Bliv abonnent
Annonce

Frederikshavn finder ny kommunaldirektør internt

Frederikshavn Kommune har fundet sin nye kommunaldirektør. 
Frederikshavn Kommune har fundet sin nye kommunaldirektør. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
27. maj 2021 kl. 07.49

Thomas Eriksen skal fra september stå i spidsen for Frederikshavn Kommune som kommunaldirektør. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse

Thomas Eriksen er et velkendt ansigt i Frederikshavn, hvor han har været ansat som teknik- og miljødirektør siden oktober 2020. Under et år efter er han altså udpeget til topposten i kommunen. 

"Folk, der har lært Thomas Eriksen at kende hen over de sidste syv måneder, han har været her, er ikke i tvivl om den energi, han tilfører kommunen. Han har en lyst og en vilje til at fortsætte væksten og udviklingen sammen. Det er lige netop det, vi har brug for," siger borgmester Birgit S. Hansen (S), der udtaler sig på vegne af et enigt ansættelsesudvalg. 

Thomas Eriksen har ikke boet i kommunen ret længe, men flyttede dertil sidste år fra Sjælland. Han er særligt glad for kommunens folkesjæl.  

"Jeg oplever en imødekommenhed og en åbenhed, hvor det er helt tydeligt, at man vil hinanden og kommunen det godt. Man siger tingene ærligt. Og det sætter jeg enormt stor pris på - og det gør resten af min familie i øvrigt også. Her kan man være sig selv og bryde meninger uden at blive personlig," siger Thomas Eriksen. 

Thomas Eriksen tiltræder kommunaldirektørposten 1. september 2020. Han overtager efter Mikael Jentsch, der efter ni år stopper med udløbet af sin kontrakt. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026