
Den tidligere overborgmester og nuværende minister Sophie Hæstorp Andersen (S) er blevet valgt som folketingskandidat i kredsen Brønshøj-Vanløse, der er en del af Københavns Storkreds.
Det oplyser kredsen i en pressemeddelelse.
“Der er et ambitiøst og aktivt demokrati i Brønshøj-Vanløse, både i partiet og i lokaludvalgene, og jeg tror fuldt og helt på, at vi sammen kan gøre noget godt lokalt og for hele København,” siger Sophie Hæstorp Andersen.
Sophie Hæstorp blev i august 2024 udnævnt som social- og boligminister, hvor hun byttede plads med Pernille Rosenkrantz-Theil, der i stedet påtog sig Sophie Hæstorps stilling som overborgmesterkandidat i København.
Sophie Hæstorp var også folketingsmedlem fra 2001 til 2013 og formand for Region Hovedstaden fra 2014 til 2021. Hun var overborgmester i København fra 2021 indtil hun blev udnævnt som minister.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager






























