Analyse af 
Jakob Nielsen

Her er favoritterne til at afløse Lars Lose som topchef i Udenrigsministeriet

Ambassadør i Kina betragtes internt som favorit, men jobbet som departementschef bliver slået op, så det kan også gå til en kandidat uden baggrund i udenrigstjenesten. Et åbent spørgsmål er, hvilken rolle statsministerens departementschef vil spille i processen. 

De fleste af favoritterne til at blive ny departementschef i Udenrigsministeriet er mænd. Men en enkelt kvinde nævnes og kan blive ministeriets første kvindelige topchef
De fleste af favoritterne til at blive ny departementschef i Udenrigsministeriet er mænd. Men en enkelt kvinde nævnes og kan blive ministeriets første kvindelige topchefFoto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Lars Loses afgang som departementschef er kommet som et chok i Udenrigsministeriet – et chok, som de fleste i ministeriet godt ville have været foruden. 

Modsat de fleste andre ministerier består Udenrigsministeriet i høj grad af karrierediplomater, der møder op på Asiatisk Plads som nyuddannede og først forlader bygningen igen, når de skal på pension.

Det er den korpsånd, der på mange måder binder ministeriet sammen – og som får mange andre på Slotsholmen til at betragte udenrigstjenesten som en lukket og nogle gange lovlig selvhøjtidelig klub. 

Lars Lose har overraskende valgt at forlade jobbet som departementschef for et job i energiselskabet Copenhagen Infrastructure Partners
Lars Lose har overraskende valgt at forlade jobbet som departementschef for et job i energiselskabet Copenhagen Infrastructure Partners Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix

Det gør ondt på selvforståelsen, når en af ministeriets dygtigste, mest succesfulde og mest afholdte medarbejdere vælger at gå fra borde til fordel for et job i det private erhvervsliv. Derfor er der også stor spænding om, hvem der kommer til at afløse Lars Lose. Og der er tilsvarende spænding om, hvilken rolle Mette Frederiksen og hendes departementschef kommer til at spille i processen. 

Stor rokade venter

Det bliver ikke mindre kompliceret af, at Udenrigsministeriet i forvejen står overfor en af sine største chefrokader i mange år – en rokade, der vanen tro er forsinket og næppe kan vente, til jobbet som departementschef er besat.  

I alt 45 chefposter, heraf cirka 30 i udetjenesten, skal besættes, og en række af de allertungeste ambassadørposter er i spil. Det gælder London, FN (New York), Nato (Bruxelles), Moskva og Washington, D.C. – samt en lang række andre vigtige poster.  

Da rokaden skal træde i kraft efter sommerferien, kan det ikke vente meget længere med at få meldt ud, sådan at de berørte kan nå at arrangere flytning af indbo og familier. Ambitionen i ministeriet er, at den er på plads inden udgangen af februar.  

Enkelte af kandidaterne til de tunge poster kan også være kandidater til jobbet som departementschef, men de to processer kommer til at køre helt adskilt.  

Den afgående departementschef Lars Lose stopper allerede med udgangen af januar, og derfor vil Udenrigsministeriet en af de kommende dage udnævne en konstitueret departementschef, formentlig fra den nuværende direktion.  

Enhver, der har læst avis i 2022, vil vide, at alt kan ske

Men jobbet som ministeriets øverste chef bliver slået op og kører derefter i den helt gængse proces for ansættelse af departementschefer. Tidligere brugte man eksterne konsulentfirmaer til den slags rekrutteringer, men det er man gået bort fra igen.  

I stedet vil de udvalgte ansøgere skulle igennem to runder af samtaler. Den første bliver med to siddende departementschefer på den anden side af bordet – formentlig med finansministeriets Peter Steensgaard Mørch som den ene.  

I anden runde af samtaler ventes udenrigsministeren, finansministeren og Statsministeriets departementschef at sidde med.  

I sidste ende er det regeringens ansættelsesudvalg, der træffer afgørelsen. Det udvalg har statsministeren og finansministeren som de eneste faste medlemmer.  

De tre nøgler til jobbet

Men hvem skal så være ny departementschef? 

Ser man historisk på det, så er posten som departementschef i Udenrigsministeriet de sidste 25 år blevet besat af diplomater med en eller flere af de følgende tre erfaringer på deres cv: 

  • Udstationering på en af de tungeste ambassadørposter, som f.eks. USA eller EU 
  • Udlån til Statsministeriet, f.eks. som udenrigspolitisk rådgiver 
  • Et chefjob i eller tæt ved udenrigsministerens sekretariat på 6. sal på Asiatisk Plads  

I de senere år har især erfaring fra Statsministeriet været en karrierebooster. Muligvis i takt med, at forståelse for det (indenrigs)politiske spil er blevet en lige så vigtig kvalitet som erfaring med traditionel udenrigspolitik.  

