Debat

Pernille Boye Koch: Den offentlige etos er en værdi under afvikling

DEBAT: Den offentlige sektor har i sin iver efter at efterligne den private sektor glemt at fokusere på den særlige offentlige etos. Den offentlige sektor og embedsværket har derfor brug for at genfinde sine værdier, siger Pernille Boye Koch, lektor, RUC.

Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Pernille Boye Koch
Lektor, Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Det fremhæves sjældent, at den offentlige forvaltning hviler på nogle særlige værdier, som adskiller den positivt fra den private sektor. Snarere har logikken i mange år været den modsatte; nemlig at det offentlige i alle mulige sammenhænge bør lade sig inspirere af det private erhvervsliv.

Offentlige opgaver udliciteres med henblik på at konkurrenceudsætte og effektivisere, New Public Management har medført langt større fokus på effektivisering, bundlinje og ’value for money’, og offentlige topledere må meget gerne have erfaringer fra store private virksomheder.

Det virker imidlertid som om at man i iveren efter at efterligne den private sektor så meget som muligt har glemt at understrege værdien i det særligt offentlige. Hvis der fremhæves forskelle, er de sjældent til det offentliges fordel. Det offentlige beskrives måske som bureaukratisk, langsommeligt og gammeldags, og de offentligt ansatte som ineffektive og mindre omstillingsparate.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

En bekymrende tendens
Selvom denne beskrivelse er en fortegnet version af virkeligheden, er tendensen den udtrykker både interessant og bekymrende.

Hvorfor taler vi ikke om, at den offentlige sektor er unik, fordi den er båret af en række værdifulde principper? Mens det i andre lande ofte fremhæves hvordan staten for eksempel hviler på principper om ’the public good’ og ’public interest’, synes sådanne diskussioner at være helt forsvundet fra den danske debat.

Vi skal således ikke på alle mulige leder og kanter kopiere den private sektor, men nøjes med at lade os inspirere af hinanden, og samtidigt anerkende kvaliteten i at opretholde en særlig offentlig etos.

Pernille Boye Koch
Lektor, Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Men der er jo en række vigtige demokratiske og almennyttige konsekvenser forbundet med at den offentlige forvaltning netop adskiller sig fra det private. Og derfor er der i Danmark – såvel som i andre lande – en række grundlæggende offentligretlige principper, der kun gælder for den offentlige sektor.

Forvaltningen er for eksempel nødt til at være saglig og behandle borgere og virksomheder nogenlunde ens og sikre at deres rettigheder overholdes. Der skal være åbenhed og transparens i administrationen. Og de ansatte må ikke være inhabile eller lade sig styre af uvedkommende hensyn, når de agerer som offentligt ansatte.

Ja, det kan nogle gange være bøvlet, ufleksibelt og tidskrævende. Men sådanne regler og principper er med til at give det offentlige en særlig legitimitet og sikre en høj grad af tillid til myndighederne, hvilket er centralt i ethvert demokrati.

Konsekvenserne er ofte set 
Manglende bevidsthed om disse forhold har flere uheldige konsekvenser. Kommunerne indgår for eksempel i stadigt stigende omfang kontrakter og deltager i offentligt-private partnerskaber, men der opstår jævnligt sager som viser, at man ikke har gjort sig tilstrækkeligt klart, at man stadig som udgangspunkt skal agere inden for rammerne af de gængse principper om for eksempel habilitet, saglighed og nøjsomhed med de offentlige midler.

Her har kommunernes iver efter at lege med efter de privates spilleregler trængt værdien om den almene interesse for meget i baggrunden. Eller når man overlader traditionelle offentlige opgaver til private aktører uden at overveje, om den nødvendige offentlige etik er til stede i den private organisation.

Sidstnævnte bliver særlig relevant i de mere kontroversielle diskussioner om eksempelvis udlicitering af fængselsdrift eller politiopgaver, men også eksempler på det sociale område, hvor private aktører typisk ikke har samme erfaring som de offentlige med at håndtere dilemmaer knyttet til eksempelvis hjemmel, tavshedspligt og integritet.

Der er brug for en rehabilitering 
Den offentlige sektor og embedsværket har efter min opfattelse brug for en rehabilitering. Anerkendelse for at de pejler efter nogle særlige værdier og derfor har en socialisering og en faglighed der giver opgavevaretagelsen en særlig demokratisk og samfundsmæssig legitimitet.

Vi skal således ikke på alle mulige leder og kanter kopiere den private sektor, men nøjes med at lade os inspirere af hinanden, og samtidigt anerkende kvaliteten i at opretholde en særlig offentlig etos.

Det er tankevækkende hvordan tidligere tiders tjenestemandsansættelser betonede det særlige værdighedskrav der påhvilede den offentligt ansatte. I en nutidig kontekst forekommer det noget gammeldags og får ofte smilene frem hos folk, der ser selvhøjtidelige stationsforstandere fra det forrige århundrede for deres indre blik.

Men pointen er i virkeligheden eviggyldig: Der er brug for at understrege, at embedsmandsrollen forudsætter en særlig integritet, og at den offentlige sektor bør være båret af særlige demokratiske og retsstatslige værdier. Og det er slet ikke noget at være flov over.

......

Pernille Boye Koch er 46 år, uddannet cand.jur. fra Købehavns Universitet i 1997 og ph.d. fra samme i 2002. Hun har siden 2014 været ansat som lektor i offentlig ret ved Roskilde Universitet. Pernille Boye Koch har i perioden 1997-98 været fuldmægtig i Miljøministeriet. Hun var lektor i forfatningsret ved Syddansk Universitet 2004-09 og igen 2011-14. Pernille Boye Koch var 1. suppleant til Folketinget i Københavns Storkreds for Det Radikale Venstre fra 2011 til 2015.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Boye Koch

Forskningschef, Institut for Menneskerettigheder
cand.jur. (Københavns. Uni. 1997), ph.d (Københavns Uni. 2003)

0:000:00