S-spids vil revolutionere landbrugsstøtten: "Det skal gå til dem, der gør noget grønt"

EU's landbrugsstøtte skal omlægges, så den kun går til landmænd, der arbejder med grønne tiltag, foreslår Socialdemokratiets Christel Schaldemose. Et EU-kvotemarked for landbruget er ikke nært forestående, lyder det.

Landbrug er strøget til tops på den EU-politiske dagsorden, efter landmænd i tusindvis har demonstreret i Bruxelles' gader. Nu melder spidskandidat Christel Schaldemose sig på banen i debatten om fremtiden for europæisk landbrug.
Landbrug er strøget til tops på den EU-politiske dagsorden, efter landmænd i tusindvis har demonstreret i Bruxelles' gader. Nu melder spidskandidat Christel Schaldemose sig på banen i debatten om fremtiden for europæisk landbrug.Foto: Claus Bjoern Larsen/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

Den ene siger, at løsningen kommer "meget snart". Den anden vil hellere mane til besindighed.

Socialdemokratiets spidskandidat Christel Schaldemose har ikke samme ukuelige tro på, at et EU-kvotemarked for landbrugets klimaudledninger er lige på trapperne, som tilfældet er hos Venstre-spidskandidat Morten Løkkegaard.

Morten Løkkegaard har i Altinget udtalt, at et kvotemarked for landbruget snart kan blive en realitet – og at man derfor kunne have undgået debatten om en national dansk klimaafgift for landbruget.

Vi ønsker at have landbrug i Europa. Men landbruget skal være grønt

Christel Schaldemose (S)
Spidskandidat

Christel Schaldemose ser også gerne, at landbruget bliver en del af et europæisk kvotemarked. Men hun appellerer omvendt til, at den danske trepart skal fortsætte arbejdet med en CO2e-afgift. Man kan vente længe på en EU-model, lyder forklaringen.

"Alt, der berører landbruget, er svært i EU. Det er svært at finde løsninger, og der er mange modsatrettede interesser. Så jeg tror simpelthen ikke, at det her er noget, der bare bliver løst med et fingerknips. Og når man først finder løsningen, tror jeg, at der er en meget lang indfasning," siger Christel Schaldemose.

Alligevel forventer hun, at et kvotemarked for landbruget bliver et tema, når EU's landbrugsstøtte skal genforhandles næste år.

"Når der så er en europæisk løsning, kunne man forestille sig, at den danske løsning bliver erstattet af den."

"Men jeg synes, at det vil være ærgerligt at lade være med at gøre noget i Danmark i forventning om, at der måske kommer noget på europæisk plan. Jeg vil se det, før jeg tror det," siger Christel Schaldemose.

Læs også

Inden de vigtige landbrugsforhandlinger foreslår Christel Schaldemose, at man omlægger den milliarddyre landbrugsstøtte, så den kun kommer grønne landmænd til gode.

"Vi foreslår, at man kun skal kunne få landbrugsstøtte, hvis man gør noget grønt. Hvis man er med til at beskytte grundvandet. Hvis man er med til at reducere CO2-udledningen. Hvis man bruger færre pesticider. Og så videre," siger den socialdemokratiske spidskandidat.

Men jeg synes, at det vil være ærgerligt at lade være med at gøre noget i Danmark i forventning om, at der måske kommer noget på europæisk plan. Jeg vil se det, før jeg tror det

Christel Schaldemose (S)
Spidskandidat

Landbrugsarealet bliver mindre

I dag udgør den såkaldte hektarstøtte størstedelen af EU’s landbrugsstøtte, som optager cirka en tredjedel af EU's budget. Hektarstøtten gives som en slags overførselsindkomst til de europæiske landmænd.

"Vi bruger rigtig mange offentlige kroner på landbruget," konstaterer Christel Schaldemose og fortsætter:

"Samtidig kan vi se, at vores natur og miljø i Europa har det skidt. Der er kæmpestore udfordringer med biodiversiteten. Overalt i Europa har vi svært ved at få landmændene i gang med den grønne omstilling."

Er der en fare for, at man går på kompromis med den europæiske fødevaresikkerhed ved at stille flere grønne krav til landmændene?

"Nej. Vi ønsker at have landbrug i Europa. Vi tror også, at en masse landmænd vil producere fødevarer og fortsat kommer til det. Men landbruget skal være grønt."

Vil en grøn omlægning af landbrugsstøtten betyde mindre landbrug i Europa?

"Jeg tror ikke, at vi kommer udenom, at landbruget kommer til at fylde mindre i fremtiden. Men for os er det egentlig vigtigt at bruge midlerne på at tage den rigtige jord ud, så vi kan få beskyttet vores drikkevand. Så det samlede landbrugsareal i Europa er formodentlig en lille smule mindre om 10 år."

De jorde, der skal tages ud, er blandt andet lavbundsjorde, lyder det.

Samtidig er der en anden presbold på fundamentet for fremtidens landbrugsstøtte. Hvis Ukraine bliver EU-medlem, er det nemlig et kæmpe landbrugsland, der indlemmes i Unionen.

"Hvis man skal give hektarstøtte, som man gør i dag, vil det blive utrolig dyrt. Men hvis man omlægger det og siger, at det skal gå til dem, der gør noget grønt, kan det håndteres på en anden måde. Så det skal gøres i lyset af, at Ukraine bliver medlem inden for en overskuelig fremtid," siger Christel Schaldemose.

Hun sagde nej, regeringen sagde ja

Det er kun ganske få uger siden, EU-politikerne valgte at forenkle nogle af de grønne krav, der var i landbrugspolitikken.

For eksempel sløjfede de kravet om at lægge fire procent af landbrugsarealet brak, ligesom de undtog mindre landbrug for kontrol.

Den danske regering bakkede op om ændringerne, men Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet stemte imod.

"Nu får europæiske landmænd lov til at undlade med at bidrage til braklægning. Det er ærgerligt. Vi får ikke mere natur, mere grundlovsbeskyttelse og færre pesticider, hvis man belønner de landmænd, der gør det her," siger Christel Schaldemose.

Vil det sige, at Socialdemokratiet i EU er grønnere end Socialdemokratiet i regeringen?

"Nej, Socialdemokratiet er i høj grad det samme, uanset om det er Socialdemokratiet i Folketinget eller Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet. Men vi sidder i to forskellige fora, og der er to forskellige måder, der skal skaffes flertal på, så det er et spørgsmål om at være med der, hvor tingene sker, og leve med de vilkår, der er."

Rammerne for EU’s landbrugsstøtte genforhandles hvert femte år. Næste gang er i 2025, mens Danmark har EU-formandskabet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christel Schaldemose

MEP (S)
cand.mag. i historie (SDU 2002)

0:000:00