Teknologisk Institut: Sådan fanger vi næste bølge af velfærdsteknologi

Af Jørgen Løkkegaard
Konstitueret centerchef ved Velfærds- og Interaktionsteknologi, Teknologisk Institut

Nye og lettere adgang til udviklingsstøtte, eksempelvis i regi af Markedsmodningsfonden og de netop gennemførte mere lempelige ændringer af Innoboost-ordningen, vil derfor oplagt være et af de initiativer, regeringen med fordel kunne kigge på.

Jørgen Løkkegaard
Konstitueret centerchef ved Velfærds- og Interaktionsteknologi, Teknologisk Institut

Velfærdsteknologi har nu – som begreb – været "på markedet" i henved 10 år, og har gennem årene udviklet sig fra det nye dyr i åbenbaringen til en mere eller mindre integreret del af den offentlige serviceproduktion.

Alligevel kan man overraskes over, hvor relativt få af de teknologier, vi i dag omtaler som velfærdsteknologi, der reelt er taget i brug og implementeret i driften i større skala. Og det til trods for, at det oprindelige og primære "drive" for udviklingen, den demografiske og ressourcemæssige udfordring, i allerhøjeste grad – måske sågar i endnu højere grad – stadig er gældende.

Ligeledes må man konstatere, at det endnu ikke er lykkes at realisere det forventede erhvervspotentiale på området. Der blev i de første år talt om muligheder for et nyt "vindmølleeventyr" for danske virksomheder, men selvom der absolut har været vækst på området, både med hensyn til omsætning og virksomheder, vil de færreste nok tale om "eventyrlig" vækst.

Udbud og efterspørgsel
Omvendt er der stadig en generel enighed om, at der er et stort og såvel nationalt som internationalt behov og marked for teknologi, der kan afhjælpe os med de udfordringer, de aldrende befolkninger medfører i forhold til øget behov for sundheds- og plejeydelser. Så hvad skal der til for at skabe en "anden bølge" af velfærdsteknologisk udvikling og implementering?

Noget enkelt svar er der selvfølgelig ikke på det spørgsmål, men som på alle andre markeder er udvikling og vækst også her betinget af, at der er en stor efterspørgsel (’pull’) og et stort udbud (’push’) af brugbare og veldokumenterede løsninger. Begge forhold kan påvirkes også ved politiske initiativer, der på forskellig vis kan fremme markedets brug og efterspørgsel af løsninger og virksomhedernes muligheder for innovation og produktion af relevante, brugbare produkter.

Ser man på det sidste forhold først, er markedet på virksomhedssiden kendetegnet ved nogle få større virksomheder og en stor underskov af mindre og især meget små virksomheder. For flere virksomheders vedkommende er der sågar tale om opstartsvirksomheder, der er etableret af innovative og initiativrige personer, der har "ladet sig lokke" af tonerne om "vindmølleeventyret" og som har virkelig gode ideer til løsninger med stor værdi og forretningspotentiale. Altså lige netop den type entreprenører og virksomheder, vi almindeligvis omtaler som vigtige og afgørende for den fortsatte vækst på området.

Mangel på ressourcer
Uheldigvis har disse personer og opstartsvirksomheder kun yderst sjældent de fornødne penge på kistebunden til at kunne finansiere de oftest meget store omkostninger, der er forbundet med udvikling, certificering og markedsføring med videre af deres produktideer. Der er således mange eksempler på opstartsvirksomheder, der – til trods for sågar anerkendelse og innovationspriser – må opgive at forfølge drømmen på grund af mangel på ressourcer og risikovillig kapital i opstartsfasen.

Nye og lettere adgang til udviklingsstøtte, eksempelvis i regi af Markedsmodningsfonden og de netop gennemførte mere lempelige ændringer af Innoboost-ordningen o.lign., vil derfor oplagt være et af de initiativer, regeringen med fordel kunne kigge på, når den vil fremme udviklingen af en anden bølge på det velfærdsteknologiske område. Til gavn for alle – borgere, myndigheder og virksomheder.