Den gode nyhed for Udenrigsministeriet er, at der allerede er en lang række kandidater i tjenesten, der opfylder mindst to af de tre kriterier.  

Altinget har på baggrund af samtaler med en stribe kilder udpeget nogle af de personer, der nævnes som mulige afløsere for Lars Lose.  

Kandidater blandt ambassadørerne

Øverst på listen over naturlige ansøgere står en stribe af de ambassadører, der sidder på nogle af de tungeste poster i dag.  

Thomas Østrup Møller, ambassadør i Kina

Danmarks ambassadør i Kina siden september 2020 betragtes af flere som den store favorit til jobbet. Hans cv bugner af erfaring, og han er en af de få chefer i Udenrigsministeriet, der har arbejdet med alle ministeriets tre hovedsøjler: sikkerhedspolitik, udviklingspolitik og handelspolitik. Som fhv. chef for det samlede administrative område i Udenrigsministeriet kender han desuden butikken ud og ind.  

Men flere bemærker, at han desuden har en anden afgørende ting på sit cv. Fra sin tid i Justitsministeriet og Rigspolitiet har han nemlig erfaring med at arbejde sammen med Barbara Bertelsen, der i dag er departementschef i Statsministeriet – og de to har angiveligt en god relation.  

Thomas Østrup Møller er 55 år og uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1994.

Thomas Østrup Møller er dansk ambassadør i Kina og regnes som favorit
Thomas Østrup Møller er dansk ambassadør i Kina og regnes som favorit Foto: Pressefoto/UM

Lone Dencker Wisborg, ambassadør i USA

Den danske ambassadør i Washington er én af dem, der forlader sin post til sommer, selv om hun til den tid kun har siddet tre år i Washington.  

Hendes periode har været præget af en del uro, fordi en eller flere utilfredse medarbejdere på ambassaden har lækket oplysninger om ting, de selv opfatter som urent trav. Lækagerne har også ramt den afgående departementschef Lars Lose og har ført til en stribe artikler i Ekstra Bladet.  

I Udenrigsministeriet opfattes sagerne som vildt overdrevne, og Lone Wisborg har et bundsolidt cv, som gør hende til en stærk kandidat, hvis hun skulle vælge at søge. Hun kan i givet fald blive den første kvindelige departementschef i ministeriets historie. 

Men om hun er interesseret, er et åbent spørgsmål. Den 55-årige Lone Wisborg er jurist fra Aarhus Universitet og har tidligere bl.a. været ambassadør i Spanien og direktør for ressourcestyring i Udenrigsministeriet.

Lone Dencker Wisborg er på vej til at forlade Washington, D.C.
Lone Dencker Wisborg er på vej til at forlade Washington, D.C. Foto: Udenrigsministeriet

Michael Starbæk Christensen, ambassadør i Paris

Med sin fortid i Statsministeriet og erfaring fra EU-Kommissionen er Michael Starbæk en meget stærk kandidat, hvis han vælger at søge jobbet.  

Imod taler, at det vil være et højst uheldigt tidspunkt at søge væk, netop som Frankrig dette forår sidder med formandskabet i EU og samtidig skal gennemføre præsidentvalg. Derfor venter de fleste, at den juristuddannede Michael Starbæk foretrækker at blive i Paris.

Michael Starbæk er ambassadør i Paris, hvor der skal være præsidentvalg i foråret
Michael Starbæk er ambassadør i Paris, hvor der skal være præsidentvalg i foråret Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Jonas Bering Liisberg

I Bruxelles sidder endnu en kandidat, der har cv og baggrund i orden, hvis han skulle vælge at søge jobbet. Som fast repræsentant – i daglig tale EU-ambassadør – siden 2019 er Jonas Bering Liisberg helt opdateret på både uden- og indenrigspolitik.

Han har også lidt erfaring uden for Udenrigsministeriet, da han i nogle år var direktør for Folketingets Ombudsmand. Det er den tunge jura, der har præget Lisbergs karriere, men han har også siddet i ministeriets direktion som udenrigspolitisk direktør.

Som med flere af de øvrige ambassadører er det dog langt fra sikkert, at Jonas Bering Liisberg har appetit på det mere udsatte job som departementschef. 

