Stillingen som policychef i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning bytter Kristina Koch Sloth nu ud med en direktørstilling i Albertslund Kommune. Her skal hun være direktør for Børn, Sundhed og Velfærd.
“I Kristina Koch Sloth har vi fundet en særdeles kompetent direktør til området Børn, Sundhed og Velfærd. Kristina har solid erfaring med børne- og ungeområdet, og hun har samtidig den faglige tyngde der skal til for også at løfte de vigtige opgaver inden for sundhed og velfærd. Jeg er meget glad for på Kommunalbestyrelsens vegne at kunne byde hende velkommen til Albertslund,” siger borgmester Steen Christiansen (S) i en pressemeddelelse fra kommunen.
Kristina Koch Sloth har tidligere været sekretariatschef i Københavns børne- og ungdomsforvaltning og er uddannet cand.merc. i økonomi, strategi og organisation fra Handelshøjskolen i København.
Hun har desuden tidligere været projektleder ved Københavns Kommunes skolemadprojekt og afdelingsleder for Mad & Måltid i børne- og ungdomsforvaltningen.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

























