Debat

Formand for HK Stat: Personalet i det offentlige er overuddannet - og ikke alle har brug for en doktorgrad

Medarbejderne i den offentlige forvaltning bruger i gennemsnit 1,4 år mere på uddannelse end i 2008. Og det får økonomiske konsekvenser for Danmarks velfærdsstat. Derfor skal politikere og topchefer øge fokusset på personalesammensætning, skriver Rita Bundgaard.

Inden for offentlig forvaltning er en medarbejder i gennemsnit uddannet 1,4 år længere end i 2008. Og hvis den udvikling fortsætter, vil de offentlige udgifter stige med yderligere cirka 32,1 milliarder kroner i 2030 ved et uændret antal offentligt ansatte, vurderer Cepos.
Inden for offentlig forvaltning er en medarbejder i gennemsnit uddannet 1,4 år længere end i 2008. Og hvis den udvikling fortsætter, vil de offentlige udgifter stige med yderligere cirka 32,1 milliarder kroner i 2030 ved et uændret antal offentligt ansatte, vurderer Cepos.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Rita Bundgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er for mange medarbejdere med for lange uddannelser i stat, regioner og kommuner. Overuddannelse i den offentlige sektor vil koste samfundet milliarder af kroner fremover. Det har tænketanken Cepos analyseret sig frem til.

Det er langtfra alle meldinger fra denne borgerlige analysefabrik, jeg føler mig drevet til at fortælle om eller trække på i en diskussion. Mit og Cepos’ udgangspunkt og ikke mindst vores syn på velfærdssamfundet og statens betydning er vidt forskelligt. Men det ændrer ikke ved, at Cepos her har fat i en problematik, som også jeg og HK Stat er stærkt optaget af. En problematik, vi er nødt til at gøre noget ved.

Det er tæt på skørt, at mange offentligt ansatte har lange uddannelser, som deres job ikke kræver.

Rita Bundgaard
Formand for HK Stat

Som Berlingske skrev onsdag 9. august 2023, erstattes HK’erne og andre medarbejdere i det offentlige ofte af akademiske medarbejdere med en længere uddannelse. Den ændrede personalesammensætning betyder, at de offentlige arbejdsgivere siden 2008 har brugt 25,5 milliarder kroner mere på at løse opgaverne, lyder det fra Cepos.

Inden for offentlig forvaltning er en medarbejder i gennemsnit uddannet 1,4 år længere end i 2008. Og hvis den udvikling fortsætter, vil de offentlige udgifter stige med yderligere cirka 32,1 milliarder kroner i 2030 ved et uændret antal offentligt ansatte. Og det vil have store konsekvenser for fremtidens velfærd, konkluderer Cepos.

"Der er en regning, der ligger og venter forude. Folk med lange uddannelser har en mere stigende lønudvikling end andre grupper med en lav uddannelse. Og de penge kan vi ikke bruge på velfærd," siger Cepos' forskningschef, Karsten Bo Larsen, til Berlingske.

Filmen knækker for de offentlige arbejdspladser

Ingen tvivl om, at det offentlige løser mange komplekse opgaver, og at der kan være mange gode grunde til at ansætte højt uddannede specialister. Men det er tæt på skørt, at mange offentligt ansatte har lange uddannelser, som deres job ikke kræver. Og netop sådan forholder det sig altså, ifølge den nye analyse.

Vi ser, at dommere laver administrative opgaver, mens køen til retssystemet bare vokser. Vi ser, at professorer og forskere laver flere administrative opgaver, og HK-studiesekretærerne bliver erstattet af akademikere.

Rita Bundgaard
Formand for HK Stat

Her knækker filmen for de offentlige arbejdspladser. Og for deres brugere - ja for hele samfundet.

Vi ser, at dommere laver administrative opgaver, mens køen til retssystemet bare vokser. Vi ser, at professorer og forskere laver flere administrative opgaver, og HK-studiesekretærerne bliver erstattet af akademikere. Hvorfor?

I HK Stat har vi medlemmer i departementer, styrelser og på tværs af statens institutioner, som er uddannet til administration. HK’erne har specialiseret sig i alt fra administrative opgaver som bogholderi, økonomi, HR, indkøb og logistik, til IT, skattekontrol, efterforskning, ledelse af togtrafik, laboratoriearbejde og meget mere.

Medarbejderne, der udfører disse opgaver, bliver alt for ofte beskrevet som ”kolde hænder”, mens de i virkeligheden løser helt afgørende opgaver for vores samfund.

Øg fokusset på sammensætningen af personalet

Ifølge Cepos, er der sket en betydelig stigning i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse i den offentlige sektor, hvilket ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske. Hvorfor så?

Derfor opfordrer jeg politikere såvel som offentlige topchefer til at have mere fokus på sammensætningen af personalet. Sæt folk med de rette kompetencer til at løse de rette opgaver.

Rita Bundgaard
Formand for HK Stat

Det er arbejdsgivernes ansvar at organisere arbejdet bedst muligt. Ikke mindst ved at have og ansætte medarbejdere med de relevante kompetencer til de forskellige opgaver. Med andre ord: Statens arbejdsgivere er som andre arbejdsgivere nødt til at være bevidste om, hvilke opgaver der skal løses, og hvem der er bedst til det.

Derfor opfordrer jeg politikere såvel som offentlige topchefer til at have mere fokus på sammensætningen af personalet. Sæt folk med de rette kompetencer til at løse de rette opgaver.

Hvad enten det er banebrydende forskning på Statens Serum Institut og universiteterne, genopretningen af skatteforvaltningen, styrkelsen af politi, anklagemyndigheden og retssystemet eller oprustning i Forsvaret, så har vi brug for dygtige specialister. Det gælder både dem med en længere akademisk baggrund – og bestemt også HK’erne.

Vi har brug for et stærkt samarbejde mellem alle faggrupper. Men ikke alle har brug for en doktorgrad.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rita Bundgaard

Fhv. formand, HK Stat, formand og chefforhandler, CFU og formand, OAO-Stat
diplomuddannelse i offentlig forvaltning

Karsten Bo Larsen

Forskningschef, Cepos
cand.polit.

0:000:00