Sygeplejersker: Kroniske patienter får brug for ny teknologi

Af Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd
Teknologien er en del af fremtiden. Derfor skal vi udnytte den rigtigt til fordel for både patienterne og hele samfundsøkonomien.
Grete Christensen
Formand for Dansk Sygeplejeråd
I takt med at vi i Danmark bliver flere og flere ældre, stiger antallet af danskere, der lider af en kronisk sygdom.
I de kommende uger benytter Altinget: velfærdsteknologi lejligheden til at spørge en række centrale aktører: "Hvad skal en ny regering prioritere, hvis du kunne bestemme?"
Gennem de næste uger vil en bred vifte af aktører således komme med deres bud på, hvad der skal være øverst på dagsordenen efter valget.
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Sygdomme som eksempelvis KOL og diabetes. Det er noget, der er opmærksomhed omkring i dag, men det kræver langt mere, hvis vi skal sikre, at de kroniske syge kan leve et godt liv med deres sygdom. Det er godt, vi har standardiserede forløb, men hvis vi vil videre, kræver det også, at der er plads til skræddersyede individuelle løsninger, hvor borgerne i højere grad kan være med til at mestre deres egen sygdom, så risikoen for indlæggelser bliver mindre, og det samlet set bliver en fordel for både patienten og for hele samfundsøkonomien.
Udbredelse af teknologiske løsninger
I en årrække har nye teknologier været afprøvet som mindre projekter, men der arbejdes på at udbrede brugen i større skala. Eksempelvis inden for sårområdet, hvor telemedicinsk sårvurdering breder sig rundt om i landet. Det så jeg eksempelvis, da jeg for nylig besøgte Grenaa Sundhedshus i Norddjurs Kommune.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
I den forbindelse mødte jeg en diabetespatient, der var fik plejet sit sår ved brug af telemedicin. Det betyder, at hjemmesygeplejersken tager billeder af patientens sår med sin mobiltelefon og lægger dem ind i et it-system sammen med beskrivelser af såret.
Desuden tager patientens kone dagligt billeder af såret og lægger ind i systemet. Det betyder, at alle involverede aktører – såvel hjemmesygeplejersker som læger på sygehuset - altid kan følge sårets udvikling. Det var fantastisk at opleve det samspil, der var mellem hjemmesygeplejersken og patienten, og jeg mener, det er et kerneeksempel på, hvordan hjemmesygeplejersken med sin faglighed i samspil med teknologien kan delagtiggøre borgeren og familien i behandlingen og plejen. Patienten sparer mange besøg på sygehuset, der bliver hele tiden holdt øje med sårets udvikling, og samlet set er det med til at forebygge indlæggelser.
Sygeplejersker skal klædes ordentligt på
At bruge løsninger som denne kræver dog, at sygeplejerskerne også er klædt på til at kunne hjælpe patienten. Sygeplejerskerne skal have de rette faglige kompetencer og tekniske viden på området.
Desuden er det afgørende, at når teknologien bliver en væsentlig faktor i et patientforløb, så skal sygeplejerskerne og andet relevant sundhedspersonale inddrages i udviklingen af nye metoder. For det er dem, der sidder med den sundhedsfaglige viden, og dem, der kan være med til at sikre, at kvaliteten af behandlingen og plejen er i orden. Og ikke mindst sikre borgeren hjælp til selvhjælp.
Teknologien er en del af fremtiden. Derfor skal vi udnytte den rigtigt til fordel for både patienterne og hele samfundsøkonomien.
Indsigt
- Karina Lorentzen Dehnhardt spørgerHvilke initiativer vil ministeren tage, så Danmark også får ført sager mod techgiganterne?

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
- B 84 Anvendelse af kunstig intelligens i forbindelse med behandling af ansøgninger om dansk indfødsret (Udlændinge- og Integrationsministeriet)Fremsat
- L 111 Lov om supplerende bestemmelser til forordningen om kunstig intelligens (Digitaliseringsministeriet)1. behandling
- L 96 Lov om leje (Social- og Boligministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Forskere: Techgiganterne beslaglægger vores energi i nødvendighedens navn
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Nye dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant




















