Når fagligheden købes udefra

KLUMME: Der er en række problemstillinger ved at købe faglighed udefra, som det eksempelvis sker med Kammeradvokaten, skriver Pernille Boye Koch, lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet.

Af Pernille Boye Koch
Lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet

Forleden var der her på Altinget fokus på, at 2015 blev endnu et rekordår i statens brug af kammeradvokatordningen. De seneste mange år er udgifterne til juridisk bistand fra Kammeradvokaten steget støt, så historien var langt fra ny.

Opmærksomheden har imidlertid primært samlet sig om de konkurrence- og prismæssige aspekter ved kammeradvokatfirmaets monopol på den juridiske bistand til staten. Det er ikke så meget mit fokus her.

Snarere vil jeg pege på nogle mere generelle problemstillinger, der kan være forbundet med at indkøbe faglighed udefra.

Styrelser under lup
Det er for eksempel interessant, at Kammeradvokaten også bliver brugt til juridiske opgaver, der ikke har tæt sammenhæng med det at føre retssager. Man kan spørge sig selv, om ikke det almindelige embedsværk lige så godt kunne have været brugt.

For eksempel når kammeradvokaten i 2013 blev bedt om at gennemgå Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling for at vurdere, om der var udbredte problemer med at leve op til gængse forvaltningsretlige normer.

Eller når Sundhedsstyrelsens behandling af tilsynssager året efter blev gennemgået forvaltningsretligt med henblik på at komme med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan man kan udvikle og kvalitetssikre sagsbehandlingen. Kunne en mere specialiseret forvaltningsretlig enhed i centraladministrationen ikke have stået for disse opgaver?

Overlader almindelig sagsbehandling
Endnu mere bemærkelsesværdigt var det, at Miljøklagenævnet i 2012 overlod en hel bunke sager om husdyrbrug til Kammeradvokaten, fordi der var opstået en ekstraordinær sagspukkel på området med risiko for meget lange sagsbehandlingstider. Kammeradvokaten skulle forestå den almindelige sagsbehandling og udfærdige udkast til afgørelser, der så blot skulle underskrives og afsendes af Miljøklagenævnet.

Det var en delegation af opgaver, der senere blev godkendt af Ombudsmanden med henvisning til, at det private advokatkontor ikke traf de endelige afgørelser og havde en særlig fagkyndig ekspertise på området, der gjorde det retssikkerhedsmæssigt betryggende.

Men ikke desto mindre en meget usædvanlig situation, fordi det var den for embedsværket helt klassiske myndighedsudøvelse, som man i vidt omfang havde overladt til Kammeradvokaten, selvom det for en isoleret betragtning er langt dyrere at hyre højtbetalte advokater end at benytte sine egne embedsmænd.

En række ulemper medfølger
Den udbredte brug af ekstern faglighed kan på den korte bane virke fornuftig. Måske er myndighedens egen medarbejderstab under pres i en tid, hvor der er skåret ned og effektiviseret mange steder. Der kan være tale om en ekstraordinær ressourcekrævende hastopgave.

Eller måske virker det tryggere at læne sig op af for eksempel kammeradvokaturen med den anseelse og prestige, der er knyttet hertil.

Men der er også en bagside af medaljen. Frem for alt risikerer man at udvande forvaltningens egne faglige ressourcer. Hvordan opretholder man for eksempel en høj faglighed, hvis man ikke oplever at blive brugt?

Og hvem gider være ansat i det offentlige, hvis alle de spændende opgaver bliver løst uden for huset til en langt højere timeløn? Det kan let have en selvforstærkende effekt, for hvis dygtige folk søger væk, og de faglige enheder skrumper, bliver behovet for at søge ekstern bistand så meget desto større.

Brug for en diskussion
Rigsrevisionen har i flere omgange sat kritisk fokus på statens udbredte brug af konsulentydelser, der i en lang periode har været stadig tiltagende.

I den seneste beretning om spørgsmålet fra 2014 efterlyser man ”mere strategiske overvejelser hos ministerierne om, hvilke typer opgaver der mest hensigtsmæssigt bør løses af egne medarbejdere, og hvilke der mest hensigtsmæssigt løses af konsulenter”.

Ligesom man i øvrigt gjorde i tidligere beretninger fra 2007 og 2010.

Meget tyder således på, at der er brug for at diskutere problemstillingen mere grundlæggende - også på andre områder end det juridiske.

Forrige artikel Fhv. ambassadør: Djøf kommer med de facto tilståelse Fhv. ambassadør: Djøf kommer med de facto tilståelse Næste artikel Loft: Resultatkrav lider af tre afgørende svagheder Loft: Resultatkrav lider af tre afgørende svagheder
Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

Ny jobbank hjælper corona-pressede ministerier

PRES: Særligt belastede ministerier kan via en oprettet jobbank låne medarbejdere fra andre ministerier. "Det seneste halve år har vi skullet håndtere udfordringer, som aldrig er set tidligere," fortæller Finansministeriets departementschef om det særlige coronatiltag.