Major i Flyvevåbnet: Antallet af skandalesager i Forsvaret kommer til at stige med budgetterne

Hvad endnu værre er, så har det medført uacceptable forhold for soldaterne på stort set alle parametre, og derfor kæmper Forsvaret med at fastholde og motivere sine soldater.

Dertil kommer de løbende skandalesager om fejlindkøb og forsinkede forligsprojekter, som typisk skyldes forsøget på at få mest muligt for færrest mulige penge.

Den militærfaglige rådgivning i offentligheden

Baseret på den militærfaglige rådgivning fra Forsvarschefen, vil der henover de kommende år blive udmøntet et antal delaftaler på forsvarsområdet.

I forlængelse heraf må vi forvente, at politikerne vil anvende rådgivningen som rygdækning for deres beslutninger og prioriteringer. I øvrigt i stil med den tidligere regerings praksis under coronakrisen, hvor det blot var de sundhedsfaglige anbefalinger, der agerede politisk skjold for enhver tænkelig kritik.

Vi må forvente, at politikerne vil anvende rådgivningen som rygdækning for deres beslutninger og prioriteringer

Martin Mosvad
Major, Flyvevåbnet

På forsvarsområdet er den lækkede plan om udarbejdelsen af 28 analyser også et udmærket udtryk for samme tendens. Ligesom det viser hvor lidt, det politiske niveau egentligt ønsker at påtage sig ansvar for Danmarks foranstående militære oprustning.

Problemet med denne praksis er, at den faglige rådgivning reduceres til entydige svar – men virkeligheden er, at den militærfaglige rådgivning i høj grad kan debatteres og diskuteres.

Den militærfaglige rådgivning er således ikke én definitiv sandhed med rigtige og forkerte løsninger.

Endvidere er den heller ikke uden politisk påvirkning, hvilket jeg blandt andet konkluderede i mit for nyligt afsluttede masterspeciale fra Forsvarsakademiet.

Den rette balance

Mit speciale omhandlede tilblivelsen af den militærfaglige rådgivning, samt hvilke hensyn der vægtes i denne. En af de mest tydelige konklusioner i masterspecialet er, at økonomiske forhold og omkostningseffektivitet vægtes højere end typiske militære forhold.

Et centralt problem omkring den militærfaglige rådgivning er, at det ikke er entydigt, hvilke hensyn der vægtes højest.

For hvad er egentligt vigtigst? At Forsvaret drives så billigt som muligt eller så godt som muligt? At støtte dansk industri eller at anvende materiel der ligner vores allieredes?

Skal Forsvarets enheder være nedgravet i bunkere eller højmobile? Skal Forsvaret have få gode missiler eller mange relativt dårligere missiler?

Er soldaternes trivsel overhovedet vigtig, passer de ikke bare deres arbejde uanset hvad?

Og sådan findes der en uendelig række af dilemmaer, hvor valgene har sine fordele og ulemper, og svaret er sjældent entydigt.

Virkeligheden er, at den militærfaglige rådgivning i høj grad kan debatteres og diskuteres

Martin Mosvad
Major, Flyvevåbnet

Et svar, de fleste derfor kan være enige i, er, at det handler om at finde den rette balance imellem hensynene i relation til opgaven. Og det er netop min pointe. For den militærfaglige rådgivning er en beskrivelse af denne balance imellem mange forskellige hensyn.

Så når debatten raser omkring hvilke kapaciteter politikerne skal pege på, så overser offentligheden kompleksiteten af området.

For det er ikke en beslutning omkring anskaffelse af F-16, der har ført til udfordringer med flymekanikere for nogle år tilbage.

Det er heller ikke beslutningen omkring opbygningen af brigaden, anti-ubåds krigsførelse eller styrkelse af transportsfly kapaciteten i indeværende forlig, der har forårsaget en forsinkelse af samme.

Det er tværtimod de forudsætninger, der er lagt til grund for projekterne i den militærfaglige rådgivning inden den politiske stillingtagen.

Hvis ikke den militærfaglige rådgivning indeholder den rette balance imellem de forskellige hensyn og beror på de rette forudsætninger, så er det altså underordnet, hvor mange penge Forsvaret samlet set får. De enkelte projekter vil alligevel være ude af balance og blive ramt af forsinkelser, mandskabsflugt og kritik fra Nato.