Jonas Bering Liisberg er Danmarks EU-ambassadør
Jonas Bering Liisberg er Danmarks EU-ambassadør Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix

Kandidater fra direktionen 

Hvis den nye direktør ikke kommer fra ambassadørkorpset, er det mest sandsynligt i den aktuelle direktion, man skal lede. Blandt Altingets kilder nævnes især to navne: 

Erik Brøgger Rasmussen, direktør for organisation og Borgerservice

Med en stribe poster som kontorchef og senest som medlem af direktionen på Asiatisk Plads er Erik Brøgger en af dem, der bedst kender ministeriets drift og aktuelle tilstand. Det gør ham til en oplagt kandidat, hvis han skulle vælge at lægge billet ind på jobbet. 

Han er vellidt i ministeriet og også en repræsentant for den mere moderne udgave af Udenrigsministeriet.  

Som tidligere udsendt til både Zimbabwe og Ghana har han modsat de fleste andre kandidater erfaring med det afrikanske kontinent, som fylder stadig mere i dansk udenrigspolitik på grund af udfordringerne med migration.

Den 53-årige Erik Brøgger er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet.  

Erik Brøgger er medlem af Udenrigsministeriets direktion 
Erik Brøgger er medlem af Udenrigsministeriets direktion  Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Jesper Møller, udenrigspolitisk direktør 

Den 51-årige Jesper Møller omtales som en ministeriets hurtigste hjerner og også som en af dem, der ikke tæller timer på sit arbejde. Hans telefon er altid tændt.

Jesper Møller er udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet.
Jesper Møller er udenrigspolitisk direktør i Udenrigsministeriet. Foto: Pressefoto/Udenrigsministeriet
Aktuelt rygtes han at være en af favoritterne til at overtage posten som ambassadør i Washington, som bliver ledig til sommer – hvis han altså ikke går efter jobbet som departementschef.  

Bortset fra en kort udsendelse til EU’s udenrigspolitiske enhed i Bruxelles har han tilbragt de seneste fem år som hhv. politisk og udenrigspolitisk direktør og dermed befundet sig i kernen af den politiske heksekedel. Forinden har han blandt andet været udstationeret i USA og Afghanistan, inden han blev ambassadør i Pakistan. Han er uddannet cand.scient.pol. 

Øvrige kandidater

En af de spekulationer, man kan høre blandt medarbejderne i Udenrigsministeriet, er, om den nye departementschef måske skal hentes uden for ministeriets egne rækker. Det kunne være et signal fra regeringen om nye tider og et varsel om, at Udenrigsministeriets temmelig lukkede rekrutteringskultur stod for fald.  

Det ville ligge i logisk forlængelse af opgøret om politisk udpegede ambassadører, som møder enorm modstand i Udenrigsministeriet, men hvor regeringen i 2021 skar igennem og udpegede den tidligere minister Kristian Jensen som særlig udsending.  

Morten Bæk, departementschef i Forsvarsministeriet

En kandidat til at bryde den interne arvefølge kunne være Morten Bæk, som aktuelt er departementschef i Forsvarsministeriet. Han trådte sine karrieremæssige barnesko i Udenrigsministeriet og nåede en enkelt udstationering i Washington, D.C., inden han skiftede til Miljøministeriet. Siden kastede han sig over klima og energi og nåede at være direktør i Energistyrelsen, inden han blev departementschef i Klima- og Energiministeriet.  

Hans skudsmål som departementschef er blandede, og nogle vil indvende, at den aktuelle ballade om efterretningstjenesterne i hvert fald ikke er blevet dæmpet i hans tid som departementschef. Men hvis man vil finde den nye chef for Udenrigsministeriet blandt de siddende departementschefer, er den 48-årige cand.scient.pol. nok den med det mest oplagte cv til at snuppe posten.  

Morten Bæk er departementschef i Forsvarsministeriet, men har en fortid i Udenrigsministeriet
Morten Bæk er departementschef i Forsvarsministeriet, men har en fortid i Udenrigsministeriet Foto: Pressefoto/Gitte C/Forsvarsministeriet

Kim Jørgensen 

Hans cv er et af de tungeste i Udenrigsministeriet, men aktuelt er Kim Jørgensen ansat i EU-Kommissionen, hvor han fungerer som kabinetschef for Margrethe Vestager. Det vil næppe spolere statsministerens nattesøvn at stjæle den erfarne diplomat tilbage, hvis han skulle lægge sit navn i ansøgerbunken. Hans ambassadørposter tæller Ankara og den tunge post som fast repræsentant ved EU, lige som han tidligere har været udenrigspolitisk direktør. Den 59-årige historiker blev hentet over som Vestagers kabinetschef i 2019.

