Skal Danmark være blandt de mest forsigtige og Beijing-ydmyge lande i Europa, eller skal vi lægge mere vægt på at stå som forsvarer for demokrati og menneskerettigheder? 

Det spørgsmål kræver et politisk svar fra regeringen med baggrund i et flertal i Folketinget, ikke fra det danske administrative system.

Jeg bruger bevidst udtrykket 'systemet', da det både i den aktuelle Taiwan-sag og i de forrige årtiers beslutninger fremstår, at det er systemets forsigtige embedspersoner, der fører Danmarks Kina-politik uden særlig vægt på danske værdier.

Det burde vel ikke være nødvendigt at gøre det klart for embedsværket, at Taiwan aldrig har været en del af Folkerepublikken Kina. Efter nederlaget i den kinesiske borgerkrig i 1949 flyttede Nationalistkina sin regering og sine væbnede styrker til Taiwan, da kommunisterne fik magten på fastlandet. 

Beskeden fra Danmark til Beijing bør være at lægge krigstruslerne til side.

Viggo Fischer
Fhv. folketingsmedlem, Konservative

Denne situation er uændret i dag, og Taiwan med det formelle navn Republikken Kina har fortsat kontrollen over de 23 millioner mennesker på denne ø, samt over nogle småøer tæt på fastlandets kyst.

Eneste ændring, men den er også ganske væsentlig, er, at Taiwan i de mellemliggende årtier, har udviklet sig til et stabilt demokrati med nogle af de mest udstrakte frihedsrettigheder i Asien, på niveau med Japan.

Danmark bør være en fortaler for demokrati

Hvorfor skal de danske myndigheder nu ændre praksis, så herboende taiwanere i officielle papirer skal stemples som kinesere? Er det, som seniorforsker Andreas Bøje Forsby meget relevant spørger i Altinget 10. maj, for at "imødekomme det såkaldte ét-Kina-princip, som Beijing søger at påtvinge rest af verden?".

Sagen kan virke lidt besværlig at overskue, for overfor dette politiske krav fra magthaverne i Beijing står den ét-Kina-politik, som de fleste vestlige lande følger, og som betyder, at Folkerepublikken anerkendes som repræsentanten for Kina i det internationale samfund, men som ikke indebærer anerkendelse af Kommunistkinas ejerskab over Taiwan.

20. maj indtræffer der præsidentskifte i Taiwan i tråd med resultatet af præsidentvalget 13. januar. William Lai fra Democratic Progressive Party (DPP) bliver ny præsident med opbakning af 40 procent af vælgerne mod den ledende modpart fra det gamle nationalistparti KM T, der fik 33,5 procent. Der vil sikkert komme en række nye militære trusler mod Taiwan fra fastlands Kina, da Beijing styret er mest kritisk overfor DPP.