Domstolsstyrelsen: Retssikkerheden har brug for solid juridisk forskning

DEBAT: Udviklingen af retssamfundet skal finde sted på baggrund af politiske diskussioner på Christiansborg. Men forskning ser væsentlige sammenhænge til gavn for retssikkerheden. Derfor er fri forskning vigtigt, skriver Merethe Eckhardt.

Af Merethe Eckhardt
Udviklingsdirektør, Domstolsstyrelsen

Som ansat ved Danmarks Domstole er det hjerteblod for mig at stå vagt om magtens tredeling.

Altså det faktum, at vi i fællesskab har indrettet vores demokratiske retssamfund, så det er Folketinget, der skaber Danmarks love, regeringen, der forvalter lovene, og domstolene, der dømmer.

Denne tredeling forhindrer dog ikke, at der igen og igen opstår offentlig debat om retssystemet.

Politikerne kan ændre lovene
Ofte handler det om udfaldet af afgørelser i enkeltsager. Det er sundt, at offentligheden får viden om de konkrete sager og drøfter dem. Drøftelserne kan også handle om noget mere principielt. Nogen mener, at der bliver dømt for hårdt, andre mener, at der skulle dømmes hårdere.

Når det sker, taler vi ofte om forholdet mellem den lovgivende og den dømmende magt.

Hvis man er tro mod principperne i magtens tredeling, så retter politikerne blikket mod den politik, der har skabt loven, og så drøfter man en ændring af loven, hvis/når man ønsker en ny retning.

Når vi i Danmark skal udvikle vores retssystem, fokuserer vi med andre ord normalt på forholdet mellem lovgivningen og dommene. Hvis der er politisk utilfredshed med en domspraksis, så kan politikerne lave lovene om.

Forskning taler ingen om
Der er imidlertid et andet forhold, som vi ofte overser, men som har stor betydning for udviklingen af vores retssamfund. Det er den forskning, der foregår på de juridiske fakulteter på landets universiteter, som jo er det miljø, landets kommende jurister bliver undervist i.

Vi taler ikke så ofte om forskningens betydning for udviklingen og for forståelsen af retssikkerheden. Det er faktisk en skam.

Der er jo det forunderlige ved retssikkerhed, at når den er der og fungerer, så er den nærmest usynlig. Det er først, når den er ved at forsvinde, at vi for alvor får øje på den. Og her har forskere og deres blik for den komplekse helhed en utrolig vigtig rolle.

I sidste uge hørte jeg for eksempel et oplæg af professor Clement Salung Petersen om den civile retspleje under forandring.

Det handlede om, hvordan domstolene skal være ”lovens mand” - og om rollefordelingen mellem dommeren og sagens parter. Oplægget var skarpt, velfunderet og underholdende.

Men det mest interessante for mig var en pointe om retsmægling og forlig i Danmark.

Kritiske spørgsmål fra en forsker
Tilbage i 2016 stod jeg selv i spidsen for et arbejde, der handlede om at gøre retsmægling mere kendt og dermed mere anvendt.

Danmarks Domstoles tilgang var, at danskere gerne selv vil tage ansvar og have indflydelse på forholdene, og at flere mindre tvister derfor med fordel kan løses hurtigere, bedre og billigere for alle parter ved (rets)mægling frem for en mere omfattende retssag.

Så vi udviklede en lille film, der forklarer fordelene ved retsmægling, og vi gennemførte en informationskampagne. Filmen har budskabet, at alle sager i princippet kan mægles – og måske er det noget for dig.

Clement Salung Petersen havde nærlæst konsulentrapporten, der var en del af grundarbejdet. Han hæftede sig ved, at succeskriteriet var at finde de retter, der havde forliget flest sager, dokumentere hvordan de gjorde (best practice) og så brede den praksis ud.

Og så kom den værdifulde refleksion fra forskeren: Er det til gavn for retssamfundet (kritikløst) at brede en praksis ud på den måde?

Giver det mening at tale om en bedste praksis, eller kunne det måske i virkeligheden være til skade for retssamfundet, hvis alle sager skulle retsmægles?

Øjenåbner via forskning
Jeg så nu sagen i et nyt lys. Forskningstilgangen fik mig til at løfte blikket fra den praktiske dagligdag fuld af enkeltsager, der skal håndteres, afgøres, afsluttes. På bedste vis og med det bedste resultat.

