Kasper Sonne
Henrik HvidestenRingsted Kommune henter to nye direktører fra Dragør og Stevns
Ringsted Kommune udpegede onsdag aften to nye direktører til henholdsvis teknik og social forvaltningen.
Mette Jeppesen er ansat som ny teknisk direktør og Kasper Sonne bliver ny social direktør i kommunen.
Det skriver Sjællandske Medier.
Mette Jeppesen kommer fra en stilling som direktør for plan og teknik samt sundhed og omsorg i Dragør Kommune.
Kasper Sonne kommer ligeså fra en kommunal direktørstilling, nemlig direktør for arbejdsmarked, børn og læring samt sundhed og omsorg i Stevns Kommune.
Kasper Sonne nåede kun at være ansat i Stevns Kommune i ni måneder. Han startede i december 2018, men har allerede nu valgt at skifte til Ringsted.
"Vi har i begge stillingsopslag lagt vægt på, at vores nye direktører skulle have erfaring og være i stand til at gå ind i arbejdet fra dag et. Derfor er det glædeligt, at vi kan ansætte Mette Jeppesen, der kommer med erfaring fra en lignende stilling i Dragør Kommune. Hun kan træde direkte ind i stillingen og med det samme være med til at lægge en klar retning for vores arbejde på det tekniske område, siger Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), og fortsætter:
"Kasper Sonne har konkret erfaring som direktør med ansvar for de områder, han også skal sidde med her i Ringsted Kommune. Derfor er jeg helt tryg ved, at han fra dag ét kan være med til at bidrage til arbejdet i Ringsted Kommune, for eksempel med de opgaver, vi står over for på ungeområdet".
Mette Jeppesen er uddannet cand.scient.soc. og Kasper Sonne er uddannet cand.polit.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager


























