Friis Bach: Vi glemmer behovet for digital forvaltning i udviklingslande

Christian Friis Bach (R) skriver i Altinget 8. januar at stærke samfundsinstitutioner i udviklingslandene skal stå øverst i den næste udviklingspolitiske strategi, og at Danmark i stigende grad skal kanalisere vores udviklingsbistand gennem EU.

Hans præmis er, at lande, der har fået budgetstøtte, viser bedre resultater, har mindre korruption, stærkere ejerskab og bliver bedre til også at mobilisere egne ressourcer. Det tror jeg langt hen ad vejen er rigtigt. Skaber du en social kontrakt mellem borgere og staten omkring levering af services på en fair og transparent måde, opbygger du tillid til, at institutioner er sat i verden for at skabe samfundsværdi.

Faktum er, at mange af de myndigheder, vi arbejder med i det globale syd, ikke har en arbejdsmail eller en computer med en Office-pakke på

Niels Tanderup
Chef for globale anliggender, cBrain

Jeg tror dog ikke, at mere EU-styret støtte er vejen frem. Jeg har selv en fortid som ansat i EU med udviklingspolitik, og EU er på mange måder et offer for sin egen stærke institutionalisering.

Det gør, at den ikke er særlig agil og omstillingsparat og ofte ender med at sætte proces over implementering. Men overordnet har Friis Bach ret i, at både EU og den danske bistandspolitik mangler en vigtig dimension, når vi taler støtte til opbygning af intuitioner. Og det er, hvordan vi opbygger en ansvarlig og sikker digital forvaltning.

Den glemte digitale indsats

Vi har i dag nogle helt fantastiske digitale værktøjer, der kan styrke institutioner, men som overses i udviklingspolitikken, da fokus ofte bliver på at skabe den gode rettighedsbaserede lovgivning. Men der afsættes ikke bistandsmidler til at styrke den daglige implementering af lovgivningen og forvaltningen af lovgivningen på systemniveau.

Vi uddanner folk og laver kapacitetsopbygning, men faktum er, at mange af de myndigheder, vi arbejder med i det globale syd, ikke har en arbejdsmail eller en computer med en Office-pakke på. De bruger papir eller WhatsApp til at styre møder, services til borgere og data forsvinder, og produktiviteten halter bagefter.

Så vi opbygger en masse viden, der skaber rammen for stærke institutioner, men det digitale bureaukrati – det forvaltningsmæssige fundament – som den danske offentlige administration bygger på (virk.dk, nemID, borger.dk, digital post med videre) glemmes.

Det giver derfor ikke mening kun at støtte en ombudsmand eller ny skattelovgivning, hvis det ikke bliver understøttet med en forvaltningstradition, hvor offentlige processer, services, udbetalinger, inddrivelser, tilsyn, kontroller med videre understøttes digitalt.