EL-rådgiver: Venstrefløjen må gøre op med sin mistro til familien

Venstrefløjens tvetydige forhold til familien

Problemet er, at venstrefløjen altid har haft et tvetydigt forhold til familien. Et mistænksomt forhold. Et familiesyn, hvor familier ofte ses som noget, der kan være begrænsende og undertrykkende, og meget sjældent ses som en frigørende, solidarisk eller progressiv kraft.

Jeg forstår baggrunden for det familiesyn. Men jeg deler det ikke.

Historisk handler venstrefløjens modstand imod familien om en drift imod frigørelse. I mødet med fortidens familier, som kunne være voldelige, ekstremt patriarkalske og undertrykkende, søgte venstrefløjen at styrke børns og kvinders muligheder for at blive fri af deres familier. Vold blev forbudt. Det blev lettere at blive skilt. Ikke-heteroseksuelle familieformer blev anerkendt og fik flere rettigheder.

Venstrefløjen skal justere sit familiesyn og begynde at tage familien som social enhed og politisk kræft mere alvorligt.

Jakob Ruggaard
Strategisk rådgiver, Enhedslisten

Alle de tiltag støtter jeg naturligvis helhjertet. Det er udtryk for en altafgørende frihedskamp, som jeg er stolt over, at venstrefløjen gik forrest i. Men synet på familien er forblevet skævt og enøjet, imens virkeligheden har ændret sig. Ikke fordi vi er i mål med ligestilling – heller ikke i familierne.

Men sagen er, at dele af venstrefløjen hænger fast i en forældet opfattelse af, at familien skulle være nærmest iboende borgerlig og reaktionær. En opfattelse, som virkeligheden er løbet fra.

Dels, fordi familier – selvom vi ikke er i mål endnu – kan se ud på mange måder, have flere forældrekonstallationer og større mangfoldighed.

Men især, fordi vi lever i en verden, hvor basal menneskelig kontakt er truet. Hvor smil, kram, kys, svingture, dans, gråd, kærtegn, leg og læseoplevelser træder i baggrunden for reels, doomscrolling og Tik Tok-trends.

En verden, hvor mange af os sidder side om side i sofaen med parallelle blikretninger og scroller på hver vores device i stedet for at se hinanden i øjnene. Hvor minutter, aftener og weekender falder i hænderne på techgiganter og sociale medier i stedet for venner, kærester, natur og bøger.

Et nyt familiesyn

Hvis livet ender i hænderne på sjælløse og skruppelløse techgiganter, som erobrer vores opmærksomhed og slavebinder vores hjerner, så bliver livet fattigere. Mere tomt. Vi bliver søvnløse. Ensomme.

Familien er håbet. Modstanden.

Det kan lyde konservativt. Jeg mener, det er socialistisk. For i familier – såvel som i stærke venskaber – kan vi træde ud af techkapitalismen og være sammen på vores egne præmisser. Momentvis.

Synet på familien er forblevet skævt og enøjet, imens virkeligheden har ændret sig.

Jakob Ruggaard
Strategisk rådgiver, Enhedslisten

Hvis vi skal mobilisere det håb, og give det plads til at gro, så skal venstrefløjen justere vores familiesyn. Så vi kan få øjnene op for, at familien er et helt fundamentalt menneskeligt fællesskab, hvor nærhed, kontakt og kærlighed kan stå i centrum frem for marked og tvang.

Det kommer ikke af sig selv. Det skal vi arbejde for. Både som forældre i vores familier. Og politisk ved at give plads, ro, tid og overskud til at vi kan være til stede med dem, vi elsker. At vi kan vinde vores opmærksomhed tilbage til vores børn, vores søskende og vores forældre fra tech-kapitalisterne.

Vores opgave er at begrænse den uhæmmede tech-kapitalismes rovdrift imod vores hjerner, fællesskaber, familier og venskaber og udvide det rum af nærvær og kærlighed, som kan trives i en familie. Både politisk. Og i hverdagen i vores familier.

Det begynder med et nyt familiesyn.