Forsker: Giv centraladministrationen en nærhedsreform

Jeg har i denne eksamenstermin læst mig igennem en stak opgaver om den nye politireform.

Omdrejningspunktet i den gode opgave var diskussionen af fordele og ulemper ved decentralisering, herunder hvordan man kan forvente, at medarbejdere reagerer på større råderum og mindre kontrol og afrapportering.

Fra forskningen i offentlig styring og ledelse forventer vi, at medarbejdere reagerer positivt på større råderum, og at det giver dem mulighed for at udøve deres profession på en hensigtsmæssig måde.

Den dygtige studerende kunne med det udgangspunkt vise, at reformteksten inddrog den slags overvejelser, når ressourcer og beslutningskompetence flyttes fra Rigspolitiet til politikredsene og videre ud til medarbejderne i politiet.

Og man skal ikke lede længe i den offentlige debat om ledelse og styring, før det bliver klart at nærhed, tillid til medarbejderne og råderum til faglige medarbejdere er i høj kurs i forvaltningspolitikken – ikke kun, når det handler om politiet.

Corona har forstærket centralisering til Statsministeriet
Mens jeg har læst eksamensopgaver, offentliggjorde en ekspertgruppe en omfattende udredning om håndteringen af covid-19 i foråret 2020. Den offentlige debat har mest handlet om pressemødet den 11. marts 2020, hvor statsministeren lukkede Danmark ned.

At styrke Statsministeriet løser ikke den ofte berettigede kritik af Finansministeriet for at forsøge på at detailstyre ting, de ikke forstår.

Caroline Howard Grøn
Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Men udredningens væsentligste anbefalinger handler om omkostningerne ved en beslutningsproces, der er centraliseret i Statsministeriet.

”På grund af risikoen for fejl og flaskehalse i krisestyringsprocessen er det udredningsgruppens anbefaling, at Statsministeriet i fremtidig krisestyring finder tilbage til rollen som initiativtager og politisk-administrativt center for procesovervågning på statsministerens og regeringens vegne," skriver eksperterne.

Kort sagt: giv sektorministerierne og deres eksperter plads og tillid til at træffe beslutninger.

Eksperterne er ikke de første, der har bemærket, at magten under denne regering er blevet centraliseret i Statsministeriet. Og som de bemærker, så har centralisering i centraladministrationen en række af de samme ulemper, som vi kender fra andre steder i den offentlige sektor.

Centralisering giver flaskehalse, flytter beslutningerne væk fra de faglige eksperter, og er demotiverende for de medarbejdere, der oplever udøvelsen af deres faglige ekspertise begrænset af kontrol fra toppen.

Kriser medfører ofte centralisering: usikkerhed og kort tidshorisont giver incitament til topstyring – og det kan der være gode grunde til. Men ekspertudredningen viser, at coronakrisen har forstærket en tendens, der også var tydelig inden corona, og at dette kan klemme fagligheden.