Temaet for COP26 bør være, hvordan digitalisering kan forvandle klimaplaner til handling

To strømme af forandring former fremtidens samfund: digitalisering og bæredygtighed.

Denne grundlæggende erkendelse er også på dagsordenen i Glasgow, når verdens ledere samles til den 26. Convention of the Parties (COP) for at drøfte den klimakrise, vi står midt i. Og kampen mod klimaforandringerne og for at bevare biodiversiteten har et desperat behov for, at der sker noget.

I klimaforandringerne står menneskeheden bogstaveligt talt over for sin største udfordring nogensinde. Regeringerne på tværs af kloden har forhandlet mål og vedtaget handlingsplaner. Men mål og planer vil ikke redde planeten – kun handling kan.

Brug for handling i går

26. oktober udkom FN’s Emissionskløfts-rapport for 2021. Den viser, at på trods af nye nationale klimaløfter kombineret med andre afbødende foranstaltninger er verden alligevel på vej mod en global temperaturstigning på 2,7 grader ved udgangen af ​​århundredet.

Det er langt over målene i Paris-aftalen og vil føre til katastrofale ændringer i jordens klima.

For at holde den globale opvarmning under 1,5 grader i dette århundrede, som er Paris-aftalens ambitionsmål, er verden nødt til at halvere den årlige udledning af drivhusgasser i de næste otte år. Men mange nationale klimaplaner starter først på indsatsen efter 2030.

For måden hvorpå vi kan bevare og genoprette biodiversiteten i verden er blandt andet ved at digitalisere den måde, vi beskytter, omstiller og forvalter vores natur på.

Niels Tanderup
Direktør for internationale forhold ved Cbrain

Politisk har Danmark hævet barren for vores egne grønne ambitioner og sat markante mål frem mod 2030. Både på den politiske front og på den teknologiske front er vi rigtig godt med. Det er dog langt fra alle lande, der er så ambitiøse.

Når verdens ledere i starten af november er på vej til Glasgow til COP26, er det derfor ikke med opløftende tal i kufferten. Det, der synes at være det mest interessante denne gang, er, at det ikke kun er the ususal suspects, der deltager.

Vi ser også nye spillere som pensionskasser og softwarevirksomheder, der deltager.  Softwareindustrien kommer med et enkelt budskab: Digitalisering er vores bedste – hvis ikke eneste – værktøj til at gå fra politiske beslutninger til handling på den korte bane. En bane, der ifølge FN er ekstremt kort.

Kampen mod klimaændringer og global opvarmning er drevet og finansieret af regeringer, der gennem lovgivning og økonomiske incitamenter har en kraftfuld værktøjskasse.

Men politiske beslutninger skal også implementeres for at få effekt. Virkeligheden er desværre, at det ofte tager år at eksekvere beslutninger på grund af bureaukratiske forsinkelser drevet af manglen på digitalisering og ineffektive it-systemer.

Det er dog tydeligt, at vi ved, hvad vi skal gøre. Og hvilken katastrofal fremtid venter, hvis intet bliver gjort. Og som konklusion ved vi, at vi simpelthen ikke har tid til business as usual. Vi havde brug for handling i går.

Lavbundsordning som eksempel

Danmark er kendt for vores grønne lederskab. Mindre kendt er det, at FN's e-government-analyse sætter Danmark i top i digital transformation af den offentlig forvaltning. For anden gang er Danmark således at finde på førstepladsen over den mest digitale offentlige sektor.

Ofte tænker mange på vind- og solenergi, når vi taler grøn omstilling. Men det er kun en del af løsningen mod en mere bæredygtig verden. Fakta er, at reduktionen i CO2 gennem grøn energi kun er en delmængde af de mange indsatser, vi skal tage for at nå Paris-aftalen.

En anden delmængde, som vi ikke taler nok om, er, hvordan vi gennem ny teknologi kan bevare vores fauna og flora. I dag ved vi at cirka 40 procent af verdens biodiversitet er gået tabt. Og med et fortsat tab i vores biodiversitet vil vi se et tab i jordens egen evne til at optage CO2 og modstå naturkatastrofer, stigende temperaturer og havvand.

Og her kommer offentlig digitalisering ind. For måden hvorpå vi kan bevare og genoprette biodiversiteten i verden er blandt andet ved at digitalisere den måde, vi beskytter, omstiller og forvalter vores natur på.

Fra at sætte mål og vedtage lovgivning til at få det til at fungere i det virkelige liv.

Niels Tanderup
Direktør for internationale forhold ved Cbrain

Et eksempel er den klima-lavbundsordning, vi har i Danmark. Fra den danske regering godkendte ordningen til Miljøstyrelsen havde en online ansøgnings- og godkendelsesproces live på deres hjemmeside, gik der under seks måneder.

Ordningen indeholder en pulje på flere 100 millioner kroner, hvor man kan søge om at udtage landbrugsjord i lavbundsområder og herved reducere CO2-udledningen fra det pågældende område.

Hvis hele puljen udmøntes, vil det samlede danske CO2-udslip blive reduceret med op til 20 procent. Normalt vil en sådan digitalisering tage flere år og dermed forsinke vores evne til at handle på klimaet. Men fordi teknologien i det her tilfælde var en standard-software med en plug and play-konfiguration til styrelsen, kunne det gå stærkt.

Fra politik til implementering

Vi er overbevist om, at det at tilbyde verden vores ekspertise i at kombinere det grønne lederskab og det digitale lederskab ikke kun er en mulighed, men også et ansvar.

En mulighed for at springe fra business as usual og erstatte bureaukratiske forsinkelser og forældet it med standardiseret software, der vil bringe klimaindsatsen til live hurtigt. Og hvis vi ikke gør det, løber vi tør for tid.

Derfor bør temaet på COP 26 i høj grad være, hvordan vi går fra politik til implementering. Fra at sætte mål og vedtage lovgivning til at få det til at fungere i det virkelige liv. Fra at være frustreret over forsinkelser og overskredne it-budgetter til at gøre noget ved det. Så afsted.

Til Glasgow til COP26 for at dele danske erfaringer om det effektive digitale klimabureaukrati, som – hvor kedeligt det end lyder – kan være vejen mod at afværge den klimakrise, der står med katastrofeblinkene tændt lige foran os.