Uanset om vi får vores nyheder fra nettet, aviser, tv eller noget helt fjerde, har vi sandsynligvis læst eller set noget i dag, der er blevet underbygget af aktindsigt – altså indsigt i offentlige myndigheders egne dokumenter.

Aktindsigt kan hjælpe medier og journalister med at indsamle viden om, hvordan myndighederne agerer, hvad de tænker og gør ved samfundsproblemer, hvordan ideer og forhandlinger bliver til politik og regler, og hvad embedsmænd og folkevalgte gør med det ansvar, de har fået betroet. Det er et af de vigtigste formål med offentlighedsloven.  

Men hvad sker der, når et sagsforløb i det offentlige skal behandles af en kommissions- eller advokatundersøgelse? Bliver retten til aktindsigt så indskrænket – og også før undersøgelsen kommer i gang?

Det spørgsmål opstod i flere af Ombudsmandens sager i 2021. Sagerne handlede alle om journalisters ret til aktindsigt i materiale om den såkaldte minksag.

Som ombudsmanden skrev i sin udtalelse om politiets action card: Jo bedre indsigt medierne kan få i en sag, desto større er sandsynligheden også for, at sagen kan beskrives retvisende i mediedækningen

Stephan Andreas Damgaard og Martin Dyhl-Polk
Hhv. souschef og fuldmægtig, Folketingets Ombudsmand

Afslag i sag om politiets action card

Spørgsmålet opstod blandt andet i forbindelse med den advokatundersøgelse, der omfattede politiets brug af et såkaldt action card. 

Advokatundersøgelser er kort fortalt en undersøgelsesform, der – ligesom kommissionsundersøgelser – ofte anvendes til at foretage en uvildig undersøgelse af sagsforløb i det offentlige.

I modsætning til kommissionsundersøgelser gælder der imidlertid ikke særlige lovregler for advokatundersøgelser – for eksempel om arbejdsmåden eller vidne- og oplysningspligt. Der gælder heller ikke lovregler om aktindsigt i materiale til en kommende eller verserende advokatundersøgelse.

Den pågældende sag om action cardet tog afsæt i det forløb, der fandt sted, efter regeringen i november 2020 havde offentliggjort, at alle mink i Danmark skulle aflives. Til at gennemføre regeringens beslutning brugte politiet et action card med beskrivelse af, hvad politiet kunne sige og vejlede om i kontakten med minkavlerne.

I starten af 2021 forventede myndighederne, at forløbet omkring politiets action card skulle behandles i en advokatundersøgelse adskilt fra Minkkommissionen. Samtidig ønskede flere journalister at få aktindsigt i action cardet.

Rigspolitiet og Justitsministeriet afslog imidlertid at give aktindsigt. Myndighederne henviste til generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5, og de mente, at udlevering af politiets action card kunne skade den forventede advokatundersøgelse.  

Afslag uden konkrete skadevirkninger

Nogle journalister klagede til ombudsmanden, som undersøgte spørgsmålet. I sin udtalelse understregede ombudsmanden, at offentlighedslovens generalklausul kun er tiltænkt helt særlige situationer.

Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at hensynet til at undgå at skade en verserende eller en kommende advokatundersøgelse var et sagligt hensyn, som principielt set kunne begrunde et afslag på aktindsigt. Men skadevirkningerne måtte være konkretiseret og sandsynliggjort.

Som ombudsmanden skrev i sin udtalelse om politiets action card: Jo bedre indsigt medierne kan få i en sag, desto større er sandsynligheden også for, at sagen kan beskrives retvisende i mediedækningen

Stephan Andreas Damgaard og Martin Dyhl-Polk
Hhv. souschef og fuldmægtig, Folketingets Ombudsmand

I den konkrete sag mente ombudsmanden ikke, der var forhold, som gav grund til at tro, at aktindsigt kunne skade den forventede advokatundersøgelse.

Der var eksempelvis ikke risiko for påvirkning af vidner, fordi advokatundersøgelsen slet ikke skulle omfatte vidneforklaringer. Justitsministeriet havde heller ikke peget på mulige skadevirkninger ved afgivelse af skriftligt materiale til den forventede undersøgelse.

Til støtte for afslaget på aktindsigt i action cardet havde Rigspolitiet og Justitsministeriet anført, at udlevering af materialet kunne føre til, at medierne foretog sideløbende undersøgelser af de spørgsmål, som skulle indgå i advokatundersøgelsen.

Det argument var ombudsmanden dog ikke enig i. Efter ombudsmandens opfattelse var et hensyn til at undgå mediers sideløbende undersøgelser ikke i sig selv et sagligt hensyn efter offentlighedsloven.

Efter ombudsmandens udtalelse genoptog myndighederne sagen og gav aktindsigt i politiets action card. Sagen er offentliggjort på ombudsmanden.dk som FOB 2021-24.

Hensynet til kommissioners arbejde

I en anden sag skulle ombudsmanden tage stilling til en klage over, at Statsministeriet i januar 2021 afslog at give en journalist aktindsigt i nogle talepapirer, som ministeriet forventede skulle indgå i den kommende Minkkommissions arbejde.

Det var forventningen, at Minkkommissionen skulle nedsættes som en såkaldt granskningskommission – en ny undersøgelsesform, der blev indført i 2021 ved en ændring af den tidligere lov om undersøgelseskommissioner.

Granskningskommissioner nedsættes af Folketinget, hvor undersøgelseskommissioner nedsættes af regeringen. I øvrigt gælder i vidt omfang de samme regler for de to undersøgelsesformer – for eksempel om arbejdsmåde, vidne- og oplysningspligt og de berørte personers retsstilling.

Der er også ligheder, når det gælder aktindsigt.