I stedet stillede jeg skarpt på det mere principielle og betydningen for retssamfundet og indså, at nok er det væsentligt for Danmarks Domstole at have flere tilbud på hylderne.

Der skal være plads til, at de danskere, der har lyst til selv at tage medansvar for at finde en løsning, også har en vej til at gøre det.

Men grundsynspunktet skal være, at retssagerne er de vigtigste og skal forblive de fleste. Og derfor refleksionen, at retsmæglingen er en lillesøster, der gerne må vokse sig større – men ikke overhale.

Oplevelsen i sidste uge bekræftede for mig, hvor vigtigt det er, at forskerne kigger på dommene, udleder praksis, skriver bøger, der bliver til læringsstof, som dommerne og vi andre læser.

For slet ikke at tale om de studerende, som skal videreføre og udvikle fremtidens retssamfund. Denne gensidige læringsproces er vigtig i den løbende fortolkning og udvikling af vores fælles retsforståelse.

Det interessante er, at den juridiske forskning, når den er bedst, kan meget mere end blot at fortælle os om retten i går. Den kan fortælle os om det samfund, vi lever i nu og her, hvordan vi forvalter det, og samtidig give os et bud på, hvordan samfundet bør indrettes.

På den måde går forskningen ind og bliver et vigtigt bindeled mellem domstolene og borgerne og Folketinget.

Forskningen bibringer ikke kun dommerne - men os alle sammen - ny erkendelse, der gør os endnu bedre i stand til at tale sammen om fælles løsninger.

Husk lighed for loven
Eksemplet med forskningsperspektivet på retsmægling demonstrerer dette på smukkeste vis.

Hvor vi fra Danmarks Domstole kan blive optaget af at skabe løsninger, hvor parterne selv bliver enige, fordi det intuitivt virker rigtigt.

Så husker forskningen os på et helt fundamentalt princip, at retssikkerheden handler om lighed for loven, og at et solidt og sundt retssamfund altid bygger på mange afgørelser, som er tilgængelige, og som tilsammen viser den praksis, der gælder.

De mange sager er med andre ord med til at skabe solid viden om, hvad der sker i en bestemt slags sag. For der er mange andre, der har haft en lignende sag, og som derfor har skabt praksis.

Det er den vished – kombineret med troen på, at den næste sag også får det samme resultat - der gør, at du som virksomhed trygt kan investere.

For retssystemet står vagt om dine kontrakter, og både du og din kontraktspart ved, hvad der sker, hvis kontrakten brydes. Forskerne følger og fortolker og skriver om den praksis. Og deres rolle er uvurderlig.

Fri forskning er vigtig
Udover at udviklingen af retssamfundet naturligt må tage afsæt i de politiske diskussioner på Christiansborg, og udover at det er væsentligt, at danskerne kontinuerligt drøfter retsstoffet, så er det vigtigt med den frie forskning.

Den frie forskning med kritisk tænkning producerer evidens og baserer sig på fakta og ser væsentlige sammenhænge til gavn for retssikkerheden.

Ved at studere den praksis, der er ved de danske domstole i dag, kan vi udvikle, lære, evaluere og genudvikle.

Ikke fordi vi tror noget eller føler noget.

Men fordi kompetente juridiske forskere kan få os til at se og forstå nye komplekse sammenhænge til gavn for retssikkerheden i fremtiden.

Forrige artikel Jens Nymand: EU prioriteres ikke højt nok af centraladministrationen Jens Nymand: EU prioriteres ikke højt nok af centraladministrationen Næste artikel Lederaktører:  Gør ledelse til en bære­bjælke i regeringens nærhedsreform Lederaktører: Gør ledelse til en bære­bjælke i regeringens nærhedsreform
Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

Medarbejdere politianmeldes for svindel i Forsvaret

SVINDEL: Medarbejdere i Forsvarets Ejendomsstyrelse har i årevis ukontrolleret kunnet svindle med indkøb for flere hundrede millioner kroner, konkluderer Rigsrevisionen. Forsvarsministeren kalder sagen meget alvorlig og vil ikke udelukke advokatundersøgelse.