Kasper Sand Kjær
Nicky Valbjørn TrebbienTidligere S-ordfører bliver kommunikationschef

Det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem Kasper Sand Kjær bliver ny kommunikationschef i musikrettighedsvirksomheden Koda. Samtidig bliver Nicky Valbjørn Trebbien forfremmet fra afdelingschef i Kodas juridiske kontor til ny juridisk og politisk direktør.
Det oplyser Koda i en pressemeddelelse.
Kasper Sand Kjær var medlem af Folketinget fra 2019 til 2023, hvor han blandt andet varetog rollerne som kultur- og medieordfører. Erfaring, der kan blive relevant at trække på i en tid, hvor tech-giganter og AI rykker ved musikbranchens rammevilkår.
Kasper Sand Kjær var af mange betragtet som en fremtidens stjerne i Socialdemokratiet, men hans parlamentariske karriere sluttede for mange lidt overraskende, da han i oktober 2023 trak sig fra Folketinget.
Senere kom det frem, at Sand Kjær var anklaget for falsk anmeldelse og forsøg på bedrageri, da han på en udvalgstur til Wien havde meldt sit kreditkort stjålet og forsøgte at få seks transaktioner til en værdi af 45.310 kroner tilbageført.
Kasper Sand Kjær blev i september 2024 dømt til 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste.
Han har siden december 2024 været ansat i Koda som public affairs-konsulent og vil i den nye rolle som kommunikationschef få ansvaret for Kodas kommunikation, public affairs- og bæredygtighedsindsats.
- Nato er brudt sammen, og EU er lammet. Nu må vi genoplive idé fra den kolde krig
- Udenrigsministeriet hemmeligholder samarbejde med Washington-lobbyfirma
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
- Rapport: Stor lukkethed præger dansk forsvarspolitik
- Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager




























