Vestlige lande og diplomater ruster sig mod stigende økonomisk pres fra Kina
Kina udsætter i stigende grad andre lande og deres virksomheder for økonomisk pression, og det har fået USA og EU til at arbejde på mulige modsvar.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørDansk embedsværk fik i marts i år drøje hug for i Tibetsagen at strække sig for langt for at undgå at antænde kinesernes vrede.
En væsentlig årsag var en frygt for at gå glip af handel for milliarder.
Der er da heller ingen tvivl om, at kineserne benytter sig af økonomisk pression, fastslår forsker i udenrigspolitik og diplomati.
“Det er ovenikøbet en kinesisk praksis, som har været stærkt stigende siden 2017, og som retter sig mod både andre landes regeringer og virksomheder,” siger Andreas Bøje Forsby, der forsker i Kinas opstigning på den internationale scene ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.
Samme vurdering lyder fra tidligere diplomat Jonas Parello-Plesner, der i dag er direktør for Alliance of Democracies Foundation.
“Kina er verdens andenstørste økonomi, og de har i stigende grad benyttet det til at lave værdiafpresning af demokratiske lande og firmaer i demokratiske lande ved at sige, at hvis I ikke makker ret, så kommer der økonomiske repressalier,” siger Jonas Parello-Plesner.
Australien og Litauen i skudlinjen
Norge blev i flere år lagt på handelsmæssig is fra Kina, efter at Nobels Fredspris i oktober 2010 blev tildelt Liu Xiaobo for hans menneskerettighedskamp i Kina.
I 2017 sørgede Kina for, at færre kinesiske turister besøgte Sydkorea, efter landet havde indsat et amerikansk missilforsvarssystem.
Og blandt de seneste eksempler er, at Kina har indført restriktioner for import fra Litauen, efter den baltiske republik lod Taiwan åbne et diplomatisk repræsentationskontor i Vilnius, som kineserne i praksis betragter som en ambassade.
Kina er verdens andenstørste økonomi, og de har i stigende grad benyttet det til at lave værdiafpresning af demokratiske lande og firmaer i demokratiske lande.
Jonas Parello-Plesner
Direktør for Alliance of Democracies Foundation
“Kina har løbende skruet op for blusset, og en af de sager, der stadig pågår, er Australien, som kineserne har lagt på is, fordi de krævede en uvildig undersøgelse af Covid’s start i Kina. Det har fået kineserne til at lægge en liste på 14 punkter frem, hvor de blandt andet presser på for, at Australiens regering sørger for, at deres presse ikke er så kritisk overfor Kina,” fortæller Jonas Parello-Plesner.
Besøg af Dalai Lama
Noget af det, der ofte fremkalder sure kinesiske miner, er regeringer, der modtager besøg fra tibetanske repræsentanter.
Tidligere har tyske forskere fremlagt en analyse af 159 landes handel med Kina fra 1991 til 2008, hvor de kommer frem til, at lande, hvis topledere havde mødtes med Tibets spirituelle leder Dalai Lama, i gennemsnit mistede 8,1 procent af deres eksport til Kina i de følgende to år efter mødet.
Men undersøgelsen er mere end et årti gammel, og det er værd at bemærke, at selve de økonomiske konsekvenser af Dalai Lamas kontroversielle Marienborg-besøg i 2009 var minimale, påpeger Andreas Bøje Forsby.
"Der har været en tendens til - også fra dansk side - at fremmane denne her trussel om økonomisk pression fra kinesisk side, hvilket som bekendt forplantede sig til alle dele af embedsapparatet, som derfor lagde sig i selen for at undgå nogen former for kinesisk ansigtstab. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget man er villig til at føje sig for at undgå at pådrage sig kinesernes vrede,” siger Andreas Bøje Forsby.
Han bemærker, at den begrænsede økonomiske konsekvens af 2009-mødet i Danmark nok skyldes den hurtige og vidtgående undskyldning fra dansk side i form af den famøse verbalnote, hvor Danmark officielt anerkendte Kinas herredømme over Tibet og understregede, at Danmark modsatte sig tibetanernes ønske om uafhængighed.
