Kronik

Krigshistoriker: Tager vi ikke beredskabet seriøst, inviterer vi Putin til at angribe os først

Hvis Rusland vurderer, at vi er det svagest og mest sårbare led i kæden, er det sandsynligt, at det netop er mod os, at de vil slå til, skriver Niels Klingenberg Vistisen, der opfordrer regeringen til hurtigst muligt at samle samfundssikkerheden under én ledelse.

Truslen fra øst adskiller sig væsentligt fra den terrortrussel, som har formet sikkerhedsstrukturerne i Danmark siden terrorangrebet 11. september, skriver Niels Klingenberg Vistisen.
Truslen fra øst adskiller sig væsentligt fra den terrortrussel, som har formet sikkerhedsstrukturerne i Danmark siden terrorangrebet 11. september, skriver Niels Klingenberg Vistisen.Foto: Valery Sharifulin/AP/Ritzau Scanpix
Niels Klingenberg Vistisen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Samfundssikkerhed i Danmark er politisk hjemløst, slår Michael Zilmer-Johns fast i Altinget 13. november. Michael Zilmer-Johns har erfaring fra udarbejdelsen af den såkaldte "Zilmer-rapport" – en sikkerhedspolitisk analyse frem til 2035 af situationen og udfordringerne for Danmark og Kongeriget.

Det er derfor særligt påfaldende, at det netop er samfundssikkerhed, som Zilmer-Johns fremhæver, og ikke andre militære eller sikkerhedspolitiske virkemidler. Analysen og argumentet kan udfoldes med både status for det nuværende samfundsberedskab, med truslens karakter og kapacitet, og ikke mindst sat i en international kontekst.

For det første skal det være min påstand, at samfundssikkerhed i Danmark ikke alene er politisk hjemløst, det er også bureaukratisk hjemløst.

Som Zilmer-Johns påpeger er sektoransvaret problematisk, ikke fordi opgaver og ansvar er uddelegeret, der hvor ekspertisen er, men at der ikke sker en koordinering. Lad mig tilføje, at den koordinering ikke alene mangler, når først der er sket en katastrofe eller et angreb, men også i forberedelserne.

Vi står overfor en meget farlig statslig trussel, der adskiller sig væsentligt fra den terrortrussel, som har formet sikkerhedsstrukturerne i Danmark siden 11. september 2001

Niels Klingenberg Vistisen
Krigshistoriker

En stor del af krisehåndtering består af forudgående koordinering og indøvelse, koncepter og fælles procedurer. Det største, Danmark kan svinge sig op til, er den nationale operative stab, NOST'en, og den er ikke dimensioneret til rent faktisk at føre en koordineret indsats, og slet ikke med flere hændelser på én gang. Lokale beredskabsstabe er gode og relevante, men er de store nok, og indøver og forbereder de sig på det, truslen er?

Under en debat på Forsvarsakademiet i foråret 2023 lød det fra blandt andre direktøren fra beredskabsstyrelsen, og fra styrelsen for forsyningssikkerhed, at der ikke var tilstrækkelig med øvelse på tværs af sektorer.

Hvordan kan vi forvente, at når sektorerne ikke øver på tværs, før hændelsen sker, at det så vil virke, når noget sker? Det er vist den strategi, man kalder håb, og den har historisk set vist sig ikke at være særlig effektiv, men det kan godt være, at den er særlig dansk.

Udvidet risikobillede

Et helt konkret eksempel på en opgave for en ny samlende styrelse vil være udvidelsen af risikobilledet. Beredskabsstyrelsen udgiver årligt et nationalt risikobillede, som i sig selv er en fremragende analyse af alle mulige katastrofer og hændelser, der kan overgå Danmark. Men krig og krigslignende forhold er helt udeladt, og vistnok med vilje, fordi det ikke hører under det civile redningsberedskab. Det illustrerer jo med al tydelighed, hvor uforberedt vi er.

Læs også

Truslen er det, man oftest glemmer at tage i betragtning. Vi står overfor en meget farlig statslig trussel, der adskiller sig væsentligt fra den terrortrussel, som har formet sikkerhedsstrukturerne i Danmark siden 11. september 2001.

Det er ikke terrorister som ved krudttønden, der er truslen mod Danmarks sikkerhed. Den store statslige trussel, fra landet mod øst, er høj, den er forberedt, den har både træning, kapacitet og måske hensigt.

Vi må gå ud fra, at de har spioneret dygtigt mod det danske samfund, både mod militære forhold, såvel som kritisk infrastruktur, politik og samfund i mange år, og har et godt kendskab til hvordan det danske samfund fungerer, og hvor vores sårbarheder er. De har udøvet spionage, forberedelse til sabotage, sabotage og hybride angreb i flere andre lande, hvor det har virket, så de har erfaring med det. De kan udføre det både på cyber-området, som er ekstra farligt, men de har også helt konkrete fysiske virkemidler.

