Hvem skal være Søren Brostrøms efterfølger? Her er de mest nævnte navne

Blandt de mulige ansøgere bliver den korte frist set som et hint om, at departementschef Svend Særkjær og sundhedsminister Sophie Løhde (V) allerede har fundet afløseren.  

Søren Brostrøm sagde nemlig i pressemeddelelsen om sit stop som direktør, at hans kontrakt først udløber i oktober, og at ministeriet derfor har god tid til at finde en afløser. 

En anden årsag til den korte frist kan være, at man ikke stoler på, at Søren Brostrøm bliver på posten til efteråret, eller man meget gerne vil have ham ud af døren før tid.

Mange drømmer om at få jobbet, men kombinationen af, at du både skal have sundhedsfaglig baggrund (læs: læge), have drifts- og ledelseserfaring og have politisk tæft, snævrer reelt kandidatfeltet ind.

I jobopslaget er kravene til den kommende direktør remset op. Èt krav står dog ikke i opslaget. Det er nemlig vurderingen blandt de kilder, som Altinget har talt, at man ønsker en efterfølger, der er mere lydhør overfor politikernes ønsker.

Søren Brostrøm er hos mange i sundhedsvæsenet anset som en helt på grund af hans stærke faglighed og klare kommunikation - også selv om den ikke lige flugter med det politiske flertals holdninger.

Der er mange mulige kandidater, men der er ikke en eller to, der fremstår som markant mere åbenlyse kandidater end andre. Blandt andet nævnes ingen chefer i Sundhedsstyrelsen som oplagte aftagere til Søren Brostrøm, som selv blev udnævnt i 2015, hvor sundhedsministeren også hed Sophie Løhde.

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen

Hun har en kort overgang været centerchef i netop Sundhedsstyrelsen. Hun arbejder stadig på Herlev Hospital, men har i en lang årrække beskæftiget sig med sundhedspolitik, også som formand for Yngre Læger. Alle, der har oplevet den endokrinologiuddannede Camilla Rathcke, ved også, at hun har en kæmpe viden om de fleste hjørner af sundhedsvæsenet og et stort netværk til mange sundhedsaktører og personale-organisationerne.

Camilla har blandt sundhedsaktørerne været en populær formand for Lægeforeningen, fordi man mener, hun har været god til at tale på vegne af hele sundhedsvæsenet, og ikke kun lægerne.

Camilla Rathcke kan derfor sætte et grundigt hak ud for mange af de krav, der i stillingsopslaget. Hun er en stærk kommunikator og har en stor personlig gennemslagskraft. Nogle spekulerer dog på, hvorvidt man måske netop af den grund vil gå uden om Camilla Rathcke. Spekulationen er, at hun måske kan blive fravalgt, fordi hun vurderes til at være for slagkraftig, og at man denne gang ønsker en direktør, der giver politikerne mere plads til at forme sundhedspolitikken, som de selv vil.

Dorthe Gylling Crüger, afgående koncerndirektør i Region Hovedstaden

”Der står Dorthe Crüger hen over det stillingsopslag,” siger flere kilder, Altinget har talt med.

Dorthe Crüger er som tidligere sygehusdirektør, formand for Kræftens Bekæmpelse og senest sundhedsdirektør i Region Hovedstaden et kendt og anerkendt ansigt på sundhedsområdet. Hun blev hentet til Region Hovedstaden af Svend Særkjær, da han var regionsdirektør i Region Hovedstaden. De to har et særdeles godt forhold, og det samme gælder forholdet til Sophie Løhde. Dorthe Crüger var nemlig medlem af den ledelseskommission, som Sophie Løhde nedsatte som innovationsminister.

Men Dorthe Crüger har overfor Altinget slået fast, at hun ikke søger stillingen. Hun mente faktisk, hvad hun sagde i forbindelse med sin opsigelse forleden, at hun ønsker at komme tættere på driften.

Helene Probst, koncerndirektør i Region Midtjylland

Hun har netop forladt stillingen som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen for at blive sundhedsdirektør i Region Midtjylland. Mange har set Helene Probsts skift til Midtjylland som et tegn på, at hun ville rykkere tætte på driften for at udvikle sig fagligt og stå mere gunstigt i forhold til at blive direktør for Sundhedsstyrelsen. 

Var hun ikke rykket til Region Midtjylland, så havde hun været en klar favorit til at efterfølge Søren Brostrøm. Hendes karriere er skræddersyet til det.

