Tidligere pressechef i Finansministeriet, Sigga Nolsøe, er blevet ansat i en nyoprettet stilling som kommunikationschef hos investeringsplatformen Nordnet Danmark.
Det skriver Nordnet i en pressemeddelelse.
"Med ansættelsen af Sigga har vi fået et stærkt kort på hånden til at løfte vores kommunikation i Nordnet Danmark. Siggas lange erfaring inden for både den journalistiske og den politiske verden sammen med en stærk økonomisk baggrund giver hende præcis de kompetencer, vi har brug for," udtaler Anne Buchardt, landechef i Nordnet Danmark.
Sigga Nolsøe har tidligere været ansat på Dagbladet Børsen og som journalist og redaktør i DR Nyheder. Fra 2015 til 2018 var hun presse- og kommunikationschef i Social- og Indenrigsministeriet samt Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Fra februar 2018 var Sigga Nolsøe kommunikationschef i Finansministeriet, men hun sagde op i marts 2020 med begrundelsen, at det var en svær stilling at have, "hvis man ikke er professionel socialdemokrat."
Sigga Nolsøe er begyndt i den nye stilling som kommunikationschef hos Nordnet per 6. april.
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- 2 A'er: Juraprofessor vildleder politikere i ny debatbog
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
