Siden er samhandlen mellem Kina og Danmark vokset støt. Sidste år steg Kina op på tronen som Danmarks femtestørste eksportmarked på bekostning af Norge. Danmark eksporterede varer og tjenester for 73,7 milliarder kroner til Kina.
Gjerskov "lagde sig syg"
Den seneste beretning fra Tibetkommissionen viser da også, at dansk embedsværk i høj grad har været opmærksom på ikke at overtræde nogen kinesiske røde linjer.
I beretningen er det velbeskrevet, hvordan dansk politi igennem mange år har tilbageholdt og afskærmet Tibet-demonstranter under besøg fra højprofilerede gæster fra Kina.
Men embedsværket kom også i årene 2014 og 2015 i alarmberedskab, da folketingspolitiker Mette Gjerskov (S) ville mødes med tibetanske repræsentanter. Problemet var, at Mette Gjerskov samtidig var formand for Udenrigspolitisk Nævn.
Mødet i 2014 blev aldrig afholdt, da Mette Gjerskov aflyste på grund af sygdom.
Året efter var der imidlertid igen postyr i embedsværket ved udsigten til et nyt kontroversielt besøg.
Tidligere departementschef i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen, var i dialog med Udenrigsministeriet, om hvorvidt de havde brug for hjælp fra Statsministeriet. Og et par dage senere i februar 2015 anbefalede en chef i Udenrigsministeriet i en intern mail netop at inddrage Statsministeriet.
“STM (Statsministeriet, red.) burde altså kraftig fraråde. Vi havde lignende sag sidste år, hvor jeg to gange måtte ringe til Mette G. (Gjerskov, red.), hvilket førte til, at hun ”lagde sig syg”.”
Modreaktion fra USA og EU
Også uden for Danmarks grænser er der stor opmærksomhed om Kinas fremfærd.
USA har nedsat en tværministeriel taskforce, der skal sikre, at USA er klar med nationalt koordinerede modsvar til stigende økonomisk pres fra Kina.
Selvfølgelig vil der stadig være snitflader, hvor man risikerer at blive ramt af økonomisk pression, hvis Danmark stikker snuden længere frem end andre lande og krænker kinesernes kerneinteresser.
Andreas Bøje Forsby
Forsker, DIIS
Og i december sidste år foreslog EU-Kommissionen et nyt redskab til at modvirke økonomisk tvang som reaktion på, at EU og medlemslandene i de seneste år “er blevet mål for et bevidst økonomisk pres”. EU vil tale med én samlet stemme i form af først dialog, men potentielt også ved at indføre told og begrænse import fra pressionslandet.
Handel som sikkerhedspolitik
Den stigende opmærksomhed nationalt og internationalt gør Andreas Bøje Forsby fortrøstningsfuld for fremtiden.
“Selvfølgelig vil der stadig være snitflader, hvor man risikerer at blive ramt af økonomisk pression, hvis Danmark stikker snuden længere frem end andre lande og krænker kinesernes kerneinteresser. Men vi ser en tendens til, at Danmark i stigende grad forsøger at samordne sin position på Kina-ømtålelige spørgsmål med de andre medlemmer af EU, så det giver os større rygdækning," siger han og fortsætter:
"Samtidig har den danske regering og Udenrigsministeriet - ikke mindst i lyset af Tibetkommissionens beretning - i dag en klar fornemmelse af, hvor langt man kan gå i de her situationer."
Jonas Parello-Plesner påpeger, at Danmark desuden er blevet mere bevidst om, at handelsområdet, særligt på det teknologiske område, også er blevet til sikkerhedspolitik.
Som eksempel peger han på, hvordan den kinesiske virksomhed Huawei endte med aldrig at få lov at levere 5G-teknologi på dansk jord.
“Vi er ikke længere der, hvor regeringen og embedsapparatet ser handel med Kina som ren handelspolitik, hvor man bare skal sikre, at varer kan flyde frem og tilbage uden de større forstyrrelser. Nu ved man godt, at vores handel med Kina også er sikkerhedspolitik, og at man også nogle gange må vælge den dyre løsning, der koster lidt på bundlinjen,” siger Jonas Parello-Plesner.