Nu er spørgsmålet, om hun efter få måneders ansættelse vil forlade Region Midtjylland, der kæmper med den alvorlige kræftsag på Aarhus Universitetshospital. 

For at vælge Helene Probst taler, at hun med sin erfaring i styrelsen vil kunne overtage roret fra dag ét, og at hun ved, hvad hun går ind til. Hun er samtidig bredt respekteret i sundhedsvæsenet og har fået stor respekt for at tale psykiatriens sag i medierne og overfor politikerne.

Nogle peger på, at hendes styrke også kan være en ulempe. At hun på visse måder ligner Søren Brostrøm for meget. At hun vurderes til at være for lidt politisk og fagligt bøjelig i forhold til, hvad man politisk ønsker af en nye direktør for Sundhedsstyrelsen.

Som eksempel peger man blandt andet på Søren Brostrøm og Helene Probsts markante italesættelse af at det faglige oplæg til 10-årsplanen for psykiatrien som et 'alt eller intet'-oplæg til de politiske forhandlinger.

De tvang – lyder anklagen fra dele af det politiske miljø - i realiteten alle politikere til smilende at binde sig til masten og acceptere alle anbefalingerne. Efterfølgeren til Brostrøm skal selvfølgelig også være dygtig og fagligt respekteret, meeeen vedkommende må gerne give mere plads til, at politikerne kan påvirke de sundhedspolitiske tiltag. Det er et rædselsscenarium for mange ude i sundhedsvæsenet, men ikke hos alle politikere.

Nogle medarbejdere i Sundhedsstyrelsen mener også, at Helene Probst - ligesom Brostrøm - har svunget den ledelsesmæssige pisk lige lovligt hårdt. Og en del medarbejdere håber derfor, hun bliver i Jylland, men det er ikke sikkert, at det er en indvending, der tæller med, når efterfølgeren findes.

Erik Jylling, sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner

Med snart ni år som faglig og politisk kuglestøber hos Danske Regioner, tidligere formand for Yngre Læger, AC-formand og tidligere lægelige vicedirektør er Erik Jyllings cv mere end i orden. Han har både en bred erfaring, en kæmpe viden om sundhedsvæsenet og er en inspirerende kommunikator. Fagligt vurderes Erik Jylling til at være en af de stærkeste kandidater. 

Nogle vurderer dog, at Erik Jylling kan blive fravalgt fordi han – fortjent eller ufortjent – kan blive vurderet for tæt på regionerne og den sygehustankegang, man gerne vil væk fra. Flere vurderer også, at Erik Jylling er så glad for sit nuværende job, at han ikke søger stillingen. Men det er svært at se for sig, at en sundhedsfaglig og politisk ildsjæl som Erik Jylling ville sige nej, hvis han fik tilbudt stillingen.

Mads Koch Hansen, selvstændig rådgiver og rådgiver for Rud Petersen

Som tidligere formand for Lægeforeningen og fire år som lægelig vicedirektør sammen med Dorthe Crüger på Sygehus Lillebælt er den tidligere ambulancelæge også et bud.

Måske er han ikke topkandidat, men Mads Koch Hansen spås at have en chance for at blive valgt, hvis man ønsker en profil, der har dokumenteret et særlig stort ønske og vilje til at udvikle sundhedsvæsenet udenfor sygehusene. Og en profil, som i højere grad er opsat på at ændre sygehusene til at være mere støttende for kommuner og praktiserende læger i stedet for omvendt.

Mads Koch Hansens no-nonsens-tilgang til drift af sundhedsvæsenet, patientperspektiv og italesættelse af sundhedspolitik bliver af nogen påpeger som en styrke. Andre vurderer, at han har for lidt akademisk og forskningsfaglig tyngde til at være en oplagt styrelsesdirektør.

Kandidater fra andre styrelser

Fælles for de tre mulige kandidater, som allerede er direktører i Sundhedsministeriets koncern, er, at de alle er vellidte og nyder stor respekt i deres nuværende stillinger. Det taler både til deres fordel og ulempe.

En fordel, fordi de har klaret deres job godt, men også en ulempe, fordi man med en rokering til Sundhedsstyrelsen så skal til at finde en velfungerende afløser.

Lars Bo Nielsen, direktør Lægemiddelstyrelsen

Han er uddannet læge og en anerkendt forsker, som høstede stor ros som dygtig sundhedsdekan på Aarhus Universitet. Det samme gør sig gældende om hans nu to år som direktør for Lægemiddelstyrelsen.