EU-kabinetschef Kim Jørgensen sammen med statsminister Mette Frederiksen.
EU-kabinetschef Kim Jørgensen sammen med statsminister Mette Frederiksen. Foto: Francois Lenoir/Reuters/Ritzau Scanpix

Andre folk uden for Udenrigsministeriet kunne være Jean Ellermann-Kingombe, der ganske vist kommer fra Udenrigsministeriet, men som aktuelt er statsministerens udenrigspolitiske rådgiver. Der er også Kirkeministeriets departementschef, Christian Dons Christensen, der har en fortid i Udenrigsministeriet og senest var ambassadør i Ukraine i 2015-17.  

Man kunne også forestille sig et comeback til Lars Loses forgænger, Ulrik Vestergaard Knudsen, der siden 2019 har været vicegeneralsekretær i OECD og måske snart trænger til, at mobiltelefonen ringer lidt oftere. Det er tidligere set, at en fhv. departementschef er vendt tilbage til jobbet – det gjorde Ulrik Federspiel , der var direktør fra 1991-93 og igen fra 2005-09. 

Ulrik Vestergaard Knudsen bor aktuelt i Paris, hvor han arbejder i OECD
Ulrik Vestergaard Knudsen bor aktuelt i Paris, hvor han arbejder i OECD Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
 

Endelig er man nødt til at nævne Jeppe Tranholm-Mikkelsen, den nuværende generalsekretær for EU’s ministerråd. Skulle han have lyst til at flytte hjem, vil han være oplagt til posten, men det vil reelt være et stort skridt ned i forhold til hans nuværende job og derfor svært at forestille sig.  

Jeppe Tranholm-Mikkelsen er Danmarks højestplacerede embedsmand i verden. Vil han hjem fra Bruxelles?
Jeppe Tranholm-Mikkelsen er Danmarks højestplacerede embedsmand i verden. Vil han hjem fra Bruxelles? Foto: Søren Bidstrup / Ritzau Scanpix
 

Plot-twist-kandidaten 

På gangene i Udenrigsministeriet spøger endnu et navn. Et navn, som ville udgøre et plot-twist i Borgen-klassen, hvis det skulle ende med at stå på dørskiltet ind til departementschefkontoret på 6. sal.

Navnet er Thomas Ahrenkiel.

På papiret er den 54-årige cand.polit. en af de absolut bedst kvalificerede kandidater. Han har solid erfaring ra Udenrigsministeriet og har været både indenrigs- og udenrigspolitisk chef i Statsministeriet. Senere blev han den første civile chef for Forsvarets Efterretningstjeneste efterfulgt af posten som departementschef i Forsvarsministeriet. 

På det tidspunkt fremstod Ahrenkiel som en klar favorit til senere at blive topchef i enten Udenrigs- eller Statsministeriet. Men så blev han ramt af to skandalesager. Den ene handlede om en lønforhøjelse til hans egen (på det tidspunkt hemmelige) kæreste i Forsvarsministeriet. Den anden handlede om svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse, som blev opdaget for sent. 

Thomas Ahrenkiel arbejder nu i det private erhvervsliv
Thomas Ahrenkiel arbejder nu i det private erhvervsliv Foto: Kasper Palsnov / Ritzau Scanpix

I 2020 skulle han være tiltrådt som Danmarks ambassadør i Berlin, men umiddelbart inden afrejse blev han sammen med daværende FE-chef Lars Findsen hjemsendt på grund af mistanker om ulovlige aflytninger. I december 2021 blev Thomas Ahrenkiel imidlertid pure frifundet for alle mistanker. I mellemtiden havde han fundet et job i det private erhvervsliv som europæisk direktør for det internationale konsulent- og rådgivningsfirma Macro Advisory Partners ApS.

Hans karriere som embedsmand blev lagt i ruiner uden grund, og det er et åbent spørgsmål om han ønsker sig at vende tilbage i offentlig tjeneste. Men hvis han gør – og hvis statsministeren bider hovedet af al skam og inviterer ham tilbage, vil det være endnu et vanvittigt plot-twist i den opsigtsvækkende FE-sag.

De færreste tror på, at Ahrenkiel vil lægge sit navn i bunken, men enhver, der har læst avis i 2022, vil vide, at alt kan ske. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Østrup Møller

Kommende ambassadør, Berlin, Tyskland (1/8-24), ambassadør, Beijing, Kina
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)

Lone Dencker Wisborg

Nato-ambassadør
cand.jur. (Aarhus Uni. 1991)

Jonas Bering Liisberg

Direktør for Europapolitik og Arktis, Udenrigsministeriet
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), overbygning i EU-ret (Harvard Un. 2001)

0:000:00