Mulighederne står i kø

Held i uheld, så står forsvarsområdet ikke alene med en presset faglighed, da det er symptomatisk for langt de fleste politikområder, som det skildres udmærket i eksempelvis Entreprenørstaten, Demokratikommissionen, Dybvad-udvalget og mange flere.

Derfor er der også mange gode løsninger på andre fagområder, som generalerne og forsvarspolitikerne kan adoptere, hvis de ønsker at genskabe tilliden hos Forsvarets medarbejde og undgå fejlslagne forligsprojekter.

Det nytter ikke noget at pege fingre af forsvarstoppen, før vi ser en anderledes respekt omkring den militære faglighed i departementet og hos politikerne

Martin Mosvad
Major, Flyvevåbnet

Først og fremmest skal der etableres gensidig tillid imellem det militære og politiske niveau.

Herunder har særligt politikerne et ansvar for den kultur, der opleves i Forsvarskommandoen, for når de ikke giver plads og frit spil til generalerne, så vil generalerne heller ikke give det til deres fagmedarbejdere.

Det nytter altså ikke noget at pege fingre af forsvarstoppen, før vi ser en anderledes respekt omkring den militære faglighed i departementet og hos politikerne.

Helt konkret så viser anerkendt forskning, at succesfulde politiske ledere i krisetid er kendetegnet ved, at de aktivt engagerer sig i de militærfaglige detaljer. De skal stille kritiske spørgsmål og afdække intern uenighed blandt generalerne.

Det nuværende fokus på Forsvarschefen som enlig kilde til militærfaglig rådgivning fejler således i at udnytte anerkendt viden omkring succesfuld politisk ledelse af militære organisationer.

Politikerne bør således opmuntre Forsvarschefen til, at få dissenserne omkring sin militærfaglige rådgivning frem for politikerne og gerne offentligheden i det hele taget.

Dette kan gøres på mange måder, blandt andet kan Forsvarets chefer i højere grad tilskynde deres medarbejdere til at bidrage med indsigt til medierne. Ikke nødvendigvis som offentlige personer, men til baggrundsinformation som det også anbefales af Dybvad-udvalget.

Dertil bør man afskaffe åremålsansættelsen af chefer i forbindelse med udnævnelser, således vi sikre en gruppe af chefer, der har bedre rammer for at sige deres ærlige mening uden konsekvens for deres karriere.

Kodeks VII

Forsvarschefen samt dennes nærmeste generaler og oberster bør derudover sikre en efterlevelse af Kodeks VII ved udarbejdelsen af den militærfaglige rådgivning.

Jeg har specifikt i mit masterspeciale fundet flere konkrete forhold i Forsvarets interne beskrivelse af Kodeks VII, der ikke konsekvent honoreres i processen for tilblivelsen af den militærfaglige rådgivning.

Fagekspertisen er ikke altid tilstrækkeligt inddraget, fordi man vægter hensynet til fortrolighed og politiske processer højere end den militære faglighed

Martin Mosvad
Major, Flyvevåbnet

Blandt andet er fagekspertisen ikke altid tilstrækkeligt inddraget, fordi man vægter hensynet til fortrolighed og politiske processer højere end den militære faglighed.

En måde at forbedre rammerne for efterlevelse af Kodeks VII er ved at undlade Forsvarets nuværende interne glorificering af politisk forståelse i en officers karriere.

Officerer opfordres i dag til at få en tjenesteperiode i Forsvarsministeriet, og en sådan periode vægtes højt i vurderingen af en officers udnævnelsespotentiale.

Glorificeringen skaber en uhensigtsmæssig favorisering af politiske hensyn i den militærfaglige rådgivning, hvilket medvirker til en militærfaglig rådgivning ude af balance.

Slutteligt skal det være min anbefaling, at det planlagte ekspertudvalg på forsvarsområdet kommer til at bestå af officerer, soldater og repræsentanter fra disses fagforeninger. For det er de mennesker, der ved mest om Forsvarets opgave, drift og organisation.

Udfordringen bliver at udpege personer, der er tilstrækkeligt langt fra politisk indflydelse og har robustheden til at varetage opgaven udenfor den militære kommandokæde, således der kan tales frit.