Byrådet i Frederikshavn Kommune har denne uge valgt ny teknik- og kulturdirektør.
Det skete på et byrådsmøde onsdag aften, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Posten vil fra 1. oktober blive besat af Thomas Eriksen, der kommer fra en stilling i Faxe Kommune, hvor han fra 2013 sad som kommunaldirektør.
Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen (S) glæder sig over, at valget faldt på Thomas Eriksen.
"I Frederikshavn Kommune har vi brug for en stærk direktør, der kan være med til at sætte retningen og medvirke til, at vi kan fortsætte med at udvikle os i forhold til service, bosætning, erhverv og udvikling af hele vores lokalsamfund. Og det har vi sikret med ansættelsen af Thomas Eriksen," siger hun.
I marts valgte økonomiudvalget i Faxe Kommune at afskedige Thomas Eriksen fra sin post som kommunaldirektør med øjeblikkelig virkning.
Den officielle begrundelse lød, at udvalget ønskede en anden profil på lederposten, men udvalget drøftede på samme møde en række afvigelser i 2019-budgettet, som politikerne ikke følte sig orienteret om.
Der var dog politisk uenighed om, hvor ansvaret for budgetafvigelserne skulle placeres.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager


























