Boie Skov Frederiksen
Thomas EriksenDirektør i Frederikshavn Kommune sendes hjem og fritages for tjeneste

I Frederikshavn er der spændinger på direktørgangen. Kommunens tekniske direktør, Boie Skov Frederiksen, blev nemlig 1. juni sendt hjem og fritaget for tjeneste. Årsagen er en verserende personalesag.
Det skriver Nordjyske.
"Det er helt almindelig praksis, at ledere på det niveau fritages for tjeneste. Da der er tale om en personalesag, kan jeg ikke udtale mig om årsagen til, at Boie Skov Frederiksen stopper," lyder det fra kommunaldirektør Thomas Eriksen. Til Nordjyske siger han samtidig, at han ikke vil kommentere yderligere på beslutningen.
Boie Skov Frederiksen tiltrådte i december 2021 stillingen som teknik- og kulturdirektør i den nordjyske kommune, hvor han blev hentet til fra Odense Kommune.
I perioden 2015-2018 var han ligeledes at finde på nordjyske breddegrader som chef for Center for Teknik og Miljø i selvsamme kommune, som han nu er sendt hjem fra.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

























