Cepos til politikere: I glemmer statens administration, når I vil skære på bureaukrati

Der var i valgkampen fokus på ressourceforbruget til ledelse og administration i den offentlige sektor.

Det var der god grund til, da forbruget til ledelse og administration fra 2011 til 2022 er steget med 19.500 årsværk i den offentlige sektor samlet set.

Staten har stået for den suverænt største del af stigningen med cirka 15.000 årsværk.

Der var da også en række konkrete forslag til besparelser i på administration i valgkampen.

Både Socialdemokratiet og Venstre ville således spare 2,5 milliarder kroner på administration i kommunerne, og derudover ville begge partier spare yderligere 3 milliarder kroner gennem en nedlæggelse af jobcentrene i kommunerne.

Vi har i en CEPOS-analyse netop vist, at der kunne frigøres cirka 9,6 milliarder kroner, hvis alle kommuner blev lige så effektive, som de bedste kommuner. Derfor er der umiddelbart tale om gode og fornuftige forslag med et relativt moderat ambitionsniveau.

Den glemte stat

Det springer dog i øjnene, at sparelysten udelukkende er rette mod kommunerne, da det, som nævnt ovenfor, er i staten, at væksten i udgifterne til ledelse og administration har været størst.

Man kunne spare 9,4 milliarder på ledelse og administration i staten, hvis forbruget kom tilbage på 2011-niveau.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Man kunne således spare 9,4 milliarder kroner på ledelse og administration i staten, hvis forbruget kom tilbage på 2011-niveau.

Ydermere viser vores analyser, at kommunerne har øget ressourceforbruget med hele 47 procent i den del af administrationen, der vedrører udøvelsen af myndighedsopgaver.

Det er hovedsageligt administration af statslige forskrifter såsom love og bekendtgørelser for kommunernes virksomhed. Der er således meget, der tyder på, at det ville være en god idé også at gennemføre besparelser på administratorer i staten.

Men da S og V begge stod med både ambitionen og en realistisk mulighed om at få statsministerposten, ville de i givet fald få det direkte ansvar for effektiviseringer af den statslige administration, og det skulle ingen af partierne altså nyde noget af.

Effektiviseringer kræver nemlig hårde og ubehagelige beslutninger om, hvem der skal fyres, og hvilke opgaver der skal bortprioriteres. Det kan give larm blandt de ansatte og skade politikernes popularitet hos vælgerne.

Derfor foretrækker landspolitikerne kommunale besparelser, hvor det er borgmestrene, der får det direkte ansvar for at udmønte de ubehagelige beslutninger.

De politiske konsekvenser kan mindskes

Velfærdsstaten kommer under pres i de kommende år på grund af den demografiske udvikling. Det er således forventningen, at der kommer til at mangle medarbejdere til varetagelse af velfærdsstatens kerneydelser.

Det er nemlig langt nemmere for politikere at træffe ansvarlige beslutninger, hvis de ikke selv her og nu skal tage de politiske omkostninger ved at udmønte beslutningerne.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Da en storstilet import af udenlandsk arbejdskraft ikke ser ud til at være en politisk gangbar løsning, er de eneste tilbageværende muligheder betydelige effektiviseringer og benhårde prioriteringer.

I det lys er det bekymrende, at det – på trods af en eksplosiv vækst i udgifterne - tilsyneladende er vanskeligt for et statsministerparti at nedprioritere den statslige administration til fordel for de borgernære velfærdsydelser.

En løsning på dette problem er, at politikerne binder sig til at træffe de ubehagelige beslutninger på en måde, der har lave politiske omkostninger på beslutningstidspunktet, og som det efterfølgende er næsten umuligt at løbe fra igen.

Dette kan gøres ved at indføre særskilte lofter for udgifterne til ledelse og administration i budgetloven, som politikerne således skal binde sig til, fire år før de udmøntes.

Det er nemlig langt nemmere for politikere at træffe ansvarlige beslutninger, hvis de ikke selv her og nu skal tage de politiske omkostninger ved at udmønte beslutningerne.

Det er udskydelse af pensionsalderen i fremtiden et perfekt eksempel på. I øvrigt er der jo ingen, der ved, hvem der har regeringsmagten om fire år - måske er det nogle andre politikere, der får ansvaret for at udmønte ansvarligheden i forhold til forbruget på ledelse og administration.