Fjendtlige angreb, store som små, kan rent faktisk afskrækkes ved et stærkt samfundsberedskab

Niels Klingenberg Vistisen
Krigshistoriker

En gasrørledning i Østersøen er blevet ødelagt af nogen, og andre søkabler rundt omkring har været udsat for lignende hændelser. Spionskibe er afsløret i danske farvande af Danmarks Radio. Et spionskib på mere end hundrede meter er til at få øje på, men hvad med spioner og agenter, der opererer på landjorden, og spionerer mod kritisk infrastruktur, hvor nemme er de at få øje på?

Derudover er ansvaret for at opdage spionagen delt mellem Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), og selvom det er på baggrund af gode juridiske principper, så er det altså bare noget, som kommer modstanderen til gode, en sprække de kan udnytte, og det bør kunne løses.

Kombinationen af cyber-angreb mod én eller flere sektorer, fysiske angreb, sabotage og forhindringer, samt dygtig udført misinformation, alt sammen på samme tid og udført over en længere periode, er helt sikkert en helt anden situation, end det vi mentalt har forberedt os på de seneste 30 år.

Terrorangreb er oftest enkeltstående hændelser, som er begrænset i både omfang, tid og sted. Naturhændelser, som storm og oversvømmelser kan ske flere steder, men er oftest også begrænset i tid. Angreb fra en kapabel modstander er noget helt andet, og en trussel der på mange måder er den vigtigste driver for at samle beredskabet for samfundssikkerhed.

Svageste dyr på savannen

Det er ikke nok at se på det danske beredskab i forhold til egne behov. Den modstander, vi står overfor, ser på hele Nato og Europa som sin modstander. I sin analyse af hvor der skal udføres påvirknings-, hybride- eller sabotageaktiviteter, vil modstanderen kigge tværs ned over landene; Norge, Sverige, Danmark, Polen, Finland, Estland, og ud fra den analyse se hvor beredskabet og forberedelserne er svagest, og hvilket land der er mest sårbart.

Læs også

Hvis Danmark i den analyse er det svagest og mest sårbare offer, så er det sandsynligt, at det er netop mod os, at modstanderen vil slå til. I det lys handler en styrket samfundssikkerhed, som Michael Zilmer-Johns foreslår, ikke blot om noget, der skal bruges, når angrebet er kommet. Det er endnu mere vigtigt, at styrket samfundssikkerhed kan være medvirkende til at afskrække modstanderen og dermed afværge potentielle hændelser og angreb.

På den måde og mod den trussel adskiller samfundets beredskab sig fra de normale sammenligner, nemlig forsikringer og naturlige hændelser. En forsikring reducerer ikke sandsynligheden for at en ulykke sker, medmindre man er overtroisk. Det er meget vanskeligt at forhindre farligt vejr eller naturkatastrofer. Men fjendtlige angreb, store som små, kan rent faktisk afskrækkes ved et stærkt samfundsberedskab.

Regeringen bør hurtigst muligt træffe beslutning om at oprette et ministerium for samfundssikkerhed

Niels Klingenberg Vistisen
Krigshistoriker

Der er således et stort reelt behov for en styrelse for samfundssikkerhed, som kan give direktiver, samordne, lave øvelser og informere om samfundets beredskab. Jeg tror ikke, at for eksempel Politiet eller Beredskabsstyrelsen skal lægges ind under en styrelse eller ministerium. Men styrelsen skal have analysekapacitet til at analysere både truslen mod samfundet, såvel som analysere kritisk infrastruktur ud fra kendte metoder som trekanten; trussel, sårbarhed og kritikalitet, og dermed kunne prioritere tiltag og indsatser ud fra et solidt overblik over alle sektorer.

Det skal blandt andet kunne give direktiv til at oprette et nyt fælles center for kontraspionage, ligesom man engang oprettede center for terroranalyse i et samarbejde mellem PET og FE for at imødegå den nye trussel.

Modstanderne vil udnytte alle sprækker og manglende koordinering. Styrelsen skal have egen føringskapacitet, men også analyse og produktionskapacitet til for eksempel at lave informationskampagner til befolkning, i stil med den folder der foreslås. Styrelsen skal lave øvelser, både for myndigheder, men også for politikere, så de forstår truslen og de scenarier, der kan opstå.

Regeringen bør hurtigst muligt træffe beslutning om at oprette et ministerium for samfundssikkerhed, og så gradvist lade det udvikle sig – måske i sammenhæng med oprettelsen af den nationale sikkerhedsrådgiver. Samtlige planer, ansvar og fokusområder behøver ikke være på plads fra første dag, men kan udvikles hen ad vejen.

Truslen er der allerede i dag, og har været der længe. Beredskabet halter. Det er en risiko, vi som samfund ikke bør løbe.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Klingenberg Vistisen

Krigshistoriker
cand.mag

Michael Zilmer-Johns

Protokolchef, Udenrigsministeriet, fhv. ambassadør, Danmarks Faste Repræsentation ved Nato
cand.polit. (Københavns Uni. 1982)









0:000:00