Mikkel GrimmeshaveHjørring Kommune finder ny direktør for sundhed og ældre

I Hjørring Kommune har man været på jagt i aalborgensiske farvande storebrors kommunen i Aalborg. Hjemvendt fra jagten har man hentet Mikkel Grimmeshave, der bliver ny direktør for Sundhed,- Ældre- og Handicapforvaltningen i Hjørring.
Det oplyses på LinkedIn.
"Hans erfaring og ledelsesmæssige kompetencer vil være afgørende i den igangværende udviklings- og omstillingsproces. Vi føler os overbevist om, at han kan lede forvaltningen og sikre følgeskab," lyder det fra Hjørrings borgmester Søren Smalbro (V).
Mikkel Grimmeshave skifter titlen som vicedirektør og sundhedschef i Aalborg Kommune ud med sin nye stilling. Han har været på blokken i Aalborg Kommune i mere end otte år.
Planen er, at han tiltræder sin nye direktørstilling i Hjørring 1. august.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager































