Studie problematiserer uigennemsigtig brug af data i asylafgørelser

Stigende brug af data i myndigheders asylafgørelser foregår på så uigennemsigtig vis, at det kan udfordre ansøgernes rettigheder, konkluderer et studie fra Københavns Universitet, som har gransket brug af data i en lang række asylafgørelser. 

Trine Rask Nielsen er her på feltarbejde i Center Sandholm som led i hendes ph.d., der er funderet i et forskningsfelt, der hedder "computer-supported cooperative work".<br>
Trine Rask Nielsen er her på feltarbejde i Center Sandholm som led i hendes ph.d., der er funderet i et forskningsfelt, der hedder "computer-supported cooperative work".
Sine Riis Lund

I en sag om asyl blev en ansøger i 2018 foreholdt oplysninger om, at det på ansøgerens facebookprofil fremgik, at vedkommende var blevet gift i vinteren 2016, selv om ansøgeren forklarede, at "den dato ikke passede, og at det måtte være en fejl".

Sagen er blot et eksempel på, at asylmyndigheder i stigende grad anvender nye typer data i deres afgørelser, og det er ikke uproblematisk, konkluderer et studie fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

“Den stigende brug af forskellige data i asylsager kan gøre beslutningsprocessen yderligere uigennemsigtig for de mennesker, der søger asyl, og vi mener, at resultaterne fra vores analyse er vigtige at tage højde for, hvis vi i fremtiden skal digitalisere yderligere,” siger ph.d.-stipendiat Trine Rask Nielsen.

Altinget logoDigital
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget digital kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00