Debat

HK: Hvem skal holde styr på varmepakkerne, hvis vi fyrer administrationen?

Når antallet af HK'ere falder, må højt specialiserede faggrupper selv klare de administrative opgaver. Det er både dyrt og spild af højt specialiserede menneskers tid, skriver Rita Bundgaard.

Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Rita Bundgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vil I fyre dem, der administrerer nuværende og eventuelt kommende hjælpepakker?

Spørgsmålet retter jeg til partierne bag aftalen om den nye vinterpakke og ikke mindst til regeringen, der skal sørge for, at pakken bliver pakket og leveret til modtagerne.

Indholdet af vinterpakken er blandt andet mulighed for henstand til borgere og virksomheder, der ikke har råd til at betale de forventet ekstremt høje regninger for el og varme de kommende måneder. Det er et vigtigt initiativ. Værre er finansieringen og den tankegang, der synes at ligge bag.

Ifølge den politiske aftale er det de ansatte i centraladministrationen, der i 2023 skal levere 300 af de millioner, der er sat af til vinterpakken. Hvis hele besparelsen skal hentes på lønninger, taler vi om 600 fuldtidsstillinger, som skal barberes væk. Konkret skal besparelsen udmøntes ved at øge det såkaldte omprioriteringsbidrag fra 2 til 3 procent om året.

Hvis hele besparelsen skal hentes på lønninger, taler vi om 600 fuldtidsstillinger, som skal barberes væk.

Rita Bundgaard
Formand for HK Stat

Besparelser i centraladministrationen

På trods er navnet er omprioriteringsbidraget ikke en gave, men en besparelse. Som en grønthøster skærer den hvert år 2 procent af de enkelte områders budgetter. Et vedvarende dræn i økonomien, som med tiden fører til færre medarbejdere. I 2023 bliver det bidraget så hævet til 3 procent i centraladministrationen på grund af vinterpakken.

Undtaget for omprioriteringsbidraget er de områder, som med gode grunde tidligere er sluppet midlertidigt eller permanent af med den forhadte besparelse. Det gælder eksempelvis erhvervsuddannelserne, universitetsområdet, dele af kulturområdet, politiet, Udenrigstjenesten og Kriminalforsorgen. Her har politikerne over tid indset, at besparelsen gjorde for ondt og gik ud over service, sagsbehandling, undervisning og anden produktion.

Men på andre dele af statens område fortsætter besparelsen på 2 procent årligt. I modsætning til, hvad mange formentlig tror, er det stadig op mod halvdelen af de statslige arbejdspladser, der hvert år må se deres bevillinger løbende beskåret.

Det er dyrt at bruge specialister

I mange tilfælde rammer besparelsen antallet af administrative medarbejdere. I deres fravær må specialister så udføre noget af det administrative arbejde, HK'erne lavede, inden deres stillinger gled ud i mørket. Den trafik er uhensigtsmæssig og på sigt også for dyr, for nu at sige det pænt.

Det har erfaringerne fra eksempelvis domstolene vist. Her har dommerne i årevis tordnet mod et faldende antal HK'ere, mens de selv har måttet klare de administrative opgaver i retssalene. Det er både dyrt og spild af højt specialiserede menneskers tid. For slet ikke at tale om de sagsbunker, den uhensigtsmæssig brug af forskellige fagligheder er med til at gøre endnu større. Og den erkendelse er baggrunden for, at omprioriteringsbidraget er fjernet – i hvert fald midlertidigt – fra domstolene.

Dommerne har i årevis tordnet mod et faldende antal HK'ere, fordi de selv har måttet klare de administrative opgaver i retssalene. Det er både dyrt og spild af højt specialiserede menneskers tid.

Rita Bundgaard
Formand for HK Stat

Nu satser regeringen og et stort politisk flertal så på, at et forøget omprioriteringsbidrag skal betale for en vinterpakke. Er de ikke bekymrede for, at besparelsen skal ramme borgere og virksomheder i form af eksempelvis langsommere sagsbehandling og anden betjening? Nej, hvis man skal tro den socialdemokratiske finansordfører Benny Engelbrecht.

"Vi gør det målrettet mod administration og rammer dermed ikke velfærden," skriver han på Twitter. Men den logik holder ikke.

Velfærd er også forvaltning og administration

Velfærd er ikke kun noget med sygehuse, børnehaver og hjemmepleje. Velfærd er også offentlige systemer og forvaltning, der fungerer. Tænk eksempelvis på skatteforvaltningens inddrivelse af gæld. Tænk på sagsbehandlingen af skifteretssager. Tænk på dem, der godkender patenter og varemærker og på de medarbejdere, der udbetaler lønninger og betaler ydelser, leveret af det private erhvervsliv.

Uden en velfungerende administration går Danmark i stå.

Hvis jeg ikke var optimist og i øvrigt helst tillægger mennesker – også vores dygtige folketingspolitikere - positive motiver, ville jeg tro, at I havde gang i et kalkuleret angreb på alle, der arbejder med administration. Og dermed en nedgøring af de HK-medlemmer, jeg repræsenterer.

Hvis jeg ikke var optimist ville jeg tro, at der var gang i et kalkuleret angreb på alle, der arbejder med administration. Og dermed en nedgøring af HK-medlemmer.

Rita Bundgaard
Formand for HK Stat

Mit bedste råd er: Find besparelserne på noget andet end de medarbejdere, der ikke er til at undvære. Sporene skræmmer, og ideen om at skille sig af med administrative medarbejdere strider i den grad med erfaringerne fra eksempelvis skatteforvaltning, domstole, universiteter, hospitaler og mange andre offentlige arbejdspladser.

Og hvis I alligevel ­- igen ­- sparer på disse, så fortæl klart, hvilke opgaver, der ikke skal løses fremover, og hvilke velfærdsydelser danskerne må acceptere forsvinder eller hvor sagsbehandlingstiden vil vokse.

Det er også jeres politiske ansvar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00