At flytte ham over i Sundhedsstyrelsen vil ikke høste ros hos Lægemiddelindustrien, der ikke ser grund til at rokke ved noget, der fungerer godt.

Spørgsmålet er også, om Lars Bo Nielsen overhovedet synes, det er attraktivt at skifte til en styrelse med en langt mere usikker økonomi, hvor Lægemiddelstyrelsen har en langt mere sikker finansiering.

Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, SSI

Læge og forskeren Henrik Ullum vurderes at have det som en fisk i vandet hos SSI. Som tidligere formand for LVS og kandidat til formandsposten i Lægeforeningen er Henrik Ullum også et navn der nævnes, hvis kravet er, at man vil have en læge med erfaring fra centraladministrationen.

Men den respekterede og meget vellidte Henrik Ullum er næsten skræddersyet til den nuværende post. Det betyder, at få regner ham som en særlig sandsynlig Brostrøm-efterfølger. 

Anette Lykke Petri, direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed 

Hun er direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal kontrollere landets omkring 300.000 sundhedsprofessionelle og håndtere udygtige, uheldige og brådne kar i sundhedsvæsenet. En utaknemmelig opgave, som de fleste synes, at hun har klaret godt. Dog med en stor undtagelse i Lægeforeningen i forhold til sager om lægers retsstilling og Lykke Petris anbefaling om at give sygeplejersker flere beføjelser.

Hendes svage punkt er, at hun ikke har en særlig bred erfaring på sundhedsområdet, da hun primært har arbejdet med patientsikkerhed og tilsyn med sundhedsfagligt personale.

Folk, der kender Anette Lykke Petri, er dog ret sikker på, at hun ville sige ja tak og gå uforfærdet til opgaven, hvis hun fik tilbuddet om at blive ny direktør. Anette Lykke Petri er læge med speciale i samfundsmedicin. 

De unge boblere

Når man om måske tre til seks år igen skal på jagt efter en ny direktør for Sundhedsstyrelsen, så er der mange, der peger på disse tre navne. De kan dog overraske og være måske alligevel være i spil til at være Brostrøms efterfølger.

Rasmus Møgelvang, Rigshospitalets direktør

Er for nylig tiltrådt som direktør for rigets højest specialisererede hospital. Han har proklameret, at det i langt højere grad skal være hele Danmarks hospital. Hjertelægen Rasmus Møgelvang har på få år kravlet til tops på landets mest prestigefyldte hospital. Hvis han lykkes i sit job, er han et varmt bud på direktørposten i styrelsen om tre til fem år.

Andreas Rudkjøbing, overlæge i Sundhedsstyrelsen

Det samme gælder for den tidligere formand for Lægeforeningen og nu menig overlæge i Sundhedsstyrelsen, Andreas Rudkjøbing.

Han er godt begavet, respekteret og bliver rost for sin store viden samt samarbejdsevne og samarbejdsvilje, hvor mange har savnet sidstnævnte hos Brostrøm.

Han skal dog have mere erfaring - også lederfaring - for at være et helt oplagt bud til denne ansøgningsrunde, vurderes det.

Jonas Egebart, Akutdirektør - Region Hovedstaden 

Et bud i den nære fremtid er også lægen Jonas Egebart, der er akutdirektør i Region Hovedstaden.

Jonas Egebart er de seneste år blevet kastet ud med faldskærm i Region Hovedstaden til en stribe svære opgaver, og vurderingen er, at han har et talent til at få løst selv de sværeste problemer.

Andreas Rudkjøbing og Jonas Egebart kunne også være oplagte bud på en kommende vicedirektør, der måske skal ansættes efter Helene Probst afgang.

Møgelvang nævnes ikke som en realistisk kandidat her, fordi stillingen som direktør for Rigshospitalet vurderes på de fleste parametre til at være mere attraktiv end stillingen som vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Og skulle denne liste ikke rumme den kommende direktør for Sundhedsstyrelsen, behøves den dog ikke smides i skraldespanden.

Sundhedsstyrelsen ventes skulle ansætte en vicedirektør, hvor nogle af de nedenstående navne kan være i spil. Og listen kan også bruges til at gætte på, hvem der skal efterfølge Dorthe Crüger, der har meldt sin afgang som sundhedsdirektør i Region Hovedstaden.