Genitor: På sporet af et paradigmeskifte i ledelsespolitikken?

KLUMME: Regeringens femte spor af sammenhængsreformen kan både læses som en kritisk selvevaluering og som et begyndende paradigmeskift i ledelsespolitikken. Sidstnævnte ville være velkomment, men det er vigtigt, at regeringen så husker at starte med sig selv, skriver Henning Meldgaard og Tina Overgaard. 

Af Henning Meldgaard Nielsen og Tina Overgaard
Partnere i Genitor

Regeringens nye udspil "En offentlig sektor rustet til fremtiden" udgør det femte spor i sammenhængsreformen. Det handler om bedre offentlig ledelse, og det følger op på Ledelseskommissionens anbefalinger.

Udspillet kan i et tilbageblik læses som en kritisk selvevaluering, og det kan i et fremsyn læses som et begyndende og velkomment paradigmeskifte i ledelsespolitikken.

Først selvevalueringen. Udspillet rummer denne væsentlige erkendelse: ”Det sker for ofte, at politikere eller overordnede ledelseslag tyr til lag-på-lag regler og detailstyring for de mange, når der er svigt blandt de få.”

I lyset af undervisningsminister Merete Riisagers ”fraværspakke” fra sidste år, så er det spot on.

Fraværspakken pålægger alle landets gymnasier detaljeret at registrere alle elevers fravær og at offentliggøre resultaterne på gymnasiernes hjemmesider. Baggrunden? Nogle gymnasieelever har for stort fravær.

Det er et skoleeksempel på detailstyring for de mange, når der er svigt blandt de få. 

Balance mellem forandring og effektivitet
Udspillet rummer også denne erkendelse: Offentlig ledelse er en særlig disciplin, hvor der skal ”balanceres mellem særlige hensyn eller politiske krav om forandringer på den ene side og effektiv drift på den anden side”.

Det lyder helt rigtigt i teorien. I et praksisnært tilbageblik er det svært at få øje på balancen. Tænk på den permanente reorganisering af miljøområdet og det voldsomme tempo, der præger meget lovgivningsarbejde, med to eksempler:

Styrelsen for Vand og Natur blev etableret som selvstændig styrelse 1. juli 2016. Styrelsen blev nedlagt 1. februar 2017. Det er bare syv måneder efter etableringen!

Miljøstyrelsen blev i 2017 flyttet fra Strandgade i København K til Haraldsgade på Østerbro. I januar 2018 – før alle flyttekasser var tømt – blev det besluttet, at styrelsen igen skulle flytte, nu til Odense som et led i udflytningen af statslige arbejdspladser (udflytningen af de statslige arbejdspladser har sjovt nok betegnelserne Bedre Balance I og II, men det er tydeligvis andre balancer, det handler om).

Regeringen fremsatte i 2018 et lovforslag om erhvervsfremme. Forslaget blev vedtaget i Folketinget 13. december, og det trådte i kraft allerede 1. januar 2019.

Kommuner og regioner fik juleferien til implementering. Regeringens lovforslag om en ungdomskriminalitetsreform blev vedtaget ugen efter, 18. december. Det trådte også i kraft 1. januar 2019. Igen: juleferien til implementering.

Det er her meget nemt at få øje på politiske krav om forandringer. Det er omvendt meget svært at få øje på, at der overhovedet tages hensyn til effektiv drift. 

Paradigmeskifte på vej?
Hvis regeringens nye udspil er en erkendelse af, at der er behov for Bedre Balance III, IV og V, og nu med fokus på balancen mellem de politiske krav om forandringer og hensynet til effektiv drift, så står vi over for et meget velkomment paradigmeskifte.

Regeringens udspil rummer andre spændende elementer, som også peger på et paradigmeskifte. ”Som et element i at skabe større udveksling af idéer, arbejdsmetoder og faglighed ønsker regeringen, at lederne i højere grad søger på tværs af sektorerne.”

Det er vigtigt, fordi flere og flere af de fundamentale udfordringer, velfærdssamfundet står over for, dårligt kan løses inden for de enkelte siloer og sektorer. Og det er forpligtende, fordi regeringen lige her selv har direkte mulighed for at påvirke mobiliteten.

Det bliver spændende at se, hvordan regeringens ønske om øget mobilitet mellem sektorer slår igennem i regeringens ansættelsesudvalg, som ansætter statens topembedsmænd.

Mobilitet også i toppen
Regeringen vil videreudvikle det statslige lederudviklingsprogram PLUS. Det bliver spændende at se, om ønsket om øget mobilitet afspejles i denne videreudvikling.

Der kan siges meget godt om det statslige lederudviklingsprogram. Men der er en risiko for, at programmet udvikler sig til en lukket fest, hvor statslige topledere udvælger statslige ledertalenter til et program, hvor de møder andre statsansatte og uddanner sig til statslige topledere.

Der er en risiko for, at karriereveje ses som ensrettede: i staten, i regioner, i kommuner og i den private sektor – sjældent med frakørsler og omkørsler.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers har talt for de tilfældigheder og kvantespring, der former vejen til det gode job. Det handler om at prøve en masse ting og tillade sig selv at begå nogle fejl, siger han. Det må kunne inspirere til videreudviklingen af PLUS, og det må kunne inspirere regeringens ansættelsesudvalg.

Udvikling sker bedst oppefra
Regeringen kan ikke lovgive sig til bedre ledelse, skriver innovationsminister Sophie Løhde i forordet til regeringsudspillet, og udspillet rummer rigtig mange opfordringer til kommuner og regioner og til ledere og medarbejdere om at tage fælles ansvar.

Hertil ville Gandhi sikkert sige: Regeringen må selv være den forandring, som den ønsker at se i verden.

Man vasker trapper oppefra. På samme måde udvikles ledelse bedst oppefra. Den offentlige sektor er politisk ledet; det starter derfor med bedre politisk ledelse og bedre regeringsførelse.

Regeringen har en opgave.

---

Tina Overgaard og Henning Meldgaard er partnere i konsulentvirksomheden Genitor, som de sammen med Jens Marcussen etablerede for fem år siden. Genitor arbejder med ledelsesudvikling og lederrekruttering navnlig inden for den offentlige sektor. De har begge arbejdet i mange år med ledelse i konsulentbranchen og rådgivning i forhold til topledere. Inden de gik ind i konsulentbranchen, arbejdede de begge i den offentlige sektor, hvor Tina Overgaard kom fra den statslige sektor og Henning Meldgaard fra den kommunale sektor.

Forrige artikel FOA: Regeringen vil styrke offentlig le­delse, men glemmer at involvere lederne FOA: Regeringen vil styrke offentlig le­delse, men glemmer at involvere lederne Næste artikel Konservative: Flyt uddannelser og arbejdspladser ud, hvor erhvervene er Konservative: Flyt uddannelser og arbejdspladser ud, hvor erhvervene er
Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

Rohde efter Rossen-udnævnelse: Viceministre ville øge gennemsigtighed

EMBEDSVÆRK: Folketingets jurister har blåstemplet den nye magtfulde rolle til Mette Frederiksens særlige rådgiver rent juridisk. Men der er masser af andre problemer i den nye ordning, fastholder Jens Rohde (R) og en professor, der kalder det ”uforståeligt”, at Martin Rossen ikke i stedet er blevet minister. R har ikke lagt sig fast på holdning til juniorministre